Annonce
Horsens

Hvis huden trænger til et løft: Trine tryller i Grønnegade

Trine Mau har efter 14 år som udkørende sygeplejerske til hudklinikker over hele landet nu endelig slået sig ned med egen, fast klinik - og valget faldt på det lille byhus i Grønnegade. Foto: Jørgen Hasseriis
Sygeplejerske Trine Mau har specialiseret sig i hudbehandlinger i klinikken Unique Ellipse.

Horsens: Hun er uddannet sygeplejerske og arbejdede i mange år på sygehuset i Horsens. Men så fik hun børn og fik svært ved at vende tilbage til de skiftende arbejdstider med natte- og weekendarbejde.

Derfor valgte Trine Mau for 14 år siden at skifte spor. Hun helligede sig hudbehandlinger.

I første omgang blev hun ansat i en hudklinik i Vejle, hvor hun assisterede som sygeplejerske, men snart overtog hun klinikken.

Annonce
Laserbehandlinger kan udføres af sygeplejersker og bruges til mange typer hudbehandling, men også hårfjerning. Foto: Jørgen Hasseriis

Botox og fillers populært

Klinikken hed Unique Ellipse, og det gør den stadigvæk. Men hvor Trine Mau de seneste 14 år har været udkørende og udøvet sine kompetencer for andre klinikker, har hun nu valgt at åbne sin egen klinik.

- Der kom flere og flere regler inden for området. Jeg ville gerne tilbyde mere end bare laserbehandlinger, for eksempel de populære botox og fillers, så det var begyndt at blive besværligt for mig, forklarer hun.

- Desuden havde jeg så mange timer på vejene, at jeg begyndte at mærke et behov for at få en base. Vi bor i Oens, og derfor var Horsens det oplagte valg. Frem for at have en klinik hjemme i privaten ønskede jeg en klinik inde i byen. Det virker mere professionelt, fortæller Trine Mau, der faldt for det lille byhus i Grønnegade, hvor Jar House før lå.

Her har hun indrettet sin klinik med behandlerrum i såvel stueetage som på første sal samt mødelokale på anden sal. Her tilbyder hun skønhedsbehandlinger og har specialiseret sig i karsprængninger, acne, pigment, hårfjerning og andre hudbehandlinger.

Botox skal der en læge til - og her har hun et samarbejde med hudlæge Emil Henningsen, Odense, der gæster klinikken to gange om måneden. Et besøg hos ham for en eventuel botoxbehandling kræver 48 timers betænkningstid, før man beslutter sig. Fillers må hun som sygeplejerske godt selv håndtere, men også her er der en 48-timers regel.

Barbie ikke målet

Klinikken overholder de krav, som Sundhedsstyrelsen stiller og er patientforsikret. Trine Mau fortæller, at hendes linje og holdning omkring de populære botox og fillers, er "det ikke skal kunne ses".

- Det flotteste er, når det ser naturligt ud. Man skal faktisk ikke kunne se det, og det er desværre sådan i nogle tilfælde, at man ender som barbie eller i et plastikmareridt. Jeg kan kun opfordre til, at man husker at spørge ind til de behandlinger, man vil have, og at man passer på sig selv, advarer hun.

- Men omvendt kan vi jo godt lide at pynte os lidt, og når nu vi har muligheden for at trylle, kan vi lige så godt gøre det, smiler klinikejeren, der tager imod både kvinder og mænd.

- Mine kunder er primært kvinder, for mænd går ikke op i det med store læber. Men mænd kommer her også i forbindelse med for eksempel skægpest, acne eller andre hudproblemer.

Der er to behandlerstole hos Unique Ellipse, men Trine Mau foretrækker at have god tid til kunden og derfor kun gang i én af dem. To gange om måneden kommer der også en hudlæge. Foto: Jørgen Hasseriis
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce