Annonce
Horsens

Hvorfor har man sparet vandet væk i byens springvand...?

Utætheder har betydet, at springvandet i Triton ved banegården og Beringsøen har været tørlagt det meste af sommeren. Folkebladets tegner Julius har et forslag til et springvand, der ikke behøver vand. Tegning: Julius
Flere læsere undrer sig over, at byens springvand har været tørlagt hele sommeren. Hvorfor, lyder spørgsmålet, som vi har givet videre til Horsens Kommune.

Horsens: Når Søndergade står færdigrenoveret, bliver det med et nyt, fint springvand.

Men der en en vis bekymring at spore hos flere af Folkebladets læsere. For bliver det et springvand med eller uden vand, når nu andre springvand i byen er tørlagt, lød spørgsmålet fra nogle af de bysbørn, der lagde vejen forbi, da avisen rykkede redaktionen ind i Kuben 29. august.

- Hvorfor har man sparet vandet væk i flere af byens springvand...? Både Beringsøen og Triton ved banegården har stået uden vand det meste af sommeren, spørger Jesper Langballe.

Men det handler ikke om besparelser, faktisk tværtimod, fortæller hortonom Liselotte Nielsen fra teknik og miljø.

Annonce

Dagens spørger

Jesper Langballe spørger:

"Hvorfor har man sparet vandet væk i flere af byens springvand...? Både Beringsøen og Triton ved banegården har stået uden vand det meste af sommeren. Og jeg vil da mene, at frosten er væk nu."

Utætte springvand

- Grunden til, at Beringsøen ikke kører, er til dels, at den skal flyttes. Men den er også utæt, og det har der været rigtig meget bøvl med on and off, siden den blev sat op. Vi vil ikke have det vandspild, der er ved springvandet, og der er ingen grund til at bruge en masse ressourcer på at få det sikret, når det alligevel skal flyttes, forklarer Liselotte Nielsen.

Utæthed er også grunden til, at vandet blev slukket ved Triton.

- Den bund i Triton, der skulle sikre, at vandet ikke røg i jorden, er også utæt. Vi har prøvet at tætne det med vandglas, og det har også hjulpet en lille smule. Men det taber stadig fire kubikmeter vand i døgnet. Det er 28 kubikmeter på en uge, og det er spild af skatteydernes penge, siger Liselotte Nielsen.

Men, tilføjer hun:

- Vi synes stadig, at Triton pynter på pladsen - med eller uden vand.

Kar forhindrer utæthed

Hvad angår det nye springvand på Søndergade, der kommer i gang til foråret, forventer Liselotte Nielsen ikke lignende problemer med utætheder.

- Springvandet på Søndergade har et fast kar nede under belægningen, så utætheder bør ikke kunne forekomme. Hvad angår Beringsøen, er det planen, at det også kommer til at få et kar under jorden, når det flyttes. Kan det laves på den måde, bliver problemet med utæthed også løst der, siger Liselotte Nielsen.

Forventningen er, at vandet igen kommer til at risle i Beringsøen senest 1. juli næste år. Indtil da fungerer det glimrende som legeplads for byens børn.

Hvornår Triton bliver med vand, er uvist.

- Vi håber, at vi har fundet en løsning, men den er ikke helt clearet endnu, siger Liselotte Nielsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce