Annonce
Horsens

Huskekort udskiftet med app: Nyt projekt hjælper børn med at huske

I projektet Mobilize Me er der to forskellige app's. En til de ældre børn, som hedder PlaNet (billedet), og en mere billedbåret app til de mindste, som hedder Mobilize Me. Foto: Morten Pape
En ny app hjælper børn med kognitive udfordringer med at strukturere deres hverdag. En række lærere og pædagoger i Horsens Kommune er blevet uddannet superbrugere og skal hjælpe børn og forældre med at bruge værktøjet.

Hovedgård: Mobilize Me hedder Horsens Kommunes nye projekt, som skal hjælpe elever med blandt andet autisme og adhd til en lettere hverdag. Mobilize Me-projektet består af en app af samme navn til de mindste og en app ved navn PlaNet til de ældre elever, begge har siden sommerferien gjort deres indtog i flere klasser i kommunen.

En af de lærere, som har taget værktøjet til sig, er Jeppe Suhr Rasmussen. Han er lærer i centerklasserne på Hovedgård Skole og superbruger. Og så er han begejstret for det nye strukturværktøj.

- Den skaber et overblik og giver en tryghed, når børnene ved, hvad de skal og hvornår. De kan også se, hvad de for eksempel skal i morgen, og det aflaster og afstresser meget. De kommer af med frygten for det uvisse. Noget af det værste for en autist er nemlig ændringer og ting, der er uforudsete - så det skaber ro at kunne se ud i fremtiden, forklarer han.

Annonce

Hvis børnene ikke kan se, hvad de skal, så ved de det ikke. De bruger meget mental energi på at huske, og så er der ikke plads til meget andet. App'en frigiver dermed ressourcer til at lære og fordybe sig, når eleverne ikke skal stresse over, hvad de skal i løbet af dagen.

Jeppe Suhr Rasmussen, superbruger og lærer i centerklasserne på Hovedgård Skole

Husker på at komme ind fra frikvarter

PlaNet-app’en, som Jeppe Suhr Rasmussen bruger til de store børn, har mange funktioner. Den kan bruges i skolen, men også derhjemme til for eksempel at få morgenerne til at glide lettere.

- Man kan detaljeret planlægge hverdagen. En slags udvidet kalender, som man kender den fra telefonen, hvor man kan lægge flere ting ind. Forældrene kan bruge den sammen med børnene til morgenrutiner, så minder telefonen om, hvad de skal huske og hvornår, forklarer han og fortsætter:

- Jeg bruger den i skolesammenhæng. Elevernes skema ligger på den, for mange har svært ved at huske. Når de er ude til frikvarter, giver telefonen en påmindelse, når de skal ind.

Falder ikke igennem

Eleverne i udskolingen i centerklasserne, som er mellem 12 og 15 år, har også selv mulighed for at bestemme, hvad de vil påmindes om. Den medbestemmelse er vigtig.

- Hvis de har en fritidsaftale, kan de selv ændre i app’en og være med til at planlægge. Målet er jo, at de på sigt skal overtage helt, så de lærer at mestre det selv. Det er en app, som de helst skulle tage med sig ud af folkeskolen, og som kan være med til at selvstændiggøre dem.

Det, som for nogen ligger på rygraden - at tage sko på, inden man løber ud, eller huske, hvilket fag man har i anden time -kan kræve store ressourcer for eleverne i centerklasserne. Men med PlaNet kan de nøjes med at bruge energi på det vigtigste.

- Hvis børnene ikke kan se, hvad de skal, så ved de det ikke. De bruger meget mental energi på at huske, og så er der ikke plads til meget andet. App'en frigiver dermed ressourcer til at lære og fordybe sig, når eleverne ikke skal stresse over, hvad de skal i løbet af dagen, fortæller Jeppe Suhr Rasmussen.

Det er ikke alle elever, som har taget lige godt imod PlaNet, men den har allerede det første lille års tid vist sig nyttig.

- Der er nogle, som har taget den til sig, og det giver klart en ro for dem. Helt konkret er alle blevet mere punktlige. Førhen kunne de forsvinde i et hjørne af legepladsen, glemme tiden og ikke høre klokken, fortæller Jeppe Suhr Rasmussen.

Han ser frem til at fortsætte og udvide brugen af PlaNet, som ud over de faglige gevinster har en helt anden social gevinst:

- Man ser ikke handicappet ud og falder ikke igennem. Nogle har jo haft huskekort i en keyhanger om halsen, og så kommer man til at fremstå anderledes. Det gør man ikke med en smartphone i hånden.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce