Annonce
Læserbrev

Hvordan skal vores børn og unge kunne undgå at blive påvirket af denne dans for de døde?

Heldigvis er det kun ca. 50 pct. af børnefamilier, der lader sig rive med og køber halloween-forklædninger til deres børn. Så slaget om børn og unges sind og Vejles ry kan vindes endnu.

Læserbrev: City Vejle prøver ihærdigt at gøre Vejle til Danmarks halloween-hovedstad.

Selv om begivenheden tiltrækker sig mediernes opmærksomhed, så er det ikke alle, der deler den begejstring. Uhygge, gys og gru for alle aldre. Hvad er meningen med det?

Jeg synes, det er svært at tage halloween kun som en spøg, når der spenderes tusindvis af kroner i skeletter, skrækhistorier, afrevne lemmer og usmagelig dekoration af gågaden i Vejle.

Hvordan skal vores børn og unge kunne undgå at blive påvirket af denne dans for de døde?

Reklamebranchen ved om nogen, at vi påvirkes af billeder og stemninger. Her er der ingen aldersgrænser.

Når Vejle vil hylde død og ulykkelige skæbner, så vil det alt andet lige give en effekt af øget frygt og angst i en del, især børn og unge. Det er dem, der i forvejen kæmper hårdt for at skabe sig en mening med livet.

Heldigvis er det kun ca. 50 pct. af børnefamilier, der lader sig rive med og køber halloween-forklædninger til deres børn. Så slaget om børn og unges sind og Vejles ry kan vindes endnu.

Hvad om Vejle blev kendt for noget smukt og godt og så bruge penge på at markedsføre det?

Der er så meget virkelig grufuldt i verden med krig, terrorisme og miljøkatastrofer, at vi skal huske at værdsatte det smukke og fantastiske ved livet.

Jeg vil som kristendemokrat arbejde for "det gode liv" for alle.

Jeg ønsker, Vejle skal kendes for noget godt og smukt. En by, hvor det er hyggeligt at være, både ude og hjemme. Hvor vi tager ansvar for os selv og for hinanden, hvor vi sammen skaber en kultur i byen, hvor alle kan være.

Tænk om Vejle blev kendt for det sundeste studiemiljø, den bedste normering i institutionerne, den smukkeste arkitektur, de sjoveste familieaktiviteter, den pæneste og reneste gågade/bymidte både dag og nat, de grønneste sportsbegivenheder, de bedste og billigste parkeringsmuligheder, den bedste folkesundhed osv?

Det ville da trække folk til byen - både til handelsliv, turistlivet og til bosætning.

Vi voksne burde tænke os om en ekstra gang, inden vi bare hopper med på endnu en forbrugsbølge, som halloween også er.

I KD vil vi ikke investere opmærksomhed og penge i det, som bryder det ned, hylder døden og skaber frygt i sårbare sind.

Vi vil opfordre alle til at investere ind i alt det, som bygger mennesker og livet op både lokalt og nationalt.

Det er der måske ikke nyhedsværdi i, men det er der fremtid i for Vejle og for Danmark.

Annonce
Britta Thomsen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Skoleelever løb for lungerne

Læserbrev

Folkeskoleelev: Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen

Læserbrev: Bladet Folkeskolen ligger af og til på bordet derhjemme, uden det har min store interesse, men artiklen "Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret" fik mig til at åbne det. I artiklen stod der, at eleverne efter reformen ikke er blevet dygtigere eller trives bedre, som faktisk var meningen med reformen. Det forarger mig, fordi jeg er 9. klasseelev i en folkeskoleklasse. Det betyder, at jeg har gået i skole både før og efter reformen. Reformen betød for mig ændringer i skoledagen i form af flere timer. Formålet var, at det faglige niveau og elevernes trivsel skulle løftes, og undervisningen skulle blive mere varieret. Når jeg så læser, at reformen ikke har gjort nogen forskel, bliver jeg vred. For det første viser det sig i artiklen, at 55 pct. af lærerne før reformen varierede deres undervisningsformer dagligt. Fire år efter svarer lærerne, at de kun varierer deres undervisningsformer med 47 pct. Tallene undrer mig faktisk ikke. Det er indlysende, at lærerne bliver mere pressede, fordi der er flere undervisningstimer, de skal forberede sig til, og så kan alle timer ikke blive lige varierede. At lærerne får mindre forberedelsestid må gøre, at de ikke kan rette opgaver og give feedback lige så hurtigt som tidligere. Måske har det også andre konsekvenser, f.eks. for deres arbejdsmiljø. For det andet viser undersøgelsen, at 83 pct. af udskolingseleverne svarer, at skoledagen er "lidt for lang" eller "alt for lang". Hvis jeg var blevet spurgt, ville jeg også have svaret, at skoledagen er alt for lang, når man har 33 timer om ugen, og så er vi endda gået to lektioner ned i år. I min dagligdag oplever jeg, at jeg og mine klassekammerater er blevet mindre motiverede til at gå i skole. Allerede til middag er gejsten røget ud af de fleste. Og i 7. lektion er der slet ikke mere energi. Det ses også på lærerne. Deres motivation daler henad dagen. Jeg husker fredag sidste år, hvor vi havde lektiecafe i sidste time, hvor man slet ikke havde mere energi at gøre med, og vi endte med at hyggesnakke eller spille computer. Lærerne forstod det godt, for de havde heller ikke mere energi. For det tredje ligger det i ideen om folkeskolen, at den skal være en skole alle, et samlingspunkt for et fællesskab, hvor alle kan lære og blive dygtige. Det udfordrer fællesskabets hus, hvis lærerne bliver så pressede, at de ikke har tid og overskud til at tage sig af de elever, der har det svært, og samtidig skal udfordre de dygtige. Så når jeg læser, at reformen skulle gøre os elever fagligt dygtige og gladere for at gå i skole, er det vildt, at fem rapporter nærmest ikke viser noget, der er gået, som politikerne havde ønsket. Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen. (Forkortet, red.)

Annonce