Annonce
Østjylland

Musikanmelder i en corona-tid: Hver morgen er jeg til fest i en lejlighed i Los Angeles (Michelle Obama er der også)

DJ D-Nice underholder hver dag. Blandt det faste publikum er avisens musikanmelder sammen med Michelle Obama og Halle Berry. Foto: Jimmi Fallon/Backgrid/Ritzau-Scanpix
Når musikken ikke spiller ude i den virkelige verden, og når man ikke kan lytte sammen med andre (rigtige) mennesker, må man gribe i egen barm. Musikanmelder Andreo Mielczarek trawler nettet for musik.
Annonce

AARHUS: Engang var det så let. Så let som at trykke PLAY. Musikken strømmede bare ud af højttalerne på spillesteder og på festivaler. Den var der bare. Man købte en billet, og så gik Helmig eller Rihanna på scenen præcist på klokkeslættet. Det er slut. Spiller de overhovedet muzak i supermarkedet længere? Jeg er der ikke så tit.

Sidste weekend skulle jeg have lyttet til nye bands på Spot Festival. Aflyst.

Livet kører på REPEAT. Sådan føles coronatilværelsen (hvis man har de negative virusbriller på).

Dårlige nyheder – i musiksprog: aflysninger – kører i ring. Hvor mange af de 70 koncerter, jeg skulle have anmeldt i år, bliver til noget? Og skal vi vænne os til at sidde i biler, når vi går til koncerter? Dytte i stedet for at give stående bifald?

Musik og social distance dur ikke sammen. Musik er fællesskab. Det ved alle nu.

Kulturoplevelser i corona-skyggen

Hvad gør du for at få stillet din kultursult for tiden? Det har vi spurgt avisens faste anmeldere om. I går guidede kunstanmelder Christian Salling til gode oplevelser med skulpturer og billedkunst. I dag fortæller Andreo Mielczarek, hvor han finder melodien, og i morgen er det vores klassiske musikanmelder Ole Straarups tur.
Annonce

Skulder mod skulder

Men ingen ved, hvornår vi igen kan nyde rytmerne, mens vi gnubber skuldre mod skuldre.

Coronalivet har det anstrengt med alt det, der foregår ukontrolleret og live.

Så det er godt, at kreative sjæle afprøver nye koncertformater med drive-in og dyt båt.

Og apropos REPEAT: Rutiner – sådan nogle har jeg fundet.

Når jeg vågner, tjekker jeg ind på “Club Quarantine” hos DJ D-Nice. Festen foregår på Instagram. I en lejlighed. Med mange tusinde gæster.

Jeg fester med de sidste par timer, inden natteravnene i Los Angeles lukker og slukker. Energien fra den positive 70’er-soul er sund morgenmad i sig selv.

Jeg hører også jazz i Niels Lan Dokys stue samt “Stay Away”-shows på La Blogotheque. Forleden sang fransk-israelske Yael Naim med et brassband i Paris’ gader. Og pangfarvede hjerter fyldte hele telefonskærmen, da columbianske Lido Pimienta spillede “Miss Columbia.”

Annonce

Til fest med Michelle Obama

Vi surfer vidt omkring. I sofaen.

Covid-19 har allerede taget mange af musikkens giganter. Countrystjernen John Prine, som skulle have spillet på årets Tønder Festival (aflyst), blev kun 73 år. Springsteen og andre fans verden over lytter til Prines sange lige nu. Vi skal have livet kært.

Fra sin DJ-pult tiltrækker D-Nice folk fra nær og fjern og forskellige tidszoner. Hans budskab er at sprede kærlighed worldwide: “Let it breathe”. Halle Berry er der hver gang. Og Michelle Obama. Og mig.

Det er godt at have en fest at stå op til. Ses vi?

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Posthuset sætter navn på de otte street food-boder: Der skal kun være én, der serverer indisk

Horsens

Onsdagens corona-tal: Horsens Kommune kravler under bekymringsgrænsen - men det ændrer ingenting

Annonce