Annonce
Danmark

Hvor står Venstre i udlændingepolitikken, Bertel?

Trine Bramsen

Udlændingebekymring: Venstres erfarne mand, Bertel Haarder, er bekymret for om de Radikale og Alternativet vil få indflydelse på en kommende S-regerings udlændingepolitik. Det fremgår af et debatindlæg her i Avisen Danmark 7. februar.

Lad os til en start berolige Bertel med at der også efter et kommende folketingsvalg ser ud til at være en bred opbakning til en stram udlændingepolitik. Omkring tre fjerdedele af befolkningen bakker op om den nuværende linje, som kort fortalt går ud på, at der ikke skal komme flere her til landet end vi evner at integrere. Den del af udlændingepolitikken kommer derfor ikke til at ændre sig efter et valg. Af den simple grund at der ikke er flertal for det. At en så rutineret herre som Bertel kan overse noget så elementært i vores demokrati er jo i sig selv tankevækkende.

Det er også tankevækkende, al den stund at Venstre på vigtige udlændingepolitiske dagsordener faktisk deler politik med de Radikale og Alternativet. Man kunne kalde det den liberale del af udlændingepolitikken.

Tag for eksempel udenlandsk arbejdskraft. Her vil Venstre gerne hjælpe erhvervslivet med at åbne det danske arbejdsmarked for billig Kinesisk, Indisk og Pakistansk arbejdskraft. I dag kan danske virksomheder ansætte alle, som de vil tilbyde en månedsløn på 30.000 kroner. Står det til Venstre skal kravet fremover kun være en månedsløn på 23.000 kroner. Så taler vi ikke længere om IT-specialister, men om helt almindelige danske buschauffører, tømrere og murere. Hvis det står til Venstre skal deres nye kollegaer altså ikke komme fra det lokale jobcenter men fra Kina, Indien eller Pakistan. Helt på linje med de Radikale og Alternativet, som Bertel jo ellers så indtrængende advarer mod. I Socialdemokratiet derimod synes vi kræfterne var bedre brugt på at få opkvalificeret vores egne ufaglærte og sørge for vores at de unge kan få en praktikplads og en sikker fremtid på det danske arbejdsmarked.

Et andet eksempel er muslimske friskoler. I Socialdemokratiet er vi i mod muslimske friskoler. Vi synes det er vigtigt at vores børn går i skole sammen. Vi er i mod social og etnisk adskillelse. Derfor synes vi heller ikke, at det er rimeligt, at danske skatteydere skal betale til skoler, der bidrager til parallelsamfund og isolerer muslimske børn fra andre børn. Helt anderledes i Venstre. Her har Bertels parti i flere omgange valgt at hæve tilskuddet til muslimske friskoler. Sammen med, ja gæt engang, de Radikale og Alternativet.

Det er bare to eksempler på Venstres - og de Radikale og Alternativets - liberale udlændingepolitik. Hvor stor denne del af Venstres udlændingepolitik bliver efter et valg er et åbent spørgsmål. Svaret vil ikke mindst afhænge af, hvem der skal være formand i Venstre.

Annonce
Dan Jørgensen
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce