Annonce
Læserbrev

Hurtigere genåbning af højskolerne er en Venstre-sejr

I den kommende tid skal vi arbejde for at sikre de højskoler, der på forskellige måder er udfordret økonomisk.

Læserbrev: Efter pres fra Venstre lykkedes det i sidste måned at lande en hjælpepakke til højskolerne i Danmark.

Det har samtidig været en stor prioritering for Venstre at genåbne højskolerne hurtigst muligt.

Desværre ser vi, at flere højskoler stadig er konkurstruede, fordi hjælpepakkerne ikke spænder sikkerhedsnettet tilstrækkeligt ud.

Eksempelvis er der stadig ikke sikret dækning til idrætshøjskolernes store udgifter til haller.

Selv om der stadig er plads til forbedring, er vi bl.a. kommet i mål med en aftale om kompensation til højskolernes tabte deltagerbetaling for en fire måneder lang periode. Det er positivt.

Selv om det nu er lykkedes at få højskolerne med i en hurtigere genåbning, står vi tilbage med en fodslæbende regering i forhold til at prioritere en af grundpillerne i dansk kulturliv.

Ligesom tusindvis af højskoleelever, havde vi ønsket, at højskolerne havde haft en større prioritering i genåbningen af Danmark.

Regeringens genåbningsplaner viste ingen interesse for at sende hverken efterskolelever eller højskoleelever retur på deres skoler for resten af skoleåret.

Efter politisk pres fra Venstre er det heldigvis lykkedes at forene skolerne med deres elever.

I den kommende tid skal vi arbejde for at sikre de højskoler, der på forskellige måder er udfordret økonomisk.

I Venstre har vi ros til både højskolerne og deres elever, som alle har vist stort samfundsansvar i en svær tid.

Højskolerne har i over 175 år været danskernes fyrtårn for oplysning og frihed, nationalt og kulturelt fællesskab. Det er hjerteblod for Venstre.

Vi presser fortsat på for at få hele kulturlivet sikkert gennem krisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frygter skævvridning af Danmark efter coronakrise: Regeringen varsler særlig hjælp til landdistrikterne

Annonce