Annonce
Odder

Husker du møgboligen? Nu kan du købe "lorteejendommen" til en lavere pris

Sådan blev huset vist frem i mæglerannoncen sidste år. Foto: Danbolig Horsens

For et lille beløb kan man stadig købe sig et håndværkertilbud. Det vil formentlig give motion resten af året, hvis man går i gang med at renovere det.

Trustrup: Sidste år vakte det meget opsigt, da en ejendom i landsbyen Trustrup blev sat til salg.

Mæglerfirmaet Danbolig i Horsens brugte ord som en "vaskeægte møgejendom" og "faldefærdig" om huset. Det skabte stor opsigt, men alligevel er huset ikke blevet solgt, og nu er prisen sat en tredjedel ned. Det skriver TV2 Østjylland.

Huset ligger på Trustrupvej 24, og nyheden om den særlige mæglerannonce spredte sig på de sociale medier. "En absolut lorteejendom, som overhovedet ikke er indflytningsklar" skrev mæglerne uden at overdrive.

Taget var væk, indmaden rådnet, og man fik primært en byggegrund, hvis man ville handle.

Dengang kostede huset og ikke mindst den medfølgende grund på 1520 kvadratmeter 298.000 kroner. I dag er prisen blot 200.000 kroner.

Annonce

Lokalråd er ærgerlig

Det ærlige mæglersprog førte til, at Danbolig i Horsens fik en sprogpris for den usædvanlige boligannonce. Men sproget var ikke nok til at få en handel i hus.

Omtalen førte til flere fremvisninger, men ingen ville skrive under på en slutseddel. Det er formanden for Lokalrådet 8350 ked af.

- Vi har meget at byde på i 8350, så vi var kede af, at det var det her, som gik viralt. Det er jo en en skamplet at have ejendommen som nabo, og ingen gider vel ligge ved siden af. Sådan en øjebæ er ødelæggende for landsbyen, og de lokale frygter da sikkert også for rotter, det fører intet godt med sig, siger Heidi Gautschi til TV2 Østjylland.

Lokalrådet dækker postnummeret 8350 Hundslund, som blandt andet rummer Trustrup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Politiet måtte sende ekstra mandskab til Endelave for at tackle demensramt

Annonce