Annonce
Horsens

Hvad vil sundhedsreformen betyde for dig? Politikerne peger på fordele og ulemper

Regionshospitalet Horsens bliver omdrejningspunktet i et lokalt sundhedsfællesskab med de omkringliggende kommuner, hvis regeringens reform på området vedtages. Arkivfoto: Morten Pape

Vi har spurgt de tre lokale medlemmer af regionsrådet i Midtjylland, hvad det vil betyde for lokalområdets borgere, hvis den sundhedsreform, som regeringen har fremlagt, bliver vedtaget.

Brødtekst

Annonce

Steen Thomsen (DF), Horsens:

Steen Thomsen (DF).

- Det vil give et mere sammenhængende sundhedsvæsen, hvor samspillet mellem praktiserende læger, sygehus og kommunerne kommer til at spille langt bedre med de nye sundhedsfællesskaber. Her er det kommunens borgmestre, formændene for kommunernes sundhedsudvalg og repræsentanter fra sygehuset og de praktiserende læger, der skal få det til at fungere. Det er altså dem, der har hånden på kogepladen, der får ansvaret, og skal få det hele til at spille. På den måde slipper man for, at man skubber aben fra den ene kasse til den anden. Man undgår, at patienter falder ned mellem to stole, når sygehuset siger, man er færdigbehandlet, og kommunen skal overtage opgaven.

- I Horsens manifesterer reformen akuthospitalets fremtidige, lokale rolle i Horsens. Der vil stadig være tilfælde, hvor patienter skal til for eksempel Aarhus, og der skal foregå en regional koordinering. Man fjerner ikke den administrative ledelse - bare den politiske ledelse, og det har jeg altid gået ind for - også selv om jeg sidder i regionsrådet.

Erik Vinther (V), Hedensted:

Erik Vinther (V).

- Når der kommer et sundhedsfællesskab, er det måske en fordel for sygehuset i Horsens, fordi det bliver stadfæstet, at sygehuset skal være der, og diskussionen om, hvorvidt Horsens skal have et akuthospital eller ej, er slut.

- En anden fordel gælder kronikerne, som kan få deres behandlinger og kontroller lavet lokalt. At de for eksempel kan få taget blodprøver og få samtaler i det nære. Det er positivt.

- Hvis man laver sundhedscentre, der kommer til at fungere, vil man måske kunne tage lidt af presset af dem, der løber stærkt på sygehusene i dag. Der vil dog stadig være udfordringer for patienter, som fremover skal rundt i hele landet - og ikke bare i regionen - til specialiseret behandling.

- I mine ni år som politiker i regionen har jeg fået rigtig mange henvendelser fra borgere om. Hvor skal de henvende sig, hvis regionsrådene forsvinder? Det gælder blandt andet diskussionen om ambulancerne. I dag har Region Midtjylland en bedre dækning end de øvrige regioner, fordi vi politisk har besluttet det. Vedtages reformen, så bliver sådan noget besluttet ved skrivebordet - og skal sikkert være ens over hele landet. Vi kommer til at mangle det folkevalgte led og kendskabet til de lokale forhold i den slags sager.

Finn Thranum (V)

Finn Thranum (V).

- Sundhedsreformen vil være en styrkelse af akuthospitalet i Horsens. I dag kan man måske godt sige, at det er rigeligt med fem akuthospitaler i Region Midtjylland - og skulle der spares, kunne man da godt komme til at kigge på, om det nu også var nødvendigt med et akuthospital i Horsens. Den snak vil være slut med den nye struktur.

- Reformen vil betyde, at borgere i langt større omfang undgår at komme på sygehuset, fordi de i meget større omfang kan blive behandlet i det lokale sundhedshus, hvor der skal være en bred vifte af sundhedspersoner. Jeg ved fra min tid som ambulancefører, at hver tredje eller fjerde kørsel til sygehuset er unødvendig - rigtig meget kan klares i de kommende sundhedshuse i samarbejde med akutteams. Vi skal tage os af det nært, når det ikke er svært. Og det er til alles fordel, og det bliver rigtig godt.

- I en lokal bestyrelse vil man som politiker have langt større indflydelse. Et lille minus i reformen er, at man ikke beholder lidt mere politisk indflydelse på regionalt plan. I dag træffes alt for mange beslutninger for følelsesladet. Det er svært at komme op i helikopteren i regionsrådet, men lidt mere politisk indflydelse på regionalt plan ville være godt.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce