Annonce
Horsens

I den billige ende blandt studiebyer: Det koster det at bo i Horsens

Kommende studerende med presset pengepung kan håbe på at blive optaget på uddannelse i Horsens, viser ny opgørelse over huslejepriser fra Akutbolig.dk. Arkivfoto: Martin Ravn
Med en gennemsnitlig husleje på 79 kroner pr. kvadratmeter er Horsens nummer 20 blandt Danmarks 36 studiebyer, når det kommer til huslejepriser, viser ny opgørelse.

Horsens: Når landets kommende studerende får svar på deres ansøgninger 26. juli, kan der for manges vedkommende være god grund til at krydse fingre for, at deres studiemæssige fremtid ligger i Horsens.

Det gælder i hvert fald dem, som er presset på pengepungen.

Horsens ligger nemlig i den billigste halvdel blandt landets 36 studiebyer, når det kommer til gennemsnitlige huslejepriser. Det viser en ny undersøgelse lavet af boligportalen Akutbolig.dk.

Her fremgår det, at den gennemsnitlige leje på en bolig i Horsens er 79 kroner pr. kvadratmeter. Det vil sige, at huslejen for en lejlighed på 60 kvadratmeter i gennemsnit koster 4740 kroner om måneden.

Det placerer Horsens på en 20. plads ud af de 36 studiebyer, og det betyder, at det er billigere at bo i lejebolig i Horsens, end det er i blandt andet Kolding, Silkeborg, Vejle og Jelling.

Annonce

Mere overskud til studiet

Huslejen kan være en væsenlig faktor for studielivet, vurderer Daniel Juhl, der er administrerende direktør for Akutbolig.dk

- En lavere månedlig husleje giver mere luft i budgettet og kan betyde, at de studerende ikke er tvunget til at tage et studiejob og derfor kan have mere tid og overskud til studiet og andre interesser, siger han i en pressemeddelelse.

Foruden Horsens ligger blandt andet Randers, Fredericia og Ikast i den billigste halvdel.

I toppen af listen ligger København, hvor den gennemsnitlige husleje er 155 kroner pr. kvadratmeter, mens den billigste studieby er Lemvig, hvor den gennemsnitlige husleje er 59 kroner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce