Annonce
Horsens

Hvem skal hædres med idrætsprisen? Nu kan du indstille din holdkammerat eller træningsmakker

Sidste gang - i januar i år - blev der uddelt godt 220 idrætspriser. Til februar næste år er det igen tid, når 2019's sportspræstationer skal hyldes. Arkivfoto: Morten Pape
Horsens Kommunes Idrætspris hylder alle de lokale sportsudøvere, der har præsteret noget særligt i 2019, og der er netop blevet åbnet op for indstilling af kandidater.

Horsens: En stor sportspræstation fortjener en hyldest, og sådan en giver Horsens Kommune snart igen, når den i samarbejde med Sport Horsens uddeler Horsens Kommunes Idrætspris 2019.

Det foregår til februar næste år, men først skal de mange sportsudøvere i kommunen indstilles til prisen, og det kan man gøre allerede nu.

På kommunens hjemmeside er det - primært for idrætsklubber og -foreninger - muligt at indstille de udøvere, der har vundet mesterskaber eller sat rekorder i det forgangne år. Man kan også blive nomineret for en anden form for unik sportspræstation, men det kræver en særlig begrundelse.

Annonce

Hvem kan modtage idrætsprisen?

Idrætsprisen gives til følgende præstationer:
  • Jyske og danske mestre godkendt af DIF
  • Jyske og/eller landsmestre inden for DGI
  • Danske rekorder godkendt af DIF
  • Officielle nordiske mesterskaber
  • Officielle europæiske mesterskaber - 1., 2. og 3. pladser
  • Officielle verdensmesterskaber - 1., 2. og 3. pladser
  • Officielle olympiske mesterskaber - 1., 2. og 3. pladser
  • Uofficielle olympiske-, verdens- eller europæiske mesterskaber
  • Landsmesterskaber inden for KFUM og KFUK, for så vidt angår børn under 18 år
  • Jyske og danske mestre i sportsdans
  • Andre præstationer, der ikke er omfattet af ovenstående punkter, når ganske særlige begrundelser er til stede, og hvis idrætsgrenen er anerkendt af DIF og DGI.

For at modtage Idrætsprisen skal idrætsudøveren være medlem af en organiseret idrætsforening i Horsens Kommune. Der kan gøres undtagelser, hvis der eksempelvis ikke findes en forening i kommunen i den givne sportsgren.

Kilde: Horsens Kommune

Uddeling efter samme opskrift

I januar blev der uddelt 220 priser for mindeværdige præstationer i 2018, og når dette års præstationer hyldes 4. februar i Insero Atrium ved Forum Horsens, bliver det efter samme opskrift.

Klokken 17 får juniorudøverne deres pris, og klokken 19 gælder det seniorerne. Igen får man et kunstværk kreeret af en elev fra Visuelt Gymnasium, og igen er det borgmester Peter Sørensen (S) og kultur- og civilsamfundsudvalgsformand Jakob Bille (LA), der uddeler priserne.

Ud over kommunens idrætspris uddeler Sport Horsens, der er sammenslutningen af sports- og idrætsforeninger fra Horsens Kommune, fem priser til blandt andet årets talent. Sidste gang gik den i øvrigt til Mille Lennie Hjerrild fra Horsens Shotokan Karate, mens for eksempel Østbirk Idrætsforening vandt prisen for årets forening.

Indstillinger til idrætsprisen skal være i kommunens hænder senest 21. januar 2020.

For at modtage idrætsprisen er det egentlig et krav, at man er medlem af en idrætsforening i Horsens Kommune. Der er dog undtagelser, eksempelvis i herrehåndbolden, hvor Skanderborg Håndboldklub er den nærmeste klub, hvis man vil spille på eliteniveau. Derfor kunne Anton Rosenkilde og Lasse Højgaard her modtage prisen sidste år. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Akutlægehelikopterne redder masser af liv

Leder

Leder: Tag debatten - den er gratis

Er der noget, der kan sætte sindene i kog i Horsens, er det byens udseende. Seneste eksempel er viceborgmester Martin Ravns læserbrev om, at Lilli Gyldenkildes Torv efter hans mening kan blive den næste ghetto i Horsens. Efterfulgt af et læserbrev af Sisse Landert, som græmmes over sin bys udseende. Efterfulgt af to læserbreve fra Andreas Boesen og Susan Gyldenkilde, som forsvarer byggeriet. I avisen og på hsfo.dk har vi gennem flere år dækket både planer, spadestik, beslutninger og kritik tæt og grundigt. Emnet optager vores læsere helt enormt. Det kan vi se både på hsfo.dk og i de kommentarer, vi får til artiklerne via Facebook. Derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at afdække udviklingen og på fair og ordentlig vis bringe de forskellige synspunkter videre. Nogle af artiklerne bringer vi gratis på hsfo.dk, mens andre kræver, at man har betalt abonnement. Det får vi jævnligt kritik for af læsere, som mener, at når det er en artikel, der interesserer mange, bør den være gratis. Jeg medgiver, at vi selv har et medansvar for den manglende forståelse, fordi medierne i en periode forærede alt indhold væk på digitale platforme. Men i takt med fyringer af journalister og fotografer verden over er der ved at komme en forståelse for, at ordentlig journalistik koster penge at lave og er en vare, der skal betales for. I debatten om byens udseende tog kritikken en ny drejning, da byrådsmedlem Jakob Bille skrev følgende i en kommentar på Facebook: "Folkebladet kunne nu godt have gjort denne artikel tilgængelig for alle. De har jo valgt at gøre alle de kritiske indlæg tilgængelige for alle." Bare så der ikke er nogen tvivl: Læserbreve er altid gratis indhold på hsfo.dk. Uanset om de er for eller imod, hvad et byråd har besluttet. Fælles for det indhold, det kræver et digitalt abonnement at få adgang til, er derimod, at det er unik og selvstændig journalistik. Tendensen på vores og de fleste andre medier er, at flere og flere artikler bliver låst. På hsfo.dk har vi også det princip, at den daglige leder, som du læser her, er betalt indhold - bare ikke lige i dag, hvor alle kan læse med.

Annonce