Annonce
Indland

Hver 0. klasse har i gennemsnit ét motorisk udfordret barn

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Seks procent af børn i seks-syvårsalderen har problemer med at stå på et ben, hoppe eller holde balancen.
Annonce

I hver 0. klasse er der i gennemsnit ét barn med motoriske vanskeligheder. Det viser en undersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed.

Instituttet spørger løbende sundhedsplejersker til, hvor ofte de noterer motoriske vanskeligheder hos børnene. Det kan være problemer med at kaste en bold, hoppe eller holde balancen.

Instituttet spørger 13 kommuner - hovedsageligt i områder omkring København - om næsten 6000 børn i det, der kaldes indskolingen.

For seks procent af børnene gælder det, at sundhedsplejerskerne tre eller flere gange har noteret problemer med motorikken. Og det betyder, at de tæller med som børn med motoriske vanskeligheder.

Da der ifølge Danmarks Statistik i 2018 i gennemsnit var 20,3 elever i hver 0. klasse, betyder det, at der i gennemsnit også har været én elev med motoriske vanskeligheder i hver klasse.

I gruppen af børn med motoriske vanskeligheder er det mest udbredt med problemer med gang eller at hoppe. Omkring halvdelen af dem har også problemer med at kaste en bold, balancen eller at stå på et ben.

Det er især drenge, børn, som er født for tidligt, og overvægtige børn, der har motoriske vanskeligheder.

Udfordringerne findes ofte hos børn, som i forvejen kæmper med andre problemer.

Børn med motoriske vanskeligheder er typisk også lidt bagud i deres sproglige udvikling. Det kommer til udtryk ved, at de kan have svært ved at udtale ord korrekt.

De har også oftere sociale problemer - de har svært ved at lege med andre børn, de er enspændere, og de bliver drillet og/eller mobbet.

Det er langtfra første gang, at antallet af børn med motoriske vanskeligheder undersøges.

I 2012 fandt en lignende undersøgelse, at otte procent af en lignende gruppe børn havde motoriske vanskeligheder. Også dengang blev en sammenhæng med overvægt og social isolation påpeget.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Nu skal du bestille tid for at blive corona-testet i Horsens

Annonce