Annonce
Ikast-Brande

Hus Forbi-sælger i detentionen

Brande: Den 36-årige Hus Forbi-sælger, som forrige torsdag optog en hel del af politiets tid, da han først kom i klammeri med en kollega, dernæst truede med at begå selvmord og til slut – uberettiget - mente sig overfaldet, var mandag endnu engang årsagen til en udrykning.

Kl. 19.38 blev politiet kaldt til vandrerhjemmet på Dr. Arendsvej i Brande, hvor den 36-årige mand, der har folkeregisteradresse i Ansager, for tiden er indlogeret.

Den 36-årige havde selv kontaktet alarmcentralen og i den forbindelse udtrykt livslede, fremgår det af politiets døgnrapport.

Da en politipatrulje nåede frem til stedet, fandt de manden på sit værelse med to køkkenknive indenfor rækkevidde. Trusler mod betjentene eller om at gøre alvor af selvmordsplanerne var der dog heldigvis ingen af, og det lykkedes betjentene at få den stærkt alkoholpåvirkede mand til at puste i alkometeret. Det blev blæst op på næsten 3 promille, så betjentene tog manden med til detentionen. Derimod blev det ikke vurderet, at manden havde brug for psykiatrisk hjælp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Her er der ingen jubel over fremskudt genåbning: - Det var på høje tid

Annonce