Annonce
Horsens

Hvordan skal vores midtby se ud? Læsernes bud efter en uge med heftig debat

Risiko for en ghetto eller en god mulighed for helt almindelige horsensianere til at bo i midtbyen? Debatten om Lilli Gyldenkildes Torv og byggeri i Horsens kører lystigt. Her en række Facebook-følgeres bud på udviklingen. Foto: Morten Pape

Horsens: Byggeriet på Lilli Gyldenkildes Torv kan ende som en ghetto a la Sundparken om 10-15 år, mener Venstres Martin Ravn. Borgmester Peter Sørensen (S) er helt uenig. Projektet er godt og giver helt almindelige horsensianere mulighed for at bo i midtbyen, lød hans modsvar.

Vi har spurgt Folkebladets følgere på Facebook: Hvad mener du?

Her en række svarene:

Annonce

Michael L. Thomsen:

Projekt for projekt er der vel som sådan ikke noget at pege fingre af - smag og behag er jo individuel. Efter min mening ligger problemet i, at alle projekterne udføres i kort tidshorisont og dermed ligner hinanden alt for meget - og iøvrigt al anden arkitektur i andre byer, som har bygget fra 2000 og frem. Diskussionen om byggeformål (almene eller ejerboliger osv.) er skæv, for problemet er ikke, hvad der bygges til, men at der bygges for stærkt, og projekterne og materialerne adskiller sig ikke meget fra hinanden.

Line Jensen:

Bare fordi lejlighederne bliver billige, så den helt normale familie kan bo der, gør det da ikke til en ghetto. En ghetto opstår på grund af samlingen af en gruppe mennesker, ikke bare fordi man bor tæt.

Niels Voetmann Jepsen:

Det er godt, at vi har vækst i Horsens og udnytter de muligheder, vi har, for nybyggeri. Når vi har vækst så har vi jo god mulighed for at stille krav om, at vi bygger noget, som også er flot om 20 år, og det har manglet. Man kan jo sagtens bygge noget fedt, uden at det betyder, at det dyrt at bo i. Det kan/skal man jo styre i byrådet.

Frank Nielsen:

Det er ganske forfærdeligt, at man i denne by knalder så mange firkantede "kasser" op. Man skulle tro, at samtlige arkitekter kun har haft én tegning at gå efter. Det er umådeligt fantasiløst, og Horsens Kommune vil nok i fremtiden få tilnavnet "ghettobyen" i den sydlige del af Danmark. Ærgerligt!

Karin Heunecke:

Jeg bli'r så trist på min bys vegne. Jeg ville ønske, at en stadsarkitekt havde et kyndigt overblik, så vi kunne undgå alt det tilfældige, som efter min mening skyder op.

Charlotte Kær Kvist:

Jeg synes, byggeriet i og omkring den gamle Kvickly-grund er for højt og alt for "tungt". Når man kører forbi, føler man sig mast af bygninger, og der er ingen luft. Er der beboere til alle de lejligheder? Kan man håbe, at de ældre lejemål bliver billigere til vores yngre? De har jo ikke 7000-9000 kroner til en lejlighed.

Kaj Hansen:

Bruger man Martin Ravns briller, når man ser på huse, ville alle blokkene ud af Sønderbrogade, Kongensgade, Claus Cortsens Gade og Vesterport jo aldrig være blevet opført. Mange mennesker har levet deres liv i disse bygninger, og det vil de også komme til i de nye, der opføres. Ja, blokkene er store, og der er mursten - husker i ramaskriget, da Geiserne blev opført, "beton", "grimt" etc.? Emilies Plads er da blevet rigtig flot selv uden mursten. Lad dem nu blive færdige og lad os for husenes skyld holde politikere ude af den arkitektoniske del af processen. Vores dejlige by er inde i en fantastisk udvikling, som fruen og jeg følger dagligt, når vi kører rundt og filmer og tager foto.

Torben P. Svendsen:

Fedt! Det bliver så godt, når de mennesker, som glæder sig til at bo der, snart rykker ind.

Sten Kristensen:

Umiddelbart er det også min opfattelse, at byggeriet kunne have set anderledes (måske bedre ud), hvis vejforløbet på Ribersgade var lagt en anelse længere væk fra bygningerne. Fem meter over mod rådhuset havde givet plads foran den store røde bygning og skabt lidt mere luft. Det vil generelt være en god ide at skabe luft - også foran facaderne. Men lad os nu se, når området er færdigt.

Claus Jantzen:

Jeg begriber heller ikke, hvorfor der ikke er kigget mod Aarhus Ø. Der er har man da formået at få en masse ny og moderne arkitektur blandet sammen med de gamle bygninger. Og på stykket, hvor der ikke var bygget, har man bygget i forskellige stile, så det ikke ser så kedeligt ud. Desuden synes jeg, det er en rigtig god idé, at man har stillet som krav, at 1/3 af boligerne skulle være almene. På den måde har man formået at få studieboliger og få blandet en stor del af befolkningen.

