Annonce
Læserbrev

Husk at tænde baglygterne på din bil

I Region Midtjylland har 66 pct. af bilisterne mødt en bil med slukkede baglygter i mørkt eller tåget vejr, og i Region Syddanmark er tallet 71 pct., viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik. På landsplan er tallet 63 pct.

Læserbrev: I vintermånederne er det ofte mørkt, når mange af os kører til og fra arbejde, eller når vi henter eller bringer børnene i institutionen og til fritidsaktiviteter.

Samtidig er der også mange dage, hvor det regner, og sigtbarheden er nedsat.

Derfor er det ekstra vigtigt, at man på denne årstid husker at få tændt lyset på sin bil. Men det er der desværre mange, der glemmer.

I Region Midtjylland har 66 pct. af bilisterne mødt en bil med slukkede baglygter i mørkt eller tåget vejr, og i Region Syddanmark er tallet 71 pct., viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik.

På landsplan er tallet 63 pct.

De slukkede baglygter er noget, der både kan skabe farlige situationer, og som irriterer mange i trafikken.

Hvorfor er problemet opstået? Problematikken handler om, at reglerne for EU-typegodkendelse af biler løbende er blevet ændret.

De nyeste tekniske regler på området kræver, at lygtetænding sker automatisk. Reglerne gælder dog ikke bagudrettet.

Der er derfor biler, som er konstrueret efter de gamle regler, hvor der ikke er krav om, at deres lygter tændes automatisk.

Nogle bilister kan derfor uforvarende komme til at køre rundt uden lys bagpå, fordi de glemmer eller ikke ved, at de selv skal tænde baglygterne på netop den bil, de kører i.

Derfor har vi sat gang i en oplysningskampagne, som skal sætte fokus på problemet, og vi håber, at alle bilister vil tjekke deres lys, inden de bevæger sig ud i vintermørket.

Et godt råd er at tænde for nærlyset. Så er man sikker på, at der både er nærlys foran på bilen og lys i baglygterne.

Hvis man ejer en bil, som ikke automatisk tænder baglygterne, enten når man starter bilen, eller når det bliver mørkt, så kan man spørge et værksted, om bilen kan indstilles sådan, at baglygterne altid tænder, når man starter motoren.

Og husk også at du med mellemrum bør tjekke, at alle pærer i dine billygter virker. Så får vi alle en mere sikker køretur i de mørke vintermåneder.

Annonce
Benny Engelbrecht. Arkivfoto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er alt for mange ludomaner

Kampen mod cigaret-reklamer har ikke været forgæves. Det har givet gode resultater i kampen mod den usunde tobak. Nu er tiden inde til endnu en kamp, nemlig reklamerne mod spil. Der er alt for mange ludomaner. Det er lige så ødelæggende som tobakken. Mange er lette at friste, og det vrimler med reklamer for alle slags spil. Jeg ser det ikke som noget problem, når Brian Laudrup står frem og fortæller om sine afgørende mål. Men når det ene almindelige menneske efter det andet sidder og fortæller omverdenen om de gevinster, de har vundet, er det et helt andet problem. Hvis de virkelig vandt så meget, som de fortæller om, ville spilselskabet være konkurs for længst, og det ville ikke have penge til at betale for tv-reklamerne. Når de alligevel laver den type reklamer, er det selvfølgelig, fordi der er svage sjæle, der kan blive fristet. Når man ser reklamer, tænker mange: "Tænk, hvis det var mig. Jeg vil også gerne en tur sydpå". Det er bare så sjældent, det lykkes. Jeg kan sagtens lade mig friste til at købe en lottokupon eller kaste mig over et skud på Oddset, men her oplever jeg virkeligheden. Det er bare så lidt, der kommer i gevinst, og som regel en del mindre, end jeg har spillet for. Oddset er et videnspil, så her er man selv ude om det, men det er sjældent, man rammer odds 116 med gevinst, som de taler om i reklamerne. Der kan være ganske muntre reklamer undervejs, men de har kun ét formål: At skaffe nye kunder i fælden. Jeg har ondt af de familier, der får deres økonomi ødelagt af ludomaner. Det er så fristende. Man skal huske på, at spilselskaberne tjener styrtende med penge, og taberne er os, der køber lotto-kuponerne. Danmark har en gruppe af ludomaner. Vi har ikke brug for engelske tilstande, hvor fodboldmillionærer har spillet hele deres formue op i en naiv tro på, at der var penge at hente i selskaberne. Sæt ind over for reklamerne. Vi har ikke brug for flere ludomaner.

Annonce