Annonce
Udland

Hviderusland beskyldes for at køre migranter tilbage til grænse

Soldater går rundt i den polske del af grænseområdet fredag. Foto: Marko Djurica/Reuters
Først blev lejre ryddet torsdag. Men ifølge Polen var migranter få timer senere tilbage i grænseområdet.

Trods dage med tegn på bedring er migrantkrisen mellem Hviderusland og EU-landet Polen langtfra løst.

Fredag bliver Hviderusland af Polen beskyldt for at køre hundredvis af migranter tilbage til grænsen i et forsøg på at få dem til at krydse den illegalt.

Det skal være sket, blot timer efter at to store lejre i området blev ryddet, og migranterne blev kørt til et logistikcenter.

Annonce

Talsperson for de polske grænsevagter Anna Michalska siger, at allerede torsdag aften var hundredvis tilbage i området. Angiveligt forsøgte myndighederne at få dem til at krydse grænsen i mørke.

- Hviderusserne bragte migranterne til et sted, hvor de under tvang forsøgte at krydse grænsen, siger Michalska.

- I begyndelsen var der 100 mennesker. Men så kørte de fra hviderussisk side flere mennesker ind på lastbiler. Så var der 500 mennesker.

Medier har svært ved at verificere oplysninger fra området. Adgang til den polske side af grænsen er begrænset af en nødretstilstand.

Torsdag gik et fly til Irak fra Hvideruslands hovedstad, Minsk. Om bord var cirka 430 migranter. Det blev af flere tolket som et forsigtigt tegn på udvikling i den ellers fastlåste situation.

Tusindvis af migranter fra Mellemøsten har den seneste tid slået lejr ved grænsen. Forholdene på grænsen er barske, og flere migranter har mistet livet i området.

Situationen har været højspændt, og flere gange har de forsøgt at komme ind i Polen. Imens har polske myndigheder forsøgt at stoppe dem.

Europæiske ledere beskylder Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, for at have opmuntret migranterne til at rejse til Hviderusland for at forsøge at komme ind i EU ad den vej.

Det skal han have gjort som en slags hævn for, at EU har indført sanktioner mod Hviderusland efter et omstridt valg i august 2020.

Lukasjenko gentog i et interview bragt fredag af BBC sin afvisning af at have orkestreret krisen.

På et spørgsmål om, hvorvidt Hviderusland har hjulpet migranterne med at forsøge at komme ind i Polen, svarede han:

- Jeg tror helt sikkert, at det er en mulighed. Vi er slavere. Vi har hjerter. Vores soldater ved, at migranterne tager til Tyskland. Måske hjalp nogen dem. Det er ikke engang noget, jeg vil undersøge.

/ritzau/Reuters

Annonce
Horsens For abonnenter

Bevaringsværdig bygning i Eldrup skal rives ned: Ejer vil dog bygge nyt i samme historiske stil, lyder det

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Populært padelcenter solgt til stor svensk kæde: Vi har fået et tilbud, som vi ikke kunne sige nej til

Horsens For abonnenter

Planer om daginstitution ved Nørrestrand sendt i høring: Placeringen er så langt som muligt fra det første - meget omdiskuterede - bud

Hedensted

Ny pakkeløsning hos Min Købmand i Daugård: Tager imod Postnord-pakker fra både Hedensted og Løsning

Horsens

Knap 10.000 folkeskolelever kan måske se frem til tidlig juleferie

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

HH Elite For abonnenter

HH Elite bløder med millionunderskud - men der er ingen krav om overskud: Derfor er der fuld kontrol og ingen alarmklokker, der ringer hos ledelsen

Kultur

Rock i Lunden vender hjem med rap, rock og strygere: Se næsten hele plakaten

Seneste plus

Byens Bedste

Afstemningen er åben: Nu kan du stemme på Byens Bedste 2021

Coronasmitte kan igen sende børn hjem til onlineskole

Horsens

Anna Sophia er danmarksmester i styrkeløft - men det er et helt andet løft, hun bliver hyldet for

Sport For abonnenter

En vild rejse og forvandling: I 15 år levede han under de drabelige borgerkrige i Sydsudan – han tog til USA og kunne ikke tælle til ti på engelsk – nu er han profil i Horsens IC

Horsens

Ups - cyklist kørte over for rødt lys - så ikke lige politibilen i nærheden

Annonce