Annonce
Læserbrev

Husk at tænde baglygterne på din bil

I Region Midtjylland har 66 pct. af bilisterne mødt en bil med slukkede baglygter i mørkt eller tåget vejr, og i Region Syddanmark er tallet 71 pct., viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik. På landsplan er tallet 63 pct.

Læserbrev: I vintermånederne er det ofte mørkt, når mange af os kører til og fra arbejde, eller når vi henter eller bringer børnene i institutionen og til fritidsaktiviteter.

Samtidig er der også mange dage, hvor det regner, og sigtbarheden er nedsat.

Derfor er det ekstra vigtigt, at man på denne årstid husker at få tændt lyset på sin bil. Men det er der desværre mange, der glemmer.

I Region Midtjylland har 66 pct. af bilisterne mødt en bil med slukkede baglygter i mørkt eller tåget vejr, og i Region Syddanmark er tallet 71 pct., viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik.

På landsplan er tallet 63 pct.

De slukkede baglygter er noget, der både kan skabe farlige situationer, og som irriterer mange i trafikken.

Hvorfor er problemet opstået? Problematikken handler om, at reglerne for EU-typegodkendelse af biler løbende er blevet ændret.

De nyeste tekniske regler på området kræver, at lygtetænding sker automatisk. Reglerne gælder dog ikke bagudrettet.

Der er derfor biler, som er konstrueret efter de gamle regler, hvor der ikke er krav om, at deres lygter tændes automatisk.

Nogle bilister kan derfor uforvarende komme til at køre rundt uden lys bagpå, fordi de glemmer eller ikke ved, at de selv skal tænde baglygterne på netop den bil, de kører i.

Derfor har vi sat gang i en oplysningskampagne, som skal sætte fokus på problemet, og vi håber, at alle bilister vil tjekke deres lys, inden de bevæger sig ud i vintermørket.

Et godt råd er at tænde for nærlyset. Så er man sikker på, at der både er nærlys foran på bilen og lys i baglygterne.

Hvis man ejer en bil, som ikke automatisk tænder baglygterne, enten når man starter bilen, eller når det bliver mørkt, så kan man spørge et værksted, om bilen kan indstilles sådan, at baglygterne altid tænder, når man starter motoren.

Og husk også at du med mellemrum bør tjekke, at alle pærer i dine billygter virker. Så får vi alle en mere sikker køretur i de mørke vintermåneder.

Annonce
Benny Engelbrecht. Arkivfoto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Akutlægehelikopterne redder masser af liv

Læserbrev

Hvor skal vi bo, når vi bliver gamle?

Læserbrev: Der kommer flere ældre, og de lever længere. Heldigvis. Det stiller helt nye krav til fremtidens boligmarked, så det matcher seniorerne og de ældres behov. For S er det helt afgørende med gode forhold for alle ældre. Derfor har regeringen med den seneste kommuneaftale tilført kommunerne 1,7 mia. kr. til at holde hånden under velfærden, når der til næste år bliver endnu flere ældre. Men vi skal mere end det. I S er vi optagede af, hvordan vi indretter vores boligmasse, så vi som ældre kan bo et sted, hvor vi kan føle os trygge, have det sociale liv, vi ønsker, og så vi kan betale boligen og samtidig få mad på bordet. Og vi er ikke mindst optagede af, at vi som ældre har mulighed for at få den pleje og omsorg, vi har brug for, dér, hvor vi bor. Når vi går på pension og seniorlivet starter, håber vi på at få mange år med fysisk aktivitet, rejser og socialt samvær med familie og venner. Men vi ved godt, at alt har sin tid. Kræfterne vil blive færre, og man kommer måske til at bo alene, hvis ægtefællen går bort før en selv. Huset eller lejligheden bliver for stor. Pludselig kan muligheden for offentlig transport blive afgørende for dit sociale liv og dine muligheder for at handle ind. Engang forbandt vi alderdommens boliger med plejehjem. Men kun 41.000 danskere over 65 år bor på plejehjem. Det svarer til 3,6 pct. af alle ældre over 65 år. Langt de fleste danskere kommer derfor ikke til at bo på et plejehjem. Men hvor så? Ifølge Vives ældreundersøgelser er der i dag ca. 80.000 ældre, der ønsker at bo i seniorbofællesskab, stigende til 120.000 mod år 2044. Det aktuelle udbud er på 5562 boliger. Det tyder på, at mange ældre ser bofællesskaber som den boligform, der på en og samme tid giver frihed og tryghed. Men det vil være en voldsom stor opgave at bygge så mange nye bofællesskaber og holde dem på et prisniveau, som alle folkepensionister kan betale. De almene boligselskaber kommer også til at spille en vigtig rolle. Med mere end 570.000 almene boliger på det danske boligmarked har de en stærk tradition for at skabe rammer for det gode liv og en høj grad af fleksibilitet. Tænker vi klogt, kan vi også indrette boligmassen, så den offentlige ældrepleje kan få optimale betingelser. Vi ser frem til, at 2020 bliver det år, hvor vi kan rette projektørerne på fremtidens seniorboliger. Vi vil lytte til alle gode forslag, der kommer på bordet, og ser frem til debatten i medierne og på Christiansborg. (Forkortet, red.)

Annonce