Annonce
Horsens

Hus i Nim brændte ned til grunden: Måske var gasovn synderen

Et ældre hus på Horsensvej i Nim brændte mandag aften ned til grunden. Foto: beredskabdk.dk
Annonce

Nim: En ældre ejendom på Horsensvej i Nim brændte mandag aften ned til grunden.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Meldingen om branden kom kl. 21.36, og stuehuset var allerede omspændt af flammer, da brandvæsenet nåede frem, fortæller indsatsleder René Hemberg fra Sydøstjyllands Brandvæsen.

- Taget var overtændt, så for os handlede det om at få det slukket og få begrænset branden. Der var desværre ikke mulighed for at redde noget, siger indsatslederen, der også fortæller, at der ikke var fare for, at ilden bredte sig til andre ejendomme.

Ifølge vicepolitiinspektør Stig Simonsen er branden formentlig opstået i en tændt gasovn i huset.

- Vi skal nu have undersøgt brandårsagen nærmere, men alt tyder på, at branden opstod i forbindelse med gasovnen, siger han.

Der var ingen personer hjemme i huset, da branden brød ud, men politiet oplyser, at man har haft kontakt til ejeren, som har bekræftet, at der stod en tændt gasovn i huset.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

Danmark For abonnenter

For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Annonce