Annonce
Læserbrev

Hvorfor skal Horsens blive grimmere og grimmere?

Annonce

Læserbrev: De nye bygninger på havnen og ved den gamle Kvickly-grund begynder at tage form, og de minder jo mere og mere om koldkrigstidens grå, kolde kasser eller noget, som man byggede for 50 år siden, hvor det skulle gøres så billigt som muligt.

Hvorfor bygger vi stadig sådan i Horsens?

Det virker som om, at hovedfokus er at stoppe så mange mennesker som muligt ind i Horsens og få bygget veje, der passer der til, men vi mangler at have kvaliteten med.

I en kommune med god vækst og en af de højeste tilflytterprocenter i landet har vi da alle forudsætninger for at stille krav om kvalitet i det, vi gør.

Det er vel ikke bare vækst for enhver pris?

Hvis vi bare bygger kasser, og byen bliver grimmere og grimmere, vil folk så stadig flytte til Horsens om 10 år?

Svaret er nej.

Hvad nu hvis vi stillede gode arkitektoniske krav til de bygherrer, som gerne til bygge i vores by?

Arkitektur er en smagssag, og der er sikkert nogen, som synes, at en kassebygning er det flotteste i verden, men jeg tror, det kun er de få.

Vi skal bygge bygninger, som vi også er stolte af at se på om 50 år. Vi skal altid stræbe på at bygge flottere end det, vi har i dag.

Vi kan og skal stille krav om, at nye bygninger i bybilledet skal være flotte (og grønne i øvrigt) og noget, som vi kan efterlade vores børn.

Derfor hjælper det ikke, at vi har et byåd, som ikke har dette i fokus. Det skal ændres!

Få nu ansat en stadsarkitekt eller nedsat en arkitektonisk gruppe, som kan hjælpe med at sætte rammerne for et flot by!

Niels Voetmann Jepsen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Udsigt til brandslukning resten af aftenen: Vi skal ind fra ydersiden, og det tager tid

Annonce