Annonce
Læserbrev

Hvad blev der af de 600 mio. kr. til supersygehuset i Skejby?

Vi opfordrede forgæves Anders Kühnau til at stå fast på kravet om de 600 mio. kr. og holde sine partifæller i den nye regering fast på deres valgløfter.

Læserbrev: Den socialdemokratiske regionsformand Anders Kühnau gjorde det i valgkampen krystalklart, at Aarhus Universitetshspital (AUH) havde brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 600 mio. kr.

Hele regionsrådet bakkede op om kravet, og Nicolai Wammen, der nu er finansminister, kvitterede med, at hvis vi fik en socialdemokratisk regering, så ville det blive en bunden opgave for den nye regering.

Og Jens Joel (S) bedyrede, at Socialdemokratiet vil give "meget mere end de 600 mio. kr., som lige nu mangler i Region Midtjylland. Skejby er presset i bund", som han udtalte 24. maj, da Socialdemokratiet var i opposition.

Det var før regeringsskiftet. Herefter fik piben en anden lyd. Nu meldte Anders Kühnau pludselig ud, at AUH måske alligevel ikke havde brug for en særlig pose penge, hvis der blot kom et generelt realløft!

Men den tidligere regering havde jo allerede bebudet et generelt realløft. Og realløftet på 320 mio. kr. er jo tiltænkt hele region - ikke kun AUH.

Og selvom den nye finansminister nu hedder Nicolai Wammen, var der ikke noget at gøre.

De 600 mio. kr. til AUH blev til kun 100 mio. kr. Resten skal nu findes ved at dirigere realløftet i Region Midtjylland hen til AUH og tilmed finde yderligere 25 mio. kr. til dette.

Vi opfordrede forgæves Anders Kühnau til at stå fast på kravet om de 600 mio. kr. og holde sine partifæller i den nye regering fast på deres valgløfter.

Realløftet på 320 mio. kr. i Region Midtjylland var jo tiltænkt hele regionen, så alle sygehuse kunne få flere sygeplejersker m.v.

Nu går de i stedet til at dække det økonomiske hul på AUH, hvorved realløftet desværre udebliver i Region Midtjylland.

Steen Thomsen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Læserbrev

5G er 'den mest stupide idé i verdenshistorien': Skal vores børn have en fremtid?

Læserbrev: Fredag 20. september kl. 19-22 er der borgermøde om 5G på Vejle Bibliotek med pensioneret professor Olle Johansson fra Sverige, biolog, miljøvejleder og lærer Pernille Schriver samt it-specialist Henrik Eiriksson. I det seneste nyhedsbrev fra 5G Space Appellen fortælles der om en lang række borgere i Schweiz og Canada, der oplever alvorlige symptomer præcist sammenfaldende med aktiveringen af 5G i området. En 29-årig mand beskriver det som at være "i en mikrobølgeovn", mens en kvinde betegner Vancouver som værende blevet "radioaktiv". Symptomerne omfatter også søvnsløshed, brystsmerter, tinnitus eller andre høje, indre lyde m.m. Nyhedsbrevet fortæller også om forskning og skræmmende observationer vedrørende fugle og insekter. Vi ved vel efterhånden alle, hvor alvorligt det står til - nok de færreste er klar over, at meget peger på det trådløse som primær årsag. Men hvorfor? Hvorfor hører vi ikke om alt dette i medierne? Mens en ekspert på emnet som professor emeritus i biokemi Martin Pall på den ene side kalder 5G for "den mest stupide idé i verdenshistorien", så lader sandhed og fakta til at være blevet en by i Rusland for ikke mindst Danmarks Radio. Kunne det spille ind, at DR p.t. tester 5G sammen med TDC? Kunne sandheden gå hen og kompromittere et eventuelt forspring på et teknologisk 5G-fodfæste i de allerede udfordrede medietider? Fornyelse ér godt nok tiltrængt, for det jo nærmest støver, når man tænder for DR, men hvad er prisen? Kunne det også spille ind, at Detektors "strålingsjournalist", Ida Elmdal Thagesen, er som snydt ud af næsen på underdirektør i Dansk Industri Peter Thagesen? Forud for Detektors "faktatjek" af 5G tidligere i år havde daværende folketingsmedlem for Alternativet Julius Grantzau givet Ida en lang liste med førende forskere og eksperter, hun kunne kontakte. Men ikke en eneste kom til orde - ud fra DR's "redaktionelle frihed", var svaret senere. Til gengæld kunne "alle dem", Ida havde talt med - herunder industriens private interesseorganisation ICNIRP - forsikre om, at der bare slet ikke er noget at bekymre sig om med 5G, som hun sad og pludrede. Og ja, jeg skrev pludrede. DR's "redaktionelle frihed" er gået for vidt, men verden ligger, som vi har redt på grund af en kollektiv laissez faire, hvor 5G kan blive den ultimative udfordring. Jeg gad vide, hvornår de mange tavse stemmer kan eller tør istemme frit? Hvor meget vores børns fremtid er værd? Borgermødet vil vise det.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce