Annonce
Læserbrev

Hvem vil du helst snydes af?

Det lyder jo fint, men som pensionist vil jeg lige vise alle pensionister et regnestykke, som gælder min tilværelse: Hvis jeg får de syv tusser hver måned og steg fire pct. i trækprocent, ville min fordel/bagdel i det regnestykke gå i nul!

Læserbrev: Som overskriften antyder, mener jeg, at politikerne snyder vælgerne, for de slipper jo godt fra det stort set hver gang.

I øjeblikket vil jeg helst snydes af Kristendemokraterne eller Liberal Alliance, og her er den korte version af, hvorfor det foreløbige valg er faldet på dem.

Kristendemokraterne har i sidste øjeblik skiftet frontfigur, og det synes jeg, de har været heldige med. Isabella Arendt virker som et godt bytte.

Jeg synes egentlig ikke, at Kristendemokraterne har noget at byde på, som andre borgerlige ikke har, men de har bare ikke været inde i varmen før, så jeg kan vel egentlig ikke bebrejde dem noget.

Liberal Alliance siger ofte de rigtige ting, men det er hidtil bare ikke blevet til så meget.

Jeg har før efterlyst konkrete tal på Liberal Alliances skattepolitik ved at skrive direkte til dem på mail, og Anders og Simon fremtræder jo ofte med tal, men skriver man til dem for at få en forklaring, hører man ikke så meget til dem.

Nu siger Anders så, at hver dansker ikke skal betale skat af de første 7000 kr., man tjener.

Han er også talsmand for, at alle skal have en trækprocent på 40.

Det lyder jo fint, men som pensionist vil jeg lige vise alle pensionister et regnestykke, som gælder min tilværelse:

Hvis jeg får de syv tusser hver måned og steg fire pct. i trækprocent, ville min fordel/bagdel i det regnestykke gå i nul!

Det er et eksempel på, hvordan politikere slynger om sig med tal, som de har fået skrevet ned på et stykke papir, og så er det biblen for dem, men de aner ikke, hvad det betyder ude i samfundet.

Det regnestykke tjener et formål, nemlig at de rigeste i dette samfund skal betale mindre til samfundet, hvorfor de også får endnu mere ud af det.

Det er stort set gældende for alle partier, der støtter de såkaldte "blå".

Jeg kunne godt nævne andre tal ude i erhvervslivet, som Anders har kastet rundt i luften, som om det er noget, der vil ske, hvis han bliver statsminister/får 90 mandater.

Ud fra ovenstående realitet om syv tusser hver måned uden skat, tror jeg, at der er mange andre ting, der vil vise sig for Anders og Liberal Alliance, hvis drømmen går i opfyldelse.

I øjeblikket fører Kristendemokraterne, for de hylder åbenbart min gamle nu afdøde partiformands ord:

"Vi lover ikke noget - til gengæld holder vi det, vi lover".

"I øjeblikket vil jeg helst snydes af Kristendemokraterne eller Liberal Alliance, og her er den korte version af, hvorfor det foreløbige valg er faldet på dem", skriver Niels J.S. Krog.
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Leder: En ambitiøs pakke tobak med ét stort skod

13.600 danskere dør hvert år som følge af rygning, og for første gang i 20 år er der en stigning i antallet af voksne danskere, der ryger. Det er særligt unge mellem 16 og 24 år, der er blevet faste rygere. Udviklingen er alarmerende, og det er positivt, regeringen tager udviklingen så alvorligt, at den nu har fremlagt en meget omfattende handlingsplan i 10 punkter. Regeringen fortjener ros for både at være ambitiøs og for at tænke i helheder. Det er ikke bare ét enkelt sted, der sættes ind, men en bred palet af initiativer, som skal vende udviklingen: Tobakken skal blandt andet gemmes væk i butikkerne, indpakningen skal være mere neutral, og der indføres rygeforbud på uddannelsesinstitutioner. På ét punkt er regeringens plan dog aldeles uambitiøs. Og det på trods af, at alle eksperter og alle undersøgelser igen og igen har slået fast, at prisen på tobak er den uden sammenligning mest udslagsgivende faktor, når det gælder rygning eller ej. Her vil regeringen hæve prisen på en pakke cigaretter med sølle fem kroner om året de næste to år, så prisen lander på 50 kroner i 2021. Det er på ingen måde den markante prisstigning, som sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke selv kalder det. Prisen skal langt højere op, hvis den skal få både unge og voksne til at ændre adfærd.

Horsens

Syg vildhest ved Nørrestrand er nu blevet aflivet

Annonce