Annonce
Chefredaktøren anbefaler

Husk at sætte perspektiv på både livet og coronaen

Chefredaktør Lene Vestergaard, Horsens Folkeblad. Foto: Morten Pape
Farvel til en uge, hvor en ung familie fra Hedensted gav os noget at tænke over.
Annonce

Horsens: Hvordan kan man lære noget som helst af en ung mors tragiske død af en kræftsygdom - er det ikke bare livet, når det er mest uretfærdigt og uforståeligt?

Nej, ikke når man læser om Anne Bjerregaard Bangs imponerende og livsbekræftende tilgang til et langt sygdomsforløb. En tumor skulle ikke diktere hendes liv, og derfor levede hun det fuldt ud med sin mand og to drenge.

Vi kan alle lære af, hvordan hun nægtede at lade en sygdom definere hende.

Og selv om der ikke er nogen direkte parallel til den coronakrise, vi står i, skal vi på samme måde være varsomme med at lade coronaen definere vores samfund og gøre os hver især til brokhoveder og sortseere.

Når smittetallet stiger til hidtil usete højder i Horsens og nabokommunerne, er det ærgerligt og besværligt.

Men vi må indrette os med nye restriktioner og passe på hinanden. Og skulle nogen få særligt ondt af sig selv, er det en god idé at løfte hovedet og kigge på de restriktioner, som lige nu bliver indført i resten af verdenen. I Frankrig er der i flere byer udgangsforbud mellem kl. 21 og 6 om morgenen, og i Holland er forsamlingsforbuddet sænket til fire personer.

God læselyst - og weekend.

Livsglæden lever videre

Silas Bang har mistet sin kone og børnenes mor, Anne, der havde en hjernetumor. Foto: Morten Pape

Anne Bang døde som 33-årig af en hjernetumor. Hun og hendes mand Silas havde i syv år vidst, at det kunne ende sådan, men de ville ikke lade sig styre af sygdommen.

Familie nægtede at lade kræften diktere

Smittetal på elevatortur

Corona-testcenter ved Casa Arena. Foto: Morten Pape

Først var smittetrykket i Horsens Kommune stille og roligt på vej ned, men onsdag steg det igen, så Horsens landede på en andenplads på landsplan. Sent samme aften blev der indført besøgsrestriktioner på kommunens plejehjem.

Landets næsthøjeste smittetal

Besøg skal foregå udendørs

AC-spiller testet positiv

AC Horsens' Michael Lumb blev testet positiv i denne uge og kommer ikke med mod AGF. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Coronaen har også ramt AC Horsens. Michael Lumb blev den første spiller i klubben, der blev testet positiv. Det giver udfordringer forud for AC Horsens' kamp mod AGF på søndag.

Positiv test

Et lorteliv skulle ikke forhindre Camilla i at blive til noget

Camilla Karlsen er efter en flot eksamen begyndt som sosu-hjælper. Foto: Morten Pape

To 12-taller var med til at cementere Camilla Karlsens eksamen fra social- og sundhedsskolen, og stoltheden og glæden lyste ud af den 26-årige kvinde inden første arbejdsdag som social- og sundhedshjælper. Hun har haft en hård tilværelse med massiv modgang, men som hun sagde: Selv om man har haft et lorteliv, kan man godt blive til noget.

12-taller til Camilla

Så har rotten spist sin sidste kaffekapsel

Rotten blev taget på fersk gerning af et opsat vildtkamera. Privatfoto

Tidligere folketingsmedlem og bondekone Irene Simonsen er ikke en kvinde, der går i chok over en rotte i huset. Hun vil naturligvis gerne af med den så hurtigt som muligt, men kan samtidig se den skæve vinkel i en natlig gæst med en særlig forkærlighed for kaffekapsler. I denne uge kunne vi skrive sidste kapitel af historien.

Irenes rotte har stjålet sin sidste kapsel

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce