x
Annonce
Horsens

Hospitalets køkken har stor glæde af medarbejdere ansat på særlige vilkår

John Sørensen og Lilly Nielsen er faste medarbejdere i sygehusets køkken. De har bare færre timer end kollegerne, og det er afgørende for, at de kan magte jobbet. Foto: Morten Pape
I køkkenet på Regionshospitalet Horsens er det blevet en del af kulturen, at der også er plads til medarbejdere, som er ansat på særlige vilkår

Horsens: I fire år har bagersvend John Sørensen haft fast arbejde i sygehusets køkken, hvor han sammen med kollegerne er med til at sikre, at der kan serveres friskbagt brød til patienter og medarbejdere.

Hans arbejdsdag er bare noget kortere end kollegernes, fordi han er ansat i et fleksjob.

En af hans kolleger i køkkenet er Lilly Nielsen. Hun bruger 18 timer om ugen på at klare faste rengøringsopgaver. Hun har mange års erfaring fra beskyttet beskæftigelse i kommunalt regi. Senest i Café Amalie i Smedegade.

- Jeg var meget ydmyg over for at få et job her, fortæller hun med et stort smil.

Begge er faldet rigtig godt til i køkkenet, hvor fire ud af cirka 40 medarbejdere er ansat på særlige vilkår.

Annonce
- Det er blevet en kultur i køkkenet, at vi har nogle medarbejdere, der er ansat på særlige vilkår, siger Kirsten Rytter Knudsen, der er ledende økonoma i køkkenet på Regionshospitalet Horsens. Foto: Morten Pape

Det rummelige køkken

At skabe plads til medarbejdere, der ansættes på særlige vilkår, er en del af køkkenets dna.

- Det er blevet en kultur i køkkenet, hvor vi nok også går for at være ret rummelige, siger ledende økonoma i hospitalskøkkenet på Regionshospitalet Horsens Kirsten Rytter Knudsen og tilføjer:

- Der skal jo være plads til alle, og som arbejdsplads har vi også et socialt ansvar. Ja, det har vi allesammen.

I de år, hun har været leder af køkkenet, har hun haft medarbejdere ansat på særlige vilkår, ligesom køkkenet også bliver brugt til folk, der skal i virksomhedspraktik.

Selv om man ikke arbejder fuld tid, kan man sagtens være en god arbejdskraft.

- På et tidspunkt havde vi en ansat, som satte en ære i at skrælle gulerødder. Det skal vi have respekt for, siger Kirsten Rytter Knudsen.

God arbejdskraft

Køkkenet har også en medarbejder, der løser opgaver, der svarer til 12 timers arbejde, men medarbejderen får 20 timer til at løse opgaverne, fordi hun har brug for mange pauser.

- Når man ansætter medarbejdere på særlige vilkår, kræver det, at man er åben om det, så alle ved, hvordan jobbene er skruet sammen. At alle for eksempel ved, at en medarbejder har indbygget flere pauser i løbet af arbejdsdagen, siger Kirsten Rytter Knudsen.

Det er også vigtigt, at medarbejderne har en tydelig beskrivelse af deres opgaver, ligesom der skal være en god kontakt, så arbejdstiden og opgaverne kan justeres til den enkelte.

- Vi har en god arbejdskraft i de medarbejdere, der er ansat på særlige vilkår. Som arbejdsplads har vi meget ud af det.

Det er også nødvendigt, da de er en del af normeringen på lige vilkår med de øvrige ansatte.

Smækker aldrig døren

Kirsten Rytter Knudsen glæder sig også over at følge medarbejderne og se, hvordan de udvikler sig og falder til på arbejdspladsen.

- Vi har haft mange succeshistorier, siger Kirsten Rytter Knudsen og nævner en stressramt medarbejder, som efter en periode på særlige vilkår nu er begyndt på en elevuddannelse på almindelige vilkår.

- Hvis der har været problemer, så har vi taget en snak og forsøgt at løse det. Det gør vi meget ud af. Vi tager udgangspunkt i den enkelte person. Det er også vigtigt at være tydelig over for medarbejderen om opgaven og vores forventninger. Ansættelsen skal give mening for os, for køkkenet er også en forretning.

Enkelte gange har en ansættelse på særlige vilkår ikke fungeret, hvis der har været så meget bøvl i livet, at det gik ud over evnen til at passe jobbet i køkkenet.

- Jeg har aldrig smækket døren bag nogen, men sagt, at de var velkomne til at vende tilbage, når de var klar til det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Daginstitutioner og mindre skoleklasser genåbner 15. april - sommerens festivaler aflyst

Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Horsens

Konkursramte Dalle Valle om Bytorv Horsens-planer: Alt er uvist

Erhverv

Benedikte lukkede butikken da krisen tog fat: Nu er kunderne vendt tilbage

Annonce