x
Annonce
Navne

Hun blev hyldet efter 43 år i køkkenfirma i Horsens

Tove Gammelgaard fik dronningens fortjenstmedalje efter 43 år hos HTH i Horsens. Privatfoto
Tove Gammelgaard startede 2. august 1974 som kontorelev på HTH-fabrikken i Ølgod. Hun kom til Horsens efter sin elevuddannelse i 1976 og har arbejdet dér, indtil hun nu har indledt sit otium.

Horsens: Hun startede som kontorelev for mere end 45 år siden og har mere end 43 år som fastansat hos køkkenfirmaet HTH bag sig.

Kort før udgangen af 2019 sagde Tove Gammelgaard så farvel til arbejdslivet og goddag til sit otium og en dagligdag uden deadlines.

Tove Gammelgaard blev fejret for sine mange år i HTH-butikken i Horsens og modtog ved samme lejlighed dronningens fortjenstmedalje.

Leverandører, kolleger og medstifter af HTH, Tonny Haahr, var blandt dem, der hyldede en ansat, der siden 1976 har været privatsælger, butikskonsulent, erhvervssælger og til sidst projektsælger til større byggerier.

Tove Gammelgaard startede allerede 2. august 1974 som kontorelev på HTH-fabrikken i Ølgod. Hun kom til Horsens efter sin elevuddannelse i 1976 og forblev frem til sit farvel dér.

- Da butikken åbnede, var der kun mig selv og min chef. Mine funktioner var derfor mange, og jeg hjalp til med fakturering, passede butik, tegnede køkkener og meget mere til, fortæller Tove Gammelgaard om sin første tid i HTH-butikken.

Siden er der sket meget: Butikken i Horsens er flyttet to gange og tæller nu 34 ansatte.

Da Tove Gammelgaard startede tilbage i 1974, så køkkenlandskabet helt anderledes ud, end det gør i dag. Det var dengang, der kun fandtes HTH-fabrikker, mens alt blev tegnet i hånden.

- Førhen tegnede vi køkkenerne med blyant, i dag kan vi lave flotte og meget detaljerede tegninger på en computer. Sortimentet er også langt større, end det var i 1974, og jeg husker tydeligt, da der kun var fire køkkenlåger at vælge imellem. I dag er mulighederne næsten uendelige, siger Tove Gammelgaard.

Nu takker hun af efter en lang og god karriere, der har budt på spændende projekter, gode kolleger og mange tilfredse faste kunder.

- Jeg har nydt min tid i HTH Horsens, hvor der har været plads til arbejde med frihed under ansvar, og jeg vil savne mine gode kollegaer og kundekontakten, siger Tove Gammelgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

On the Corner kan ikke få corona-lån: Vi ved ikke, hvornår hjælpepakkerne kommer

Horsens

Peter Sørensen om genåbning efter påske: Alle forældre ved besked på tirsdag klokken 12

Annonce