Ja Låsby:

Husene ligger utroligt meget tæt på hinanden, og Martin Ravn har ret: De ligner ikke de billeder af boligerne, som er fremlagt byrådet inden godkendelse. Der ser man lyse facader og ikke mørke mursten, som det bliver opført i. Noget er ændret, men jeg mener da, der må været stillet krav om facadematerialevalg i udbudsmaterialet - inden bygherre fik deres godkendelsen af byggeriet.

Torben Bjørnholdt Bendtsen:

Skal vi ikke lige én gang for alle få styr på, hvad en ghetto er i forhold til Danmark år 2020? Det er selvfølgelig et fedt ord at smide ind i en debat, som egentlig handler om lidt andre ting - nemlig følgende: Er byggeri år 2020 grimt? Smag er individuelt - lav evt. en afstemning, Horsens Folkeblad, istedet for de her efterhånden trættende debatter. Bygger man for tæt? Det må igen være individuelt. Nogen kan godt lide at bo på landet med mindst en km til nærmeste nabo, nogen kan godt lide, at man kan høre naboen trække vejret og bo lige ovenpå Rema 1000, og nogen kan sikkert lide en mellemting. Har Martin Ravn lyst til at blive borgmester? Det kan vist kun blive et ja.

Flemming Skonberg:

Man taler ofte om tæt lavt byggeri. Her er det vist nærmere tæt højt byggeri. Det virker på mig som om, man her har skullet vride så mange kvadratmeter som muligt ud af et så lille areal som muligt. Arkitekterne kan ikke have tjent meget på disse byggerier.

Steen Balsløv:

Jeg forstår simpelthen ikke, man ikke har en stadsarkitekt, der kan have et overordnet syn. Så undgår man måske at plastre hele havnefronten og Kvickly-grunden til uden at se på den større sammenhæng.

Jes Møller:

Om lejlighederne har svalegang eller ej - eller om lejlighederne er billige - gør dem ikke til en ghetto. Det er sammensætningen af beboerne, der gør det.

Margit Nielsen:

Jeg synes, byggeriet ser spændende ud. Lad os nu ikke dømme, førend byggeriet står færdigt. Men jeg synes, vejen er for smal. Jeg tænker, at hvis et udrykningskøretøj skal hurtigt frem, kan det skabe problemer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvor skal pædagogerne komme fra?

Et vigtigt skridt til en bedre kvalitet i landets daginstitutioner. Sådan beskriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil resultatet af den aftale, som regeringen har indgået med støttepartierne fra SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Aftalen sikrer 1,6 milliarder kroner ekstra til landets kommunale børnehaver og vuggestuer frem mod 2025. Første del af puljen på 500 millioner kroner er på vej ud i kommunerne om meget kort tid. Pengene er øremærket til mere personale, så "børnene får den opmærksomhed, de har fortjent" som ministeren udtaler i en pressemeddelelse. Og det er mere end blot tomme ord. Kommunerne skal nemlig bevise, at de har brugt pengene på netop mere personale, og samtidig skal kommunerne dokumentere, at de flere voksne i daginstitutionerne ikke må føre til et fald i andelen af uddannede pædagoger. Man kan med andre ord ikke blot bruge pengene på uuddannede pædagogmedhjælpere for at få flest mulige hænder for pengene. De 500 millioner kroner er fordelt efter antallet af børn i 0-5 års alderen. De ekstra millioner betyder dog også, at det bliver lidt dyrere for forældrene at få deres børn passet. Ifølge SF's Jakob Mark bliver det dog ikke et problem, idet han mener, at mange forældre er villige til at betale mere for flere hænder omkring deres børn, hvilket han meget vel kan have ret i. På et budgetborgermøde i Odder i efteråret var der i hvert fald flere forældre, der spurgte, hvorfor kommunen ikke bare satte taksterne op, hvis der manglede penge. Svaret var, at det kan man ikke, fordi kommunerne ifølge loven kun kan sende 25 procent af prisen for en vuggestue- eller børnehaveplads videre til forældrene. Det betyder så, at forældrene nu skal betale lidt ekstra for de millioner, regeringen har fundet til kommunernes daginstitutioner. Spørgsmålet bliver bare, om man kan finde det antal uddannede medarbejdere, der skal til for at leve op til regeringens aftale. Ifølge tal fra pædagogernes fagforening, BUPL, var der i december 2019, hvad der svarer til mindre end 70 fuldtidsledige pædagoger i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner tilsammen. Dertil kommer selvfølgelig pædagogiske assistenter. Alene i Horsens regner man med, at der kan ansættes mindst 35 flere voksne allerede i år. I Odder bliver der kun penge til en lille håndfuld, mens Hedensted får råd til cirka det dobbelte. Der skal med andre ord også kigges på, hvor de mange flere hænder skal komme fra.

Horsens

Her er væggene tykke og solen leverer energi: Horsens' mest klimavenlige boligområde står færdigt

Annonce