Annonce
Danmark

Husker du orkanen: Stationsleder var ved at miste livet under assistance

Heino Svenningsen var stationsleder på Falck i Kolding, da orkanen ramte i 1999. Den aften glemmer han aldrig. Privatfoto
Daværende stationsleder hos Falck i Kolding, Heino Svenningsen, kørte ud i orkanen for at hjælpe, da 12-årige Martin blev ramt af en nedstyrtet skorsten.

Kolding: - Det var først bagefter, da jeg var tilbage på Falck-stationen i Kolding og havde sundet mig og fået en kop kaffe, at det for alvor gik op for mig, hvor tæt jeg havde været på at miste livet.

Ordene kommer fra daværende stationsleder Heino Svenningsen, når han tænker tilbage på orkanens hærgen den 3. december for 20 år siden. Hele den frygtelige episode står lysende klart i erindringen hos ham.

Han var forholdsvis ny stationsleder hos Falck i Kolding, da orkanen satte ind. Normalt kørte han ikke redning men var i sin stilling manden, der skulle lede og fordele arbejdet på stationen.

- Fra midt på eftermiddagen væltede det ind med alarmer, uheld, knækkede træer med mere. Hele stationen var tømt for mandskab og redningsbiler, da vagtcentralen ringer til mig, og fortæller om en skorsten og et tag, der var brast sammen på Alleen i Dalby.

Skorstenen var brast ned gennem stueloftet og ramt en 12-årig handicappet dreng, der sad og så fjernsyn.

- Jeg tænkte, hvad gør jeg?. Jeg har tidligere kørt som Falck-reder, så jeg tog stationslederbilen, satte blå blink på og begav mig ud for at hjælpe den kvæstede dreng, fortæller Heino Svenningsen.

Annonce
Stormen tog blandt andet et hustag i Stenderup syd for Kolding december 1999. Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix

Tæt på

Han kørte via Idyl, Dalbyvej til Alleen i Dalby, da en kæmpestort elmetræ væltede ned med et brag, lige foran bilen.

- Jeg huggede bremserne i, satte bilen i bakgear, men så væltede et træ bag bilen, cirka en halv meter fra bilen. Jeg løb ud på marken, mens træer knækkede som tændstikker omkring mig. Det var mørkt, men jeg kunne se lidt lys forude, cirka 300 til 500 meter forude. Jeg ville med mit førstehjælpsudstyr løbe mod huset, men så opdagede jeg en redningsbil på vej gennem pløjemarken. Heri befandt min kollega Jan Jørgensen sig. Han havde en motorsav i redningsbilen og begyndte at save de væltede træer i stykker, så ambulancen kunne passere på vejen, husker Heino Svenningsen.

I bakspejlet fortæller han, at det eneste han tænkte på, var at komme væk. Og det kunne ikke gå for langsomt. Vel ankommet til stationen i Kolding, havde chokket ikke helt lagt sig.

- Min kollega Jan Jørgensen kom tilbage og sagde, at "der var du godt nok tæt på, Heino". Først da begyndte jeg at reflektere over, hvad jeg egentlig havde været ude for. Først der gik det rigtig op for mig, at jeg faktisk havde været i overhængende livsfare den aften på Alleen i Dalby, fortæller Heino Svenningsen:

- Havde et stort elmetræ lagt sig oven på bilens tag, havde jeg garanteret været færdig.

I dag er Heino Svenningsen ikke længere tilknyttet Falck men er direktør på AMU Syd i Kolding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce