Annonce
Horsens

Hvem har fortjent Bojsen-prisen: Her er de seneste indstillinger

Årets Bojsen bliver uddelt for 16. år i træk. Arkivfoto: Morten Pape
Du kan indstille din kandidat frem til 4. marts. Vinderen bliver kåret 3. april.

Horsens: 3. april bliver de tre vindere af Årets Bojsen kåret, og mange har allerede indstillet en kandidat til prisen.

Prisen, der overrækkes for 16. år i træk af Horsens Folkeblads Fond, bliver i år uddelt under temaet FN’s verdensmål om vækst og beskæftigelse med fokus på, hvem der skaber gode job i lokalområdet.

På baggrund af indstillingerne udpeger Horsens Folkeblads Fonds bestyrelse en vinder af den store Bojsen-pris, som består af en hyæneskulptur af Christian Lemmerz, samt modtagerne af de to små priser, der består i en radering af samme kunstner. Vinderne af de to små Bojsen-priser modtager desuden en check på 10.000 kroner. Alle tre vindere præsenteres både i avisen og ved en reception i mediehuset i Bojsens Gård 3. april.

Fristen for at indstille en kandidat er onsdag 4. marts klokken 8.

Her præsenteres en række af de foreløbige indstilling

Peter Sørensen

Peter Sørensen. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Dorrit Bank, Mågevej 4, Horsens, foreslår borgmester Peter Sørensen.

Begrundelse: Peter har gjort det godt her I Horsens, han har begge ben plantet godt i Horsens, han deltager i dagligdagen og ved, hvad der rører sig rundt omkring, store som små opgaver møder han til. Tak Peter.

Stinne Simonsen

Stinne Simonsen. Arkivfoto: Stinne Simonsen

Morten Pedersen, Andreas Flensborgs Gade 12 4.sal, foreslår Stinne Simonsen, stifter af Social Craft ApS.

Begrundelse: Hun skaber jobs til dem som er på kanten af samfundet.

Peter Sørensen

Peter Sørensen. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Jytte Nutzhorn Nielsen, Haldsvej 13, Horsens, foreslår borgmester Peter Sørensen.

Begrundelse: Han er bare en super borgmester.

Jørgen Møller og Lone Møller

Lone Møller og Jørgen Møller. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Peter Petersen, Egernvej 1, Horsens, foreslår Jørgen Møller og Lone Møller, der står i spidsen for HH Elite.

Begrundelse: Deres store indsats for at få Horsens tilbage på håndbold-landkortet.

Berit Thomsen

Berit Thomsen. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Heidi Hansen, Annasmindevej 11, Eriknauer, foreslår Berit Thomsen, direktør for Berits hjemmepleje.

Begrundelse: Hun har skabt en arbejdsplads med rummelighed og faglighed i højsæde, hvor hun derved sikre, at alle borgerne i Horsens Kommune har mulighed for det frie valg. Hun skaber elevpladser og hjælper andre grupper i gang på arbejdsmarkedet ved at tilbyde dem praktik i en branche, som kommer til at mangle faglært personale. Derved skaber hun noget positiv omtale og indblik til denne branche, som hele kommunens borgere får glæde af.

Jakob Hjerrild og Jørn Jensen

Jakob Hjerrild og Jørn Jensen. Foto: DKBus.dk

Lars Bo Winther Christensen, Lucernevej 4, Horsens, foreslår Jakob Hjerrild og Jørn Jensen, indehavere af DKBus.dk.

Begrundelse: Jakob og Jørn har siden 2011 bygget en sund virksomhed op i Horsens nu med 26 busser. De har netop lige bla. fået leveret 6 nye busser, der opfylder de nyeste miljøkrav, da firmaet gerne vil gøre, hvad de kan for miljøet. De gør meget for at være social ansvarlig, tager fleksjobbere, hvor der tages hensyn til hver enkelt. De har også ansatte med handicap og nydanskere, som får en meningsfuld dagligdag, da der er mange arbejdsopgaver ud over at køre bus, og Jakob og Jørn er der altid for at støtte og guide dem. Derfor bør de hædres for deres store arbejde.

Betina Steufer

Betina Steufer. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Birgitte Lythje Nielsen, Dalagervej 203, Horsens, foreslår Betina Steufer, socialrådgiver hos 3F i Horsens.

Begrundelse: Fordi hun altid har været en dedikeret ildsjæl, der tager sit arbejde som socialrådgiver meget alvorligt og altid går det lille stykke ekstra for at hjælpe et medlem. Trods egen svær sygdom er man aldrig tvivl om, at hun tænker mere på at hjælpe andre end på, hvordan hun selv har det! Hun har - og er - en klippe for alle dem, der er kommet i klemme i det ene eller andet system.

Social Craft ApS

Social Craft ApS. Arkivfoto: Morten Pape

Eva Tang Ibsen, Kirkedalsvej, Hovedgård, foreslår virksomheden Social Craft ApS.

Begrundelse: Pga at de gør en stor forskel for flexjobbere, så deres hverdag også giver mening.

Peter Sørensen

Peter Sørensen. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Eigil Nielsen, Fussingsvej 45 st tv, Horsens, foreslår borgmester Peter Sørensen.

Begrundelse: Peter Sørensen har i sin tid som borgmester gjort en kæmpe indsats for Horsens. Peter er samarbejdes mand både for arbejdsgiver og arbejdstager og gjort meget for at skaffe arbejdspladser til byen. Peter er synlig både til store og mindre begivenheder i Horsens, og han siger aldrig nej, selv til mindre begivenheder. Peter er en mand, der kan snakke med alle, både store og små, en meget arbejdsom mand, der gør alt hvad der står i hans magt for Horsens kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Fortsatte ligeud i sving

Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Annonce