Annonce
Debat

Hvis man kan holde ferie i Syrien kan man vel også rejse hjem

Morten Messerschmidt

Flygtningedebat: I et par døgn har et tæskehold af journalister, eksperter og den hårde kerne i rød blok tævet løs på socialdemokraternes udlændingeordfører Mattias Tesfaye. Han har nemlig, ligesom Dansk Folkeparti, vovet at forsvare det princip, at flygtninge med opholdstilladelse en dag skal vende hjem og bygge deres land op.

Heldigvis er der hjælp at hente for Mattias Tesfaye - ikke hos de humanitære fantaster, men i den virkelige verden.

Muslimernes fastemåned ramadan'en er slut. Den fejrede hundredtusinder af syrere i Tyrkiet og Libanon og Jordan ved at rejse hjem til deres byer og landsbyer. Det fik jeg først at vide, da en borger sendte mig et link til en artikel i "Al Monitor", åbenbart et respekteret nyheds-site om Mellemøsten.

Bare i løbet af august rejste op mod 400.000 syrere fra Tyrkiet ind i Syrien, via tre grænseovergange. De tyrkiske myndigheder sørgede for busser, drikkevand og internet, og alle med et tyrkisk ID-kort eller syrisk pas blev under velordnede forhold lukket ind. En embedsmand siger til Al Monitor:

"De besøgende skal fortælle, hvor længe deres ferie i Syrien bliver. Mange af dem ønsker ikke at blive for længe, da de skal tilbage til deres arbejde i Tyrkiet eller deres universitetsstudier."

Til Al-Monitor siger syreren Samer Maari: "Min familie og jeg er glade for at få lov at rejse til Idlib for at holde ferie med familie og venner. Børnene savnede deres bedsteforældre. Vi bliver en måned i Idlib, før vi vender tilbage til Tyrkiet, hvor mine børn skal være, når skoleåret begynder".

Og artiklen i Al-Monitor underbygger blot en rapport fra FN, som journalisterne heller ikke har fortalt os om: at i de første syv måneder af 2017 var 600.000 syrere rejst tilbage til Syrien. Af dem kunne 97 procent vende tilbage til deres eget hjem, mens tre procent måtte finde andet, midlertidigt logi.

Ja, livet er naturligvis hårdt i et land, hvor krigen har hærget. Det har utallige folkeslag prøvet på skift i hele menneskehedens historie.

Men skal man have permanent ophold i Danmark, hvis ikke drikkevandet i ens hjemby lever helt op til Miljøstyrelsens krav? Hvis børnenes skolegang er uregelmæssig? Hvis den fabrik, man arbejdede på, er blevet ødelagt eller lukket? Hvis ens hjem har hul i taget? Hvis der er huller i vejene? Hvis der er langt til det nærmeste lægehus? Er man flygtning, fordi ens egen klan har været på krigsfod med nabo-klanen i generationer, af grunde ingen længere kan huske?

Jo, det mener journalisterne, venligboerne, de såkaldte eksperter og den hårde kerne i rød blok. For dem er det en menneskeret at leve et liv uden problemer. Derfor skal de aldrig i nærheden af den politiske magt i Danmark.

Virkeligheden viser derimod, at DF's krav om at vende flygtningesystemet på hovedet - et paradigmeskifte - er højaktuelt. Flygtninge, der får midlertidig beskyttelse, skal naturligvis hjem og genopbygge deres land, så snart det er muligt: når de ikke længere er forfulgt og kan slå sig ned i et nogenlunde fredeligt område. Dér kan vi hjælpe dem. Men de skal ikke integreres i Danmark. Vi har i forvejen 40 års ophobede problemer, vi ikke har fået bugt med.

Det er åbenbart også ved at gå op for Socialdemokratiet og Mattias Tesfaye, og det giver en smule håb for Danmarks fremtid.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Transportminister svarer igen: Hvorfor sænker du ikke sigtekornet, Troels Lund Poulsen?

Læserbrev: Troels Lund Poulsen (V) påstår her i avisen, at jeg løber fra et løfte om at ville udbygge E45 (læserbrevet "Tillykke. Nu skylder de røde en ny motorvej" 13. september, red.). Inden han skyder os for mange såkaldte "løftebrud" i skoene, vil jeg ganske stilfærdigt oplyse, hvad vi rent faktisk lovede før valget. For som vi sagde, så ønsker vi - i modsætning til hvad den tidligere regering leverede - at indgå en bred infrastrukturaftale til gavn for hele Danmark, som kan holde uanset, om regeringsmagten skulle skifte. Jeg synes derfor, at Troels Lund Poulsen skal sænke sigtekornet og lytte til opfordringen fra dele af erhvervslivet, som gør opmærksom på, at investeringer i infrastruktur er for vigtige til at være en årlig tilbagevendende politisk kampplads. Jeg kan naturligvis ikke svare på, hvorfor den tidligere regering valgte at indgå en så smal infrastrukturaftale kort før lukketid inden folketingsvalget. Men jeg kan konstatere, at hvis det havde været magtpåliggende for den tidligere regering, at dens investeringsplan skulle overleve efter et valg, så havde de nok brugt energien bedre på at sikre et bredt flertal. Og her - få måneder efter valget - så har Venstre allerede selv har trukket stikket på den tidligere regerings investeringsplan ved at melde ud, at partiet ikke længere vil prioritere Ring 5-motorvejen. Situationen er altså den, at der ikke længere er flertal for planen. Og det er den risiko, man løber, når man indgår smalle politiske aftaler. Det er også derfor, jeg ønsker at indgå en så bred infrastrukturaftale som muligt, hvilket også var formålet med vores eget trafikudspil fra før valget. Og i den forbindelse vil det være naturligt, at vi også drøfter trængselsudfordringerne på E45. Jeg ser meget frem til de kommende forhandlinger om en ny infrastrukturaftale og glæder mig over den konstruktive tilgang, som jeg har bemærket fra Venstres transportordfører, der på et samråd har udtalt: "Nu er valget overstået, og nu skal vi så se, om vi kan finde hinanden i en bred aftale, og det er vi da opsat på fra Venstres side." Det, synes jeg, er meget positivt. Og det synes jeg, at Troels Lund Poulsen bør lytte til. For vores fælles infrastruktur bør ikke være en politisk kampplads. Det er erhvervslivet, pendlerne og alle andre trafikanter, der hver dag sidder fast i trafikken, altså for vigtige til.

Annonce