Annonce
Odder

Hvordan viser man sin protest mod højt byggeri? Man finder et 16 meter langt målebånd frem og hænger det op midt i byen

Niels Sørensen (t.v.), Peder Boudigaard og Edith Derdau skal tirsdag mødes med miljø-, teknik- og klimaudvalget i Odder Kommune for at drøfte lokalplanforslaget for området ved Alexandra Plads i Hou. Forud for det har de hængt et enormt målebånd op på pladsen. Foto: Nicolai Skovgård
Utilfredse borgere i Hou vil gøre miljø-, teknik- og klimaudvalget i Odder Kommune opmærksom på, at det er forkert at vedtage et lokalplanforslag, som vil give mulighed for en 15,1 meter høj bygning ved Alexandra Plads.

Hou: Står det til en gruppe borgere i Hou, skal der i fremtiden ikke bygges en fire etager høj ejendom på området ved Alexandra Plads, der tæller Strandgade 2 og Søndergade 4-6.

Det vil de gerne understrege over for Odder Kommunes politikere, og derfor har de tirsdag eftermiddag ved 14-tiden sat en kran op på pladsen, hvorfra der hænger et 16 meter langt, skriggult målebånd.

Det skal markere, hvor meget den 15,1 meter høje beboelsesejendom vil stikke op midt i kystbyen.

Annonce

- Jo mere, vi sørger for, at politikerne får øje på problemet, jo bedre. Det her målebånd er svært at overse, og det er svært at tale udenom, siger Niels Sørensen, der er en af de utilfredse borgere, som har været med til at råbe politikerne op.

Tidspunktet for protestaktionen er ikke tilfældig, for samme eftermiddag skal miljø-, teknik- og klimaudvalget holde møde, og det foregår i Tunøfærgens lokaler, hvilket betyder, at udvalgets medlemmer kører lige forbi.

Til møde med udvalget

Før de tager hul på dagsordenen skal de have besøg af Niels Sørensen, Peder Boudigaard og Edith Derdau, der er gået forrest for at samle dem, som er utilfredse med det foreslåede byggeri.

HFE Ejendomme prøver igen at få lov til at bygge på Søndergade i Hou. Denne gang er projektet mindre, men det er ikke blevet lavere, og det vender samtidig - ifølge protesterne fra lokale beboere - på en led, så det bliver en mur mellem havnen og området omkring Søndergade. Samtidig mener Niels Sørensen også, at illustrationen er manipulerende, fordi det ser ud til, at byggeriet bliver lavere end det ved siden af, hvilket ikke er tilfældet. Illustration: Gandrup Krabbe Vang Arkitekter

Indtil videre har de tre initiativtagere skaffet cirka 275 underskrifter mod byggeriet, heraf over 230 fra lokale beboere, og nu vil de opfordre udvalget til at udskyde vedtagelsen af lokalplanforslaget til Alexandra Plads-området, som er en del af tirsdagens dagsorden.

Baggrunden er, at de ønsker, at kommunen tænker hele området omkring havnen ind i projektet, og at man i den kommuneplan for området, som er undervejs, dropper planen om at tillade byggerier i 15-16 meters højde - med henvisning til, at man forkastede et lokalplanforslag om netop sådan et byggeri sidste år.

Annonce

For høj mur

Både i det tilfælde og i det nuværende er det HFE Ejendomme, der står bag byggeplanerne. Denne gang er størrelsen reduceret væsentligt, så firmaet ikke bruger hele pladsen, men primært de to grunde, det selv ejer.

- Sidste gang var man ikke så glad for det flade tag. Det har vi selvfølgelig lyttet til, så nu har vi lavet sadeltag, selv om det gør, at bygningen bliver højere. Den kommer til at ligge på tværs af Søndergade, så mange af lejlighederne har udsigt over havnen og arealerne dernede, har Torben Hein fra HFE Ejendomme tidligere forklaret.

Stor utilfredshed kræver et stort målebånd. Målet med at hænge det op er i høj grad, at de politikere, der skal køre forbi for at komme til udvalgsmøde, vil forstå omfanget af byggeriet. Foto: Nicolai Skovgård

Borgmester Uffe Jensen (V) fortalte i samme ombæring, at HFE Ejendomme havde lyttet meget til kritikken, men ifølge Niels Sørensen er der ikke sket meget i det nye forslag, som kan hjælpe på de utilfredse Hou-beboeres bekymringer.

- Kigger man på tegningerne, er det stadig en blok i fire etager, hvor man bare har lagt sadeltag på. Det er højden og drøjden, der er problemet. Vi skal have en fornuftig afslutning på Søndergade, som i hvert fald ikke er højere end brugsen, og vi skal have noget ordentligt, der åbner op ud mod havnen. Det skal ikke være sådan en tværgående mur, som der her lægges op til, siger han.

Annonce
Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Brædstrup For abonnenter

Efter vild politiaktion i Nim: Beboere blev vækket af ung mand, der var i fare og bad om hjælp

Sport

HIC-comeback lurede mod mestrene, men gled ud af hænderne: - Det er frustrerende at have fem sæt øjne på mig, hver gang jeg modtager bolden

Horsens

De praktiserende læger må nu vaccinere mod covid-19 - fra fredag kan du se, om din egen læge tilbyder vaccine

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Horsens For abonnenter

VIA står til at miste mindst 900 studerende - nu er der sat navn på de seks uddannelser, der skal lukke

Horsens

Omfattende aktion er slut efter fire timer: Mand forskansede sig i hus - politiet ledte efter skydevåben

Horsens

45 smittede på én skole på tre uger: Anbefalingerne virker, og vi går ikke længere på samme måde i panik, men tager det som det kommer

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Odder

Odder midtby undgik oversvømmelse: Ny dæmning holdt på vandet

Horsens For abonnenter

DF'er topper listen: Se hvad Horsens-politikerne tjener på deres byrådsarbejde

Horsens

Brandvæsenet tilkaldt til brand i silo - men flammerne havde en helt naturlig forklaring

Annonce