Annonce
Debat

Hvis man kan holde ferie i Syrien kan man vel også rejse hjem

Morten Messerschmidt

Flygtningedebat: I et par døgn har et tæskehold af journalister, eksperter og den hårde kerne i rød blok tævet løs på socialdemokraternes udlændingeordfører Mattias Tesfaye. Han har nemlig, ligesom Dansk Folkeparti, vovet at forsvare det princip, at flygtninge med opholdstilladelse en dag skal vende hjem og bygge deres land op.

Heldigvis er der hjælp at hente for Mattias Tesfaye - ikke hos de humanitære fantaster, men i den virkelige verden.

Muslimernes fastemåned ramadan'en er slut. Den fejrede hundredtusinder af syrere i Tyrkiet og Libanon og Jordan ved at rejse hjem til deres byer og landsbyer. Det fik jeg først at vide, da en borger sendte mig et link til en artikel i "Al Monitor", åbenbart et respekteret nyheds-site om Mellemøsten.

Bare i løbet af august rejste op mod 400.000 syrere fra Tyrkiet ind i Syrien, via tre grænseovergange. De tyrkiske myndigheder sørgede for busser, drikkevand og internet, og alle med et tyrkisk ID-kort eller syrisk pas blev under velordnede forhold lukket ind. En embedsmand siger til Al Monitor:

"De besøgende skal fortælle, hvor længe deres ferie i Syrien bliver. Mange af dem ønsker ikke at blive for længe, da de skal tilbage til deres arbejde i Tyrkiet eller deres universitetsstudier."

Til Al-Monitor siger syreren Samer Maari: "Min familie og jeg er glade for at få lov at rejse til Idlib for at holde ferie med familie og venner. Børnene savnede deres bedsteforældre. Vi bliver en måned i Idlib, før vi vender tilbage til Tyrkiet, hvor mine børn skal være, når skoleåret begynder".

Og artiklen i Al-Monitor underbygger blot en rapport fra FN, som journalisterne heller ikke har fortalt os om: at i de første syv måneder af 2017 var 600.000 syrere rejst tilbage til Syrien. Af dem kunne 97 procent vende tilbage til deres eget hjem, mens tre procent måtte finde andet, midlertidigt logi.

Ja, livet er naturligvis hårdt i et land, hvor krigen har hærget. Det har utallige folkeslag prøvet på skift i hele menneskehedens historie.

Men skal man have permanent ophold i Danmark, hvis ikke drikkevandet i ens hjemby lever helt op til Miljøstyrelsens krav? Hvis børnenes skolegang er uregelmæssig? Hvis den fabrik, man arbejdede på, er blevet ødelagt eller lukket? Hvis ens hjem har hul i taget? Hvis der er huller i vejene? Hvis der er langt til det nærmeste lægehus? Er man flygtning, fordi ens egen klan har været på krigsfod med nabo-klanen i generationer, af grunde ingen længere kan huske?

Jo, det mener journalisterne, venligboerne, de såkaldte eksperter og den hårde kerne i rød blok. For dem er det en menneskeret at leve et liv uden problemer. Derfor skal de aldrig i nærheden af den politiske magt i Danmark.

Virkeligheden viser derimod, at DF's krav om at vende flygtningesystemet på hovedet - et paradigmeskifte - er højaktuelt. Flygtninge, der får midlertidig beskyttelse, skal naturligvis hjem og genopbygge deres land, så snart det er muligt: når de ikke længere er forfulgt og kan slå sig ned i et nogenlunde fredeligt område. Dér kan vi hjælpe dem. Men de skal ikke integreres i Danmark. Vi har i forvejen 40 års ophobede problemer, vi ikke har fået bugt med.

Det er åbenbart også ved at gå op for Socialdemokratiet og Mattias Tesfaye, og det giver en smule håb for Danmarks fremtid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Horsensiansk fagforeningsformand om finanslov og OK20: Fint nok, men det er altså alt for små skridt

Læserbrev: Der var store forventninger til regeringen. Efter næsten to årtier med Fogh, Løkke, Thorning/Corydon og så igen Løkke er vi rigtig mange, der har fået rigtig meget for meget af den samme nyliberale politik. Og der er lyspunkter i finansloven for 2020. Farvel til opholdskrav for dagpenge. Millioner til kamp mod social dumping. Positivliste for virksomheder, der tager lærlinge. Mere menneskelig flygtningeholdning. En ambitiøs klimaplan. Opnormering i daginstitutioner og på skoler. Penge til psykiatrien. Stop for effektiviseringsbidrag. Afskaffelse af uddannelsesloft. Fint nok, men det er altså alt for små skridt. Det er som om, regeringen har fortrængt, at der er et kæmpe efterslæb, når det gælder om at vedligeholde og udbygge den danske velfærd. Mon ikke snart finansministeriets regneark som lovet bliver revideret, så velfærdsinvesteringer optræder som positive investeringer frem for udgift? Den nye finanslov afspejler ikke, at der er penge nok til fuld genopretning af velfærden efter års systematisk underfinansiering. Siden 2001 er skatter og afgifter sat ned. Provenuet i dag er mellem 45 og 50 mia. kr. lavere om året. Dertil kan lægges de mange milliarder, Skat har til gode, men ikke kan få indkrævet - for slet ikke at tale om de milliarder, der er fosset ud af statskassen til nationale og internationale svindlere. Nævnes skal også, at de 50 rigeste familier i Danmark tilsammen har en formue på 650 mia. kr. - langt over halvdelen af statsbudgettet for et år. Ejerne af Lego, Coloplast, Bestseller, Jysk, Danfoss, Ecco m.fl. har næsten firdoblet deres formuer siden 2009. Jo, der er skam penge i Danmark! Hvad afholder regeringen og dens støttepartier fra for alvor at indfri valgløfterne til både børn, unge og ældre samt Arne og de andre nedslidte på arbejdsmarkedet? Og til klimaet? Ambitiøse målsætninger er ikke tilstrækkeligt. Det kræver en pænt stor investering og politisk vilje at føre dem ud i livet. Som finansloven altså indeholder små, gode skridt, må vi se, om næste års nye overenskomster til omkring 600.000 privatansatte også gør det. Pengene er der. Sammenhold og vilje i fagbevægelsen er der. Og der er dokumentation for ekstrem grådighed og frækhed hos arbejdsgivere, ofte suppleret med uværdig og umenneskelig optræden! ("Kinesiske kokke lever som slaver". "Rumænske håndværkere med falske lønsedler" osv.) Skal overenskomstfornyelsen levere løsninger mod social dumping og for bedre løn- og arbejdsvilkår, så er kravene: Væsentlig højere mindsteløn og et kædeansvar, som kan sikre, at ansvaret for ordentlige løn- og arbejdsforhold placeres i Danmark, uanset hvor "italiensk" underentreprenøren måtte være!

Annonce