Annonce
Horsens

Hvornår rejser mennesket til Mars: Chefingeniør fra NASA besøgte VIA

Dr. Ravi N. Margasahayam fra NASA lagde for nyligt vejen forbi VIA University College i Horsens, hvor han holdt oplæg foran 200 nystartede ingeniørstuderende. Foto: VIA University College

Horsens: Hvis man tør at tænke stort, er der ingen grænser for, hvor langt man kan nå. Ja, måske endda helt til Mars.

Sådan lød budskabet, da VIA University College i Horsens for nyligt havde besøg af dr. Ravi N. Margasahayam, chefingeniør hos den amerikanske rumfartsadministration NASA.

Foran 200 nystartede ingeniørstuderende holdt han oplæg om innovation og forskning. Med baggrund i arbejdet hos NASA forklarede han, hvordan de tekniske løsninger, han er med til at udvikle i dagligdagen, kommer andre virksomheder og dermed et helt samfund til gode.

Undervejs fik de studerende mulighed for at stille spørgsmål, og her var det særligt spørgsmålet om en bemandet rejse til Mars, der vakte interesse.

Til det måtte dr. Ravi N. Margasahayam skuffe de studerende. Selvom der har været arbejdet længe på projektet om at sende mennesker til Mars, ligger det ikke lige for. Men man ved aldrig, hvad fremtiden bringer, påpegede ingeniøren.

Dr. Ravi N. Margasahayam er uddannet maskiningeniør og har mere end 25 års erfaring hos NASA.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er alt for mange ludomaner

Kampen mod cigaret-reklamer har ikke været forgæves. Det har givet gode resultater i kampen mod den usunde tobak. Nu er tiden inde til endnu en kamp, nemlig reklamerne mod spil. Der er alt for mange ludomaner. Det er lige så ødelæggende som tobakken. Mange er lette at friste, og det vrimler med reklamer for alle slags spil. Jeg ser det ikke som noget problem, når Brian Laudrup står frem og fortæller om sine afgørende mål. Men når det ene almindelige menneske efter det andet sidder og fortæller omverdenen om de gevinster, de har vundet, er det et helt andet problem. Hvis de virkelig vandt så meget, som de fortæller om, ville spilselskabet være konkurs for længst, og det ville ikke have penge til at betale for tv-reklamerne. Når de alligevel laver den type reklamer, er det selvfølgelig, fordi der er svage sjæle, der kan blive fristet. Når man ser reklamer, tænker mange: "Tænk, hvis det var mig. Jeg vil også gerne en tur sydpå". Det er bare så sjældent, det lykkes. Jeg kan sagtens lade mig friste til at købe en lottokupon eller kaste mig over et skud på Oddset, men her oplever jeg virkeligheden. Det er bare så lidt, der kommer i gevinst, og som regel en del mindre, end jeg har spillet for. Oddset er et videnspil, så her er man selv ude om det, men det er sjældent, man rammer odds 116 med gevinst, som de taler om i reklamerne. Der kan være ganske muntre reklamer undervejs, men de har kun ét formål: At skaffe nye kunder i fælden. Jeg har ondt af de familier, der får deres økonomi ødelagt af ludomaner. Det er så fristende. Man skal huske på, at spilselskaberne tjener styrtende med penge, og taberne er os, der køber lotto-kuponerne. Danmark har en gruppe af ludomaner. Vi har ikke brug for engelske tilstande, hvor fodboldmillionærer har spillet hele deres formue op i en naiv tro på, at der var penge at hente i selskaberne. Sæt ind over for reklamerne. Vi har ikke brug for flere ludomaner.

Annonce