Annonce
Horsens

Hvordan oplever du julestemningen i Søndergade i år?

Horsens: Julehandlen har ramt Horsens. Og selv om byens gågade er delvis afspærret af omfattende renovering, er det svært at undslippe en "lørdags-strøger" i bedste butiksåbningstid uden gran af julestemning i kroppen.

Horsens Kommune og den lokale cityforening har satset på flere tiltag for lokke folk til midtbyen for at juleshoppe. Resultatet er, at man i næsten lige så høj grad går slalom mellem tiltagene som mellem afspærringer af byggeområdet midt på Søndergade.

Ved et tøjstativ danser skøre drillenisser rundt til ungers forundring, på Torvet snurrer årets store tiltag, et 22 meter højt pariserhjul, mens der sælges juletræer ved Beringsøen i jordhøjde. Midt på strøget fortolker Frelsens Hær julens sange for fuld udblæsning, mens julemandens værksted i Kuben kalder kreative børn som voksne inden for.

Over det hele dingler julepynt og lys, mens svajende juletræer i det råkolde decembervejr vifter liflig duft af brændte mandler fra gadens nisserøde boder i retning af Rudolf-røde snuder. En hvinende pige drøner ned af rutsjebanen i et nærliggende legetårn, mens en far og mor med mindstemand mellem sig snupper en slapper i juletoget, der adstadigt bumler henover den del af byggeområdet, som det pyntede futtog kan passere.

Men hvordan oplever folk på juleindkøb julestemningen i Horsens midtby i år - holder den trods gågaderenoveringen?

Horsens Folkeblad spurgte fire juleshoppere.

Annonce

Marie Louise Drejer og Jesper Frederiksen, Horsens: Jeg synes, det plejer at være mere hyggeligt. Det er der ikke noget at sige til med byggeriet, men jeg savner lidt boderne, der plejer at ligge ned ad gaden, siger Marie Louise Drejer. Men det er egentlig ikke noget, der påvirker vores lyst til at shoppe, uddyber Jesper Frederiksen. Foto: Michael Svenningsen

Berit Rasmussen, Brædstrup: Jeg synes, det er rigtig hyggeligt i byen - f.eks. med parisehjulet og juletræerne på Torvet. Om man kommer i julestemning, afhænger helt af, hvilken type menneske man er. Vi hygger os i hvert fald, og vi bliver 14 om bordet juleaften, så der skal jo købes en del gaver. Foto: Michael Svenningsen

Finn Henriksen, Horsens: Jeg var ude i går, og om aftenen er det rigtig flot. Stemningen er ikke helt, som den plejer at være, men efter forholdene, synes jeg, det er okay. Men jeg hører også folk, der brokker sig over stierne ved butiksfacaderne. F.eks. har folk med barnevogne noget af en udfordring. Foto: Michael Svenningsen

Steffen Henriksen, Horsens: Forandring fryder! Jeg arbejder selv en del med renovering på veje - med kloakker og den slags, og jeg oplever, at folk ser på os som et dårligt påfund, men alligevel er glade, når vi er færdige. Det bliver forhåbentlig også godt på gågaden. Foto: Michael Svenningsen

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce