Annonce
Læserbrev

Hvorfor bliver man ved med at pøse penge i dette fatamorgana-projekt?

Der er ingen mening i at bruge 12 mia. kr. på et sådant projekt, der kun gavner nogle få mennesker, der bor i de benævnte byer.

Læserbrev: Der skal ikke herske tvivl om, at jeg ser den nye socialdemokratiske regering - støttet af venstrefløjen og De Radikale - som Guds gave til "menigheden".

De nye, unge ministre er kommet godt i gang og har en god indgang og forståelse for opgaveløsningerne. Jeg tror på deres fornuftige og gode menneskesyn.

Der er også kommet ro på Folketingets formandspost.

Men der er lus i skindpelsen i form af Togfonden.

Jeg troede, den var død, men så læste jeg for nogen tid siden i Horsens Folkeblad, at Banedanmark var kommet med et nyt forslag til sporregulering mellem Horsens og Aarhus, hvorved der kunne spares seks minutter på rejsetiden.

Seks minutter, der til gengæld koster 3,2 mia. kr.

Hele reguleringen med timedrift mellem København, Odense, Aarhus og Aalborg, som var budgetteret til 12 mia. kr., er allerede skredet, da de tog, DSB har indkøbt, ikke kan køre med så høj hastighed, som det kræves.

Det ser heldigvis ud til, at jernbanebroen over Vejle Fjord er blevet droppet, idet Dansk Folkeparti fandt ud af, at vælgerne i Vejle-området ikke syntes, det var en god ide.

Så nu er det kun regeringen og et par af støttepartierne, der står bag Togfonden.

Det, jeg ikke forstår, er, når befolkningen ikke ønsker denne timedrift mellem de nævnte byer, hvorfor bliver man så ved med at pøse penge i dette fatamorgana-projekt?

Det koster kassen til ingen verdens nytte, da Togfonden på sigt må være en død "sild".

Der er ingen mening i at bruge 12 mia. kr. på et sådant projekt, der kun gavner nogle få mennesker, der bor i de benævnte byer.

Hvad med erhvervsfolkene i Esbjerg, der skal til Aalborg? De får da ingen gavn af Togfonden, men skal betale en del af de 12 mia. kr.

Samtidig er der en masse lodsejere og boligejere, der er rigtig bekymrede for deres fremtid langs hele strækningen.

Men det går nok, som det er gået med Femern-projektet. Projekterne kommer aldrig i gang, men der er mange, der tjener deres daglige brød ved at lade det køre, og de er ikke interesserede i, at det stopper.

Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har ovenstående mening. Mon ikke også der skulle være en journalist på et dagblad, der havde samme mening og kan kradse lidt i sagen, så regeringen kan se og høre vores mening.

Jeg synes, sagen trænger til at komme frem i lyset og blive vendt og drejet til gavn for alle - og ikke mindst for de berørte personer langs jernbanelinjen.

Annonce
Ejgil Grøn Johansen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Et elektrisk løbehjul er ikke legetøj

Læserbrev: Det’ sørme, det’ sandt - december! En tid for brunkager, Lucia-optog og ikke mindst julegaveindkøb. Vi giver gaverne med de bedste intentioner, men der er alligevel grund til at tygge en ekstra gang på småkagen, før vi trykker "køb" på hjemmesiden eller kører dankortet gennem maskinen nede i butikken. Det gælder særligt for en type af særdeles populære gaver. Et bredt flertal i Folketinget besluttede sidste år, at det fra 17. januar 2019 skulle være muligt at køre på elektriske løbehjul på cykelstierne. Det er en forsøgsordning, som mange har taget til sig, og mange børn ønsker sig brændende at komme lidt hurtigere til skole eller fritidsinteresser. Det elektriske løbehjul er et alternativt transporttilbud, som vi følger med stor opmærksomhed fra politisk side; netop fordi det fortsat er en forsøgsordning, som vi skal evaluere efter nytår. Forsøgsordningen har nu varet i knap et år, men jeg oplever, at der stadig er stor usikkerhed om reglerne for brugen af elektriske løbehjul. Føreren af det elektriske løbehjul skal køre på cykelstien - ikke på fortovet eller imod kørselsretningen på kørebanen, som nogle brugere åbenbart tror. Der må kun være én bruger på et løbehjul, og nej, man må selvfølgelig heller ikke køre i spirituspåvirket tilstand. Det gælder for alle vores transportmidler, og derfor er løbehjulet ingen undtagelse. Det fører mig til reglen, som man særligt i julegavesæsonen skal have for øje: Føreren af det elektriske løbehjul skal være fyldt 15 år. Hvis man ikke er 15 år, må man kun køre på det elektriske løbehjul, hvis en voksen ledsager overvåger kørslen. Hvis man ikke har en voksen med, er det kun tilladt at køre på særligt skiltede lege- og opholdsområder; og vel at mærke fortsat kun med en enkelt bruger på løbehjulet ad gangen. Som forælder, bedsteforælder eller søskende vil man gerne glæde sine nærmeste og give dem det, de ønsker sig, men hvis det i dette tilfælde er et elektrisk løbehjul, der skal bruges til at køre i skole, så gør man klogt i at foreslå alternative julegaver, for det er som nævnt ikke tilladt at køre alene på offentlig vej, før man er fyldt 15 år. Vi afventer fortsat Færdselsstyrelsens evaluering af forsøgsordningen for elektriske løbehjul, som lander på mit bord i det nye år. Jeg vil derfor vente med at udtale mig om, hvordan reglerne for de elektriske løbehjul ser ud i 2020 og fremefter, men én ting er sikker: Jeg vil ikke lempe lovgivningen, når det kommer til aldersgrænsen. Et elektrisk løbehjul er ikke et legetøj. Det er et motoriseret transportmiddel, som man skal have en vis alder for at kunne håndtere. Jeg håber derfor, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man pakker et elektrisk løbehjul ind til husets yngste beboere.

Annonce