Annonce
Horsens

Fare for skred: Husoddestien skal flyttes 10-20 meter mod nord

Højvandet æder sig ind på stien på denne del af Husoddestien. Nu skal stien flyttes 10-20 meter længere ind mod hundeskoven. Foto: Naturstyrelsen Søhøjlandet
På en kort strækning skrider jordlaget under Husoddestien ud i vandet, så nu skal stien flyttes i sikkerhed tættere på hundeskoven. Arbejdet begynder i denne uge.

Horsens: Naturstyrelsen Søhøjlandet indleder i denne uge arbejdet med at flytte en 100 meter lang strækning af Husoddestien 10-20 meter længere væk fra kysten.

Flytningen af stien mod nord tættere på hundeskoven i Stensballe Skov er nødvendig, fordi plastisk ler flere steder får jordbunden i Stensballe Skov til langsomt at bevæge sig ud mod fjorden. Fjordens vand opløser leret, kystlinjen rykker tilbage, træer vælter ud i fjorden, og der kan udløses større eller mindre skred.

- Det er et par år siden, at det lokalt blev opdaget, at stien skrider ud i vandet, og siden da har vi været i en løbende dialog med kommunen. Det har været overvejet, om man skulle lave kystsikring med store sten og bolværk, men det ønsker man af principielle årsager ikke i kommunen, og det forstår jeg egentlig godt. Stien er unik, og naturen skal have lov til at udvikle sig frit og dynamisk, siger skovfoged Thorbjørn Nørgaard, Naturstyrelsen Søhøjlandet.

Derfor har Naturstyrelsen valgt at flytte stien. Netop ud for hundeskoven ejer Naturstyrelsen et så tilpas bredt areal, at det kan lade sig gøre at rykke stien 10-20 meter længere væk fra kysten og ind i skoven.

- Det er kun på den del af stien, at vi har problemet, og vi vurderer, at den her løsning vil holde i 15-20 år. Så må vi til den tid vurdere, hvad der så skal ske, siger Thorbjørn Nørgaard.

Annonce
Det er kun på den del af stien, at vi har problemet, og vi vurderer, at den her løsning vil holde i 15-20 år. Så må vi til den tid vurdere, hvad der så skal ske.

Thorbjørn Nørgaard, skovfoged, Naturstyrelsen Søhøjlandet

Stien spærres i perioder

Sker der ikke noget, vil dele af Husoddestien med tiden skride i fjorden. Sidste vinter skete det for en kortere strækning ud for hundeskoven i Stensballe Skov. Der har siden været opsat afspærring langs den opståede skrænt, mens det er blevet besluttet, hvordan stien kan sikres.

Arbejdet med flytning af stien indebærer fældning af træer og jordarbejde med maskiner. Stien etableres med sand og grus.

Stien vil derfor i perioder være afspærret, da det er forbundet med fare at komme tæt på arbejdet. Når den nye stistrækning er færdig, vil det gamle stiforløb blive lukket med blandt andet træer, så man ikke uforvarende kommer til at bevæge sig tæt på den tidligere sti.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Farvel til et stykke dansk industrihistorie: Kommunens største virksomhed skifter navnet ud efter 140 år

Leder For abonnenter

Leder: Tre broprojekter kæmper om politikernes gunst

En bro fra Kalundborg til Hou over Samsø? En ny Lillebæltsbro, enten ved siden af den gamle eller måske som en forbindelse fra Bogense til Juelsminde? Eller hvad med en bro fra Faaborg på Fyn til Als? Visionerne om nye broer, der kan forbinde Vest- og Østdanmark er mange. Og for mange til, at de alle kan blive til virkelighed. Groft sagt er der tre store bro-ønsker: en Kattegatbro, en ny Lillebæltsbro og en Als-Fyn-forbindelse. To af dem kan komme til at sætte meget markante aftryk i Østjylland. De seneste dage har regionsrådsformand i Syddanmark Stephanie Lose (V) gjort sig til talsmand for, at der er brug for en samlet analyse af de tre bro-ønsker. Det er såmænd ikke første gang, hun ytrer den holdning. Det gjorde hun også i efteråret. Men det gør ikke hendes budskab mindre vigtigt eller aktuelt. Det er sindssygt vigtigt, at politikerne på Christiansborg får en analyse, der tager højde for alle tre broprojekter. For ”det kan ikke undgås, at de påvirker hinanden. Det er store projekter, og derfor giver det mening at se det i en sammenhæng,” som Stephanie Lose siger. Og uden en samlet analyse er det yderst svært at gennemskue, hvad der er den bedste løsning. Der er så mange ting, der skal tages i betragtning: nuværende og fremtidige trafikbehov, hensyn til miljøet, påvirkning af natur og boligområder, økonomi, holdbarhed osv. Samtidig er der meget stærke interessegrupper, der - oftest funderet i en geografisk tilknytning - arbejder ihærdigt for én bestemt løsning. Ud fra devisen, at det handler om at råbe op, hvis man vil have indflydelse. Det er godt og demokratisk, men de, der skal træffe beslutningen, har brug for at blive klædt på til at kunne se mere end de forskellige lokale behov for en bro. De skal have et overblik. Umiddelbart synes jeg, at en ny Kattegatforbindelse lyder attraktiv. Men det vil blive en meget dyr bro, så kan vi for de samme eller færre penge få en anden trafikal løsning, der er bedre? Jeg ved det ikke. Men det skal politikerne helst vide, inden de skal beslutte sig. Så kom med den analyse.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];