Annonce
Debat

Hvad er der sket med det danske politi?

Annonce

Læserbrev: Før i tiden havde den danske befolkning respekt for politiet. Men gennem de seneste årtier er respekten dalet.

Ejgil Grøn Johansen. Arkivfoto

Hvad kan det skyldes?

Det kan der være mange årsager til - unge betjente og ny ledelsesstil, omlægning af arbejdsgangene i distrikterne og nedlæggelse af landbetjentene.

Men trods disse omlægninger skulle betjentenes respektfulde opførsel overfor befolkningen gerne være den samme.

Når jeg tænker på det sidste års sager, så kan jeg fornemme en ændring i politiets adfærd.

Der er sagen, hvor en knallert med høj fart og i den forkerte færdselsretning kørte ind i siden på en bil. Bilens fører fik en bøde, men den unge mand, hvis far var politibetjent, blev beskyttet af betjentene. Knallerten som bevismateriale blev bortskaffet af de selv samme betjente.

En ung mand råber efter politiet og bliver kørt hjem til forældrene. Under samtalen mellem betjentene og forældrene kommer den unge mand frem til, at det, han har gjort, er forkert og giver betjentene en undskyldning og siger: Her har I min hånd på, at jeg aldrig gør det igen. Hvad gør betjentene? De vender sig og går.

To biler holder i et kryds i Horsens, den foran er en politibil. Der bliver grønt, og den bagvedholdende kan se betjentene sidder og taler sammen, så han giver et let dyt. Så kører politibilen, men tænder de blå blink og viser ham ind til siden og giver ham en bøde for dyttet.

Nogle unge mennesker larmer i en lejlighed, og politiet kommer. De går, men kommer igen, og pludselig hiver den ene betjent fat i den unge mand og vælter ham ned på gulvet og slæber ham ud på gangen.

Her under corona-krisen er det gået helt galt for betjentene. De giver bøder til en familie, der sidder på en bænk, de giver bøder til to, der venter på havnebussen. I Juelsminde kom to betjente "blæsende" ind fra to sider på Restaurant På Havnen og meddelte restauratøren, at han fik en bøde på 10.000 kr., som så senere er frafalden.

Restauratøren udtalte til Folkebladet: Jeg kunne ikke engang tale med dem.

Og nu her forleden, hvor der blev delt bøder ud på Langelinie til unge mennesker. Pigerne fik dog ingen bøder. Drengene fortæller, at pludselig var der fem-seks betjente bag dem, der tændte deres lommelygter og råbte: Ned på jorden.

Jamen, hvad skulle de have gjort? De skulle have givet sig til kende, og forsamlingen ville have opløst sig.

Men det er som om, det bare gælder om at kræve penge ind.

Jeg nævnte i begyndelsen også ledelsen. Betjentenes ageren må være noget, de lærer på Politiskolen og til sidst bare sådan i det stille.


For at ledelsen kan få deres bonus, skal betjentene skrive bøder ud for et - for mig - ukendt beløb hvert år. Er det ikke en vanvittig beslutning for et politi, der skal passe på os? Hvordan kan politiet tro på mere respekt?

Ejgil Grøn Johansen


For at ledelsen kan få deres bonus, skal betjentene skrive bøder ud for et - for mig - ukendt beløb hvert år.

Er det ikke en vanvittig beslutning for et politi, der skal passe på os? Hvordan kan politiet tro på mere respekt?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Efterlyst 22-årig fundet i god behold

AC Horsens For abonnenter

Med til træning i Horsens: Europæisk topklub kigger på AC’s stortalent

Annonce