Annonce
Læserbrev

Hvor skal vi bo, når vi bliver gamle?

Vi ser frem til, at 2020 bliver det år, hvor vi kan rette projektørerne på fremtidens seniorboliger. Vi vil lytte til alle gode forslag, der kommer på bordet, og ser frem til debatten i medierne og på Christiansborg.

Læserbrev: Der kommer flere ældre, og de lever længere. Heldigvis. Det stiller helt nye krav til fremtidens boligmarked, så det matcher seniorerne og de ældres behov.

For S er det helt afgørende med gode forhold for alle ældre. Derfor har regeringen med den seneste kommuneaftale tilført kommunerne 1,7 mia. kr. til at holde hånden under velfærden, når der til næste år bliver endnu flere ældre. Men vi skal mere end det.

I S er vi optagede af, hvordan vi indretter vores boligmasse, så vi som ældre kan bo et sted, hvor vi kan føle os trygge, have det sociale liv, vi ønsker, og så vi kan betale boligen og samtidig få mad på bordet.

Og vi er ikke mindst optagede af, at vi som ældre har mulighed for at få den pleje og omsorg, vi har brug for, dér, hvor vi bor.

Når vi går på pension og seniorlivet starter, håber vi på at få mange år med fysisk aktivitet, rejser og socialt samvær med familie og venner. Men vi ved godt, at alt har sin tid.

Kræfterne vil blive færre, og man kommer måske til at bo alene, hvis ægtefællen går bort før en selv. Huset eller lejligheden bliver for stor. Pludselig kan muligheden for offentlig transport blive afgørende for dit sociale liv og dine muligheder for at handle ind.

Engang forbandt vi alderdommens boliger med plejehjem. Men kun 41.000 danskere over 65 år bor på plejehjem. Det svarer til 3,6 pct. af alle ældre over 65 år. Langt de fleste danskere kommer derfor ikke til at bo på et plejehjem. Men hvor så?

Ifølge Vives ældreundersøgelser er der i dag ca. 80.000 ældre, der ønsker at bo i seniorbofællesskab, stigende til 120.000 mod år 2044.

Det aktuelle udbud er på 5562 boliger. Det tyder på, at mange ældre ser bofællesskaber som den boligform, der på en og samme tid giver frihed og tryghed.

Men det vil være en voldsom stor opgave at bygge så mange nye bofællesskaber og holde dem på et prisniveau, som alle folkepensionister kan betale.

De almene boligselskaber kommer også til at spille en vigtig rolle. Med mere end 570.000 almene boliger på det danske boligmarked har de en stærk tradition for at skabe rammer for det gode liv og en høj grad af fleksibilitet.

Tænker vi klogt, kan vi også indrette boligmassen, så den offentlige ældrepleje kan få optimale betingelser.

Vi ser frem til, at 2020 bliver det år, hvor vi kan rette projektørerne på fremtidens seniorboliger. Vi vil lytte til alle gode forslag, der kommer på bordet, og ser frem til debatten i medierne og på Christiansborg. (Forkortet, red.)

Annonce
Birgitte Vind. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Folketingsmedlem fra Vejle: Vi skal ikke kaste rundt om os med de rødbedefarvede pas

Læserbrev: Jeg er opdraget med en far og mor, der lærte mig, at når vi var i udlandet, så skulle vi "skik følge eller land fly", som det gamle ordsprog siger. Jeg har også boet i udlandet, og jeg kan ikke forestille mig at leve i et land, hvor man ikke følger landets love og normer. Hvis ikke man kan finde ud af det relative simple, så synes jeg, man skal fly. Sådan må det være. Derfor forslår vi i Det Konservative Folkeparti to tiltag, der gør det umuligt at få dansk statsborgerskab, hvis man har fået en fængselsstraf, og som skærper sprogkravene til ansøgere. Jeg havde den kæmpe glæde at deltage i statsborgerskabsdagen sidste år på Christiansborg. Her så jeg, hvor mange glade og stolte mennesker, som var blevet danske statsborgere. Det gjorde mig glad. Når det så er sagt, så er dansk statsborgerskab ikke en menneskeret. Det er en gave og et privilegie, som vi giver til folk, der gjort en god figur i landet og levet op til deres forpligtelser. Hvis man vil have dansk pas og stemmeret, så mener jeg også, det er helt på sin plads, at man overholder loven og kan tale sproget. Det handler om ordentlighed. En dyd, vi sætter stor pris på her i Sydjylland. Vi skal ikke kaste rundt om os med de rødbedefarvede pas. Hvis ikke folk opfører sig pænt og ordentlig, så skal de ikke kunne få den kæmpe gave, som dansk statsborgerskab er. Punktum! Det handler om at følge landets love. Det må være et ret rimeligt krav, at man eksempelvis ikke skal have fået en straf for at have begået grov vold, og at man skal lære sproget. Det er i min verden uacceptabelt og uforeneligt med at blive dansk statsborger. I dag kan man få statsborgerskab, selv hvis man har siddet i fængsel i næsten et helt år. Det mener vi ikke skal være muligt. Derudover skærper vi kravet til, hvor godt dansk man skal kunne tale for at få statsborgerskab. Ansøgere skal kunne bestå Danskprøve 3, før de kan få dansk pas - uanset hvad. Det svarer til at få 02 på 9. klasses afgangseksamen i dansk. Det bør være rimeligt. Det er vigtigt at kunne sproget for at indgå i fællesskaber, tage et arbejde, så man kan forsørge sig selv og sin familie. Vi forventer, at ansøgere om dansk statsborgerskab lever op til de her ting. Ellers får man ikke dansk statsborgerskab, hvis det står til Det Konservative Folkeparti.

Horsens

Bygholm Sø klarede weekendens store mængder regn: Vi har været meget spændte

Annonce