Annonce
Sport

Hurra, VB er tilbage i Superligaen - læs artiklerne fra vores store oprykningstillæg her

VB er tilbage i Superligaen, og det har vi fejret med et oprykningstillæg. Læs alle artiklerne her. Foto: Mette Mørk
Annonce

Vejle: VB er tilbage, hvor klubben hører hjemme.

Det har vi fejret med et stort oprykningstillæg i Vejle Amts Folkeblad, og nu har vi samlet alle artiklerne i en digital indpakning.

De fleste af artiklerne er for abonnenter, så det kræver adgang til avisens plusindhold. Har du ikke det, kan du købe det for den nette sum af 49 kroner lige her.

God læselyst.

Denne gang er vi bedre rustet

Viljormur Davidsen mener, at VB er bedre rustet til ay klare sig i Superligaen denne gang. Foto: Ludvig Dittmann

Viljormur Davidsen mener, at VB står bedre rustet til at klare sig i Superligaen denne gang. Da klubben senest spillede i Superligaen - i sæsonen 2018-19 - blev det til en hurtigt retur til 1. division.

Men meget taler for, at det samme ikke sker denne gang, mener den rutinerede færing.

Læs hans ord her.

VB-ejeren vil ikke bare nøjes med at overleve

Overlevelse er ikke nok for VB-ejer Andrew Zolotko. VB skal huske at nyde tilværelsen i Superligaen. Foto: Ludvig Dittmann

Bare overlevelse. Udtrykket er negativt ladet, og VB-ejer Andrew Zolotko ønsker ikke at bruge det om målsætningen for den kommende sæson.

Han vil nyde livet i Superligaen, men han er også godt klar over, at det bliver en vanskelig tid.

Læs interviewet med ejeren her.

VB kom i sving efter en tung start

Det var ikke altid let at være anfører for VB i oprykningssæsonen. Her græmmer Jacob Schoop sig efter et hjemmebanenederlag til Skive. Foto: Mette Mørk

VB begyndte slingrende på sæsonen. De første fem kampe kastede kun fem point af sig, og VB lignede ikke et hold i oprykningsform.

Det blev dog markant bedre derefter.

Her kan du læse journalist Anders Møllenbergs overblik over den første tredjedel af sæsonen.

Uden nederlag i 11 kampe

VB måtte spille for tomme stadions på grund af corona-krisen. Foto: Mette Mørk

Den midterste tredjedel af VB's sæson blev den bedste.

I spillerunde 12 til 22 hentede VB 27 point af 33 muligt, og næsten endnu mere markant blev der i de 11 kampe scoret blot fem gange mod VB-forsvaret og målmand Indy Groothuizen. I otte af de 11 kampe spillede VB til nul.

Samtidig ramte corona-krisen dansk fodbold.

Læs journalist Anders Møllenbergs oversigt over den midterste del af sæsonen her.

VB gjorde arbejdet færdigt

Vejle gjorde arbejdet færdigt i tredjesidste runde med en sejr over Nykøbing. Foto: Ludvig Dittmann

Arbejdet blev gjort færdigt i den sidste del af sæsonen, og VB endte som stensikker og fuldt fortjent oprykker.

Oprykningen blev sikret i tredjesidste kamp, da Nykøbing FC gæstede Vejle Stadion. VB vandt med 1-0 på en scoring sat ind af Ylber Ramadani.

Læs journalist Anders Møllenbergs overblik over sæsonens sidste tredjedel her.

P.A. har støttet VB, så længe bagermesteren kan huske

Peter Alfred Egstrand Andersen - kendt som P.A. - har været sponsor for VB i rigtig mange år, og han overværer de fleste af VB's hjemmekampe fra sin faste plads på langsiden. Foto: Mette Mørk

Bagervirksomheden P.A. Andersen og sønner har støttet VB officielt siden 1973, men faktisk går støtten endnu længere tilbage.

Læs om en mand, der støtter VB med hele sit hjerte her.

De sendte VB i Superligaen

Vejle rykker i superligaen. Foto: Ludvig Dittmann

Mads Greve optrådte i samtlige kampe minus en enkelt i oprykningssæsonen.

I alt brugte VB i løbet af sæsonen 33 forskellige spillere

Læs hvem her.

VB er bedre forberedt denne gang - så bid jer nu fast

VB står bedre rustet til at overleve denne gang, mener avisens chefredaktør. Foto: Mette Mørk

Onde tunger vil sige, at de efterhånden må være vant til oprykningsfester i Vejle, da de jo kommer hvert andet år. Og ja - der har kørt en elevator op og ned på Vejle Stadion.

Men meget peger på, at klubben er bedre forberedt denne gang. Det er styr på økonomien. Man har på alle plan, træningsmæssigt og taktisk, en professionel trænerstab. Og administrativt kører VB uden slinger i valsen. Man har samtidig en imponerende lokal opbakning. Endelig er der et mix af spillere, der både tæller stor erfaring og masser af talent.

Sådan skriver Vejle Amts Folkeblads chefredaktør Mogens G. Madsen blandt andet om VB's oprykning.

Læs resten af hans kommentar til oprykningen her.

Hver eneste oprykning har sin egen historie

Henrik Tønder (i midten) kalder alle oprykninger for speciel. Foto: Mette Mørk

VB-direktør Henrik Tønder (i midten) holder øje med Viborgs kamp efter VB's sejre i Vendsyssel.

VB rykkede ikke op denne dag, men det skete kort efter. Hver eneste oprykning har sin egen historie, mener direktøren.

Læs hans erindring om en underlig sæson her.

Det venter VB i Superligaen

Den kommende sæson i Superligaen bliver en brutal en af slagsen. Foto: Mette Mørk

En barsk sæson venter. Tror man andet, er man blåøjet.

Strukturen i Superligaen er ændret, og krigen om at undgå nedrykning bliver voldsom.

Her kan du få overblikket over, hvad der venter VB i Superligaen.

VB kom i den bedste række for første gang tilbage i 1956

Første gang, VB betrådte en grønsvær i den bedste danske række, var i 1956.

Knud Herbert Sørensen var med dengang, og her fortæller han om, hvordan det var at være med.

Læs artiklen med VB-koryfæet her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

HFS rystede topholdet

Annonce