Annonce
Ikast-Brande

Hotellejligheder i Brande kan blive starten på ny kæde

Bjarke Kristensen foran sit nye lejlighedshotel Just Sleep for enden af Østre Allé. Foto: Mikael Lund
Ejendom i Brande forvandlet til 10 hotellejligheder med navnet Just Sleep. På længere sigt er målet at blive landsdækkende.
Annonce

Brande: Indtil for et par år siden hed bygningen i lyskrydset, hvor Østre Allé munder ud i Vejlevej, Snedkerhuset, men nu er ejendommen lavet om til 10 hotellejligheder med navnet Just Sleep. På sigt er målet at blive landsdækkende.

Det hele begyndte med en brand. Natten til søndag 29. juli 2018 var en gryde med madolie glemt på en tændt kogeplade i et køkken på 2. sal skyld i en voldsom brand i ejendommen Vejlevej 2, ”Snedkerhuset”, for enden af Østre Allé.

Ejendommen, som var ejet af Bjarke Kristensen, blev så voldsomt beskadiget af flammer, røg, sod og slukningsvand, at den ikke var bedre værd end nedrivning, men i stedet for at opføre en ny bygning med traditionelle lejligheder til udlejning, besluttede Bjarke Kristensen sig for at opføre hotellejligheder på stedet.

Nu er de første 10 lejligheder klar og allerede så småt taget i brug, og flere er på vej.

Bjarke Kristensen betegner nybyggeriet som et prøvehus, som har til formål at afprøve konceptet.

Slår det an, har han planer om, at der skal opføres lignende hotellejligheds-ejendomme med ca. 30 kilometers mellemrum fra grænsen til henholdsvis Skagen og Malmø.

Annonce

Kommet for at blive

I første omgang gælder det dog fødebyen Brande, og med opkøbet af flere ejendomme på Møllebakken har han plads til at opføre i alt 48 hotellejligheder. Dertil kommer hans værksted på Dørslundvej, som på sigt skal vige pladsen for op til yderligere seks ejendomme med hotellejligheder tæt på motorvejen.

- Jeg er ikke i tvivl om, at konceptet er kommet for at blive, siger Bjarke Kristensen, der kender konceptet fra flere rundrejser i USA med familien.

Desuden har han drevet White House Hotel på Dørslundvej siden 2014, og det er ikke mindst erfaringerne herfra, han trækker på ved lanceringen af Just Sleep-konceptet.

- Deleøkonomi, lejebiler – folk vil have de faste udgifter så langt ned som muligt, uddyber Bjarke Kristensen sin tro på hotellejlighedernes potentiale.

Almindelige hotelværelser er typisk på 15-18 kvadratmeter, men med en hotellejlighed får man mere end dobbelt så meget plads – og hjemlig hygge er med i prisen, som ligger på ca. det halve af en hotelovernatning.

Og så har man i tilgift mulighed for at få familien på besøg - på et traditionelt hotel bor man så at sige i sin kuffert, tilføjer Bjarke Kristensen.

Annonce

Dobbelt op til halv pris

- Det er en ekstremt populær overnatningstype i forhold til arbejdspladser, messegæster og folk, der har brug for mere end én overnatning. Man får dobbelt så meget for den halve pris, slår han fast.

Især fem faktorer er altafgørende, forklarer han: Det bedste wifi, store fladskærme, gode senge, nem ind- og udcheckning og nem parkering.


Vi vil være verdensmestre til det, vi er gode til.

Bjarke Kristensen


Der er til gengæld ingen reception og ingen restaurant – det hele foregår digitalt, og gæsterne kan ved hjælp af en app få vejledning om de nærmeste spisesteder, indkøbsmuligheder og biludlejningsfirmaer. Og så snart en gæst er checket ud, ryger der en sms afsted til rengøringen, som så kan tage fat på at gøre lejligheden klar til den næste gæst, hvoraf mange er gengangere.

- ”Keep it simple” – vi vil være verdensmestre til det, vi er gode til, men vi vil ikke røre ved det, vi ikke er gode til, pointerer Bjarke Kristensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Større udvalg, robotstyret dæklager og 40 lifte: Nyt bilhus på 5600 kvadratmeter står klar om et år

CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Horsens

Horsensianerne på Søndergade: Stramninger er okay. Vi stoler på myndighederne

Annonce