Annonce
Østjylland

Hvad mener de østjyske kandidater om en Kattegatbro: Læs deres svar her

Avisen har spurgt seks østjyske kandidater om deres holdning til Kattegat-forbindelsen. Læs deres svar herunder.

AARHUS: Hvad er jeres holdning til en fast forbindelse over Kattegat? Skal det være en bro til biler eller en bro til både biler og tog?

Ole Birk Olesen, Liberal Alliance

Den skal bygges! Jeg har skabt den nødvendige realisme i projektet, så regeringen og Dansk Folkeparti har kunnet afsætte 60 millioner kroner til at gennemføre en forundersøgelse. Når forundersøgelsen bliver færdig i næste valgperiode, vil jeg presse på for, at den sidste nødvendige VVM-undersøgelse bliver igangsat. Når VVM er færdig, kan vi begynde at bygge.

En fast Kattegatforbindelse vil være et fantastisk fremskridt for transporten mellem Jylland og Sjælland. Alt tyder på, at en ren vejforbindelse kan betales af brugerne, mens en forbindelse til både biler og tog vil kræve et enormt tilskud fra statskassen. Tog over Kattegat har ikke tilnærmelsesvis samme værdi for det danske samfund som vi kræver, at andre trafikprojekter skal have, hvis vi vil bruge penge på det.

Peder Meyhoff, Enhedslisten

Vi har ikke diskuteret hvilke konsekvenser en ny bro over Kattegat kan få. Foreløbig har regeringen - eller i hvert fald ministeren - jo meldt ud at det kun skal være en vejbro. Vi mener naturligvis, at hvis der skal bygges en bro, så skal jernbanen med, og i så fald vil i hvert fald nogle af Togfondens store projekter nok ikke være nødvendige.

Med et højhastighedstog over Kattegat vil man kunne køre mellem København og Aarhus på under en time. Set her fra Østjylland er det en spændende tanke, men det kræver nogle undersøgelser og økonomiske beregninger først.

Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti

I SF er vi altid interesseret i at løfte den kollektive trafik, så vi får et mere sammenhængende og grønnere Danmark. En Kattegatbro kan give fin mening, men hvis SF skal støtte projektet, så skal der anlægges togspor.

Støtten vil også afhænge af, hvilke miljømæssige konsekvenser broen vil have, herunder ikke mindst konsekvenserne for Samsø. Sidst, men ikke mindst vil støtten naturligvis også afhænge af finansieringsmulighederne.

Mona Juul, Det Konservative Folkeparti

Det er vigtigt at der er vækst, viden og udvikling i hele landet, og da vi jo ved at der kan være lidt længere fra København til Aarhus end omvendt, så er Kattegatforbindelsen afgørende for et mere sammenhængende Danmark. Forbindelsen skal naturligvis være til både tog og biler. Begge dele i nær fremtid - og naturligvis baseret på grøn energi.

Jens Joel, Socialdemokratiet

Vi ønsker og arbejder for en Kattegatforbindelse, fordi vi mener at det vil være en kæmpe gevinst for både borgere og erhvervsliv. Broen bør være en kombineret tog- og bilbro til gavn for både klima og fremkommeligheden for dem, der ikke har egen bil.

Anders G. Christensen, Venstre

Som en af initiativtagerne til Kattegat Komitéen i 2007, så er jeg glødende tilhænger af en fast forbindelse over Kattegat. Jeg glæder mig over, at der er afsat 60 millioner kroner til en forundersøgelse, men vi skal videre, så vi får vedtaget en anlægslov for forbindelsen.

Jeg hører til dem der mener, at det skal være både en bil- og togbro. Herudover så synes jeg, at der er god mening i at se på, om den fabrik der er lavet til at lave tunnel-elementer til Femern forbindelsen, også kan bruges til en fast forbindelse over Kattegat.

Torsten Gejl, Alternativet

Alternativet vil godt fortsætte drøftelserne om en fast forbindelse over Kattegat.

Men for os er det helt afgørende, at kollektiv trafik i form af tog bliver det bærende element i arbejdet.

Vi ønsker fokus på mulighederne for at lave en nedsænket tunnel udelukkende til tog.

Annonce
Kultur For abonnenter

Holder langemand i ro lidt endnu: Det Gule Pakhus håber på, at en "helt" træder ind på scenen

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Sjuskede trailerparkeringer på Smedetorv: Spærrer ledige p-pladser for beboerne

Navne For abonnenter

Florin løftede stemningen i hvert rum han indtog: Kom til Danmark for at sikre sin fremtidige familie et bedre liv - og nåede det inden sin alt for tidlige død

Sport

Nyindkøb gav pote: HIC moste BK Amager og kunne endelig rotere spillerne i forløsende storsejr

Danmark For abonnenter

Kendisser på stemmesedlen har en fordel, men ingen nem genvej til valg

75-årigt kærestepar var blandt ofrene i Kongsberg-angreb

Hedensted For abonnenter

Institutions opkøb af huse bekymrer i landsby: Det er godt, at de er her, men det kan blive for meget

Horsens

17-årig mand opsøgt af større gruppe på egen bopæl og overfaldet med golfkølle: Politiet er talstærkt til stede på Hybenvej

Horsens For abonnenter

Her er området, hvor en ny skov ved Hansted skal rejses: Men hvad med vores udsigter og vores landbrug, spørger lodsejere

Kristendemokraternes formand: Pilen peger på Pape

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

I øvrigt mener jeg For abonnenter

Digital sejr ad helvede til: Blæs projekt brugervenlighed i gang

Horsens

Nu bliver Gudenåen genskabt: Første etape bliver 600.000 kr. billigere end forventet

Annonce