Annonce
Kultur

Hvis de selv skulle vælge, ville de fotografere ghetto-Netto i Vestergade eller Lilli Gyldenkildes Plads

Bent Riis og Mark Ebert Løvendahl er to af de jurymedlemmer, der skal finde vinderen af en ny foto-konkurrence, hvor linsen rettes mod Horsens. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh
Fotograferende horsensianerne inviteres med i ny konkurrence, hvor linsen rettes kærligt og kritisk mod byen. Håbet er et debatskabende portræt af Horsens anno 2021, og de øverste på podiet kan indkassere deres præmie røde eller ristede.

Horsens: Guld-, sølv- og bronzemedaljer er der ingen af i en ny fotokonkurrence, som horsensianerne nu kan deltage i. Til gengæld kan vinderne mæske sig i røde eller ristede pølser.

Konkurrencens ophavsmænd Bent Riis og Mark Ebert Løvendahl smiler lidt, da de fortæller om dystens 1.- 2. og 3. præmier: Tre gavekort til grillbaren på Vitus Berings Plads.

Belønningen er nok mest ment som et vink om, at alle kan være med, og at man ikke behøver tage det hele så højtideligt. Tankerne bag konkurrencen, som netop er blevet skudt i gang, stikker dog dybere, end en pølsetang kan nå, uddyber de.

Annonce

Håbet er, at byens borgere vil sende så mange fotos ind, at de tilsammen tegner et kærligt, men også kritisk billede af nutidens Horsens, forklarer den kendte kunstner, fotograf, foredragsholder og debattør Bent Riis.

En del af debatten om Horsens

- Hver indsender kan sende to billeder ind, som enten skal skildre noget, man synes er smukt ved Horsens, eller som sætter et kritisk blik på Horsens. Vores ønske er, at det bliver et debat- indlæg i hele den snak, der er om arkitekturen i byen. Det kunne for eksempel være sjovt, hvis der var to deltagere, som valgte samme motiv, hvor det ene var smukt og flot, og det andet skildrer noget forfærdeligt, siger Riis for at at ramme tankerne bag konkurrencen ind.

Et kritisk foto? Så ville jeg fotografere det rædsel, der er bygget nede ved Lilli Gyldenkildes Plads. Hvis man kan få et smukt billede ud af det, er man fand'me en stor fotokunstner.

Bent Riis

Ud over Bent Riis og den 22-årige kunstner Mark Ebert Løvendahl består dommerkomitéen af museumsinspektør Julie Horne Møller fra Horsens Kunstmuseum og den anerkendte krigs- og reportagefotograf Carsten Ingemann.

Annonce

Både plads til ænder og debat

Efter deadline 31. oktober udpeger de en vinder. Og selv om afsættet er en debat om byudviklingen i Horsens, er der plads til alle motiver og udtryk, understreger arrangørerne.

Sådan deltager man

Hvis man vil deltage i fotokonkurrencen, skal man sende sit bidrag til mailadressen horsens.foto@outlook.dk og skrive sit fulde navn og "Fotokonkurrence 2021" i emnefeltet.

Man må indsende to billeder, og kriteriet er, at de er taget inden for det seneste år. Opgaven er ellers til fri fotolkning, og alle fotografiske udtryk accepteres, oplyser arrangørerne.

Hvem der vinder gavekortene til pølsevognen på Vitus Berings Plads offentliggøres få dage efter deadline, som er 31. oktober kl. 18.

- Det kan også være ænderne i Bygholm Park, siger Bent Riis, inden Mark Ebert Løvendahl igen vender linsen mod det udtryk, boligmassen i Horsens i hans optik er ved at få.

- På nuværende tidspunkt er det som om, der bliver bygget med det ene formål at rumme flere indbyggere. Fra mit synspunkt er dét det eneste mål, man har fokus på: Man taler om, at der i 2025 er der så og så mange tilflyttere, og 2035 så og så mange. Der er bare ikke så mange, der taler om, hvordan de mennesker, der flytter hertil, har det, eller hvad det faktisk er for noget byggeri, de bor i.

- Vi vil gerne have en debat, siger Bent Riis og tygger en øjeblik på spørgsmålet "Men hvilke fotos ville I selv tage, hvis I skulle sætte et kærligt eller kritisk lys på det moderne Horsens?"

Annonce

Kunderne i "ghetto-Netto"

- Altså, jeg handler tit i "ghetto-Netto" i Vestergade, og der kommer der virkelig nogle gode typer, som skal ind og købe guldbajere og cigaretter. Jeg kunne godt tænke mig at fotografere nogle af de mennesker. Som et positivt udtryk for byen. Det er selvfølgelig ikke positivt, at de er fattige og elendige, men det er positivt, at der findes et sted, hvor de møder hinanden og taler sammen. Og hvis de skal op at slås, aftaler de at mødes på p-pladsen udenfor.

- Et kritisk foto? Så ville jeg fotografere det rædsel, der er bygget nede ved Lilli Gyldenkildes Plads. Hvis man kan få et smukt billede ud af det, er man fand'me en stor fotokunstner, siger Bent Riis grinende, mens Mark Ebert Løvendahl nikker:

- Mit kritiske foto ville også være fra Lilli Gyldenkildes Plads og måske nogle af byggerierne ude på havnen. Det kærlige kunne være nogle af de gamle gader i Horsens. Decideret romantiske steder: Badstuestræde for eksempel, siger han.

Hvilke motiver horsensianerne vælger, venter dommerkomitéen nu spændt på.

Vinderbillederne vises i Horsens Folkeblad og offentliggøres på Facebook-begivenheden "Foto-konkurrence - Kærlige og kritiske fotografier af nutidens Horsens".

Annonce
Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Brædstrup For abonnenter

Efter vild politiaktion i Nim: Beboere blev vækket af ung mand, der var i fare og bad om hjælp

Sport

HIC-comeback lurede mod mestrene, men gled ud af hænderne: - Det er frustrerende at have fem sæt øjne på mig, hver gang jeg modtager bolden

Horsens

De praktiserende læger må nu vaccinere mod covid-19 - fra fredag kan du se, om din egen læge tilbyder vaccine

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Horsens For abonnenter

VIA står til at miste mindst 900 studerende - nu er der sat navn på de seks uddannelser, der skal lukke

Horsens

Omfattende aktion er slut efter fire timer: Mand forskansede sig i hus - politiet ledte efter skydevåben

Horsens

45 smittede på én skole på tre uger: Anbefalingerne virker, og vi går ikke længere på samme måde i panik, men tager det som det kommer

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Odder

Odder midtby undgik oversvømmelse: Ny dæmning holdt på vandet

Horsens For abonnenter

DF'er topper listen: Se hvad Horsens-politikerne tjener på deres byrådsarbejde

Horsens

Brandvæsenet tilkaldt til brand i silo - men flammerne havde en helt naturlig forklaring

Annonce