Annonce
Horsens

Horsenskører vandt sensommerrace for klassiske biler

Heino Mejer er en af Danmarks bedste rallykørere, og det var ikke uventet, at Horsens-køreren var hurtigst af alle på Munkebjerg i sin Volvo 242 Turbo fra 1983. PR Foto

Vejle: Når gamle biler fra 1933 til 1990 kører om kap op ad landets eneste bjergvej fra Vejle Fjord til Munkebjerg Hotel, er der stor sandsynlighed for, at vinderen er en af de nyere biler.

Sådan gik det da også i årets udgave af Munkebjerg Hillclimb, hvor totalvinderen blev favoritten Heino Mejer fra Horsens i en 350-hestes Volvo 242 Turbo fra 1983.

Men de ældste biler fik mindst lige stå stor hyldest. En tusindtallig tilskuerskare klappede, når løbets to ældste biler kæmpede sig op ad den stejle bjergvej.

Det var Ernest Kristiansen fra Vejle i en SS 100 fra 1933 og Kaj Bertelsen fra Viborg i en unik Jaguar-Ferrari-Biondetti Spyder Corsa Formel 1 bil fra 1950.

75 biler deltog i Munkebjerg Hillclimb, og tilskuermæssigt var der lige så mange som i de to foregående rekordår.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Jacob Bank forfølger sin OL-chance

Leder For abonnenter

Leder: Frihedsrettigheder har en pris

Den personlige frihed er ukrænkelig. Det siger Grundloven, og det er et ualmindeligt godt princip, som hele vores samfund bygger på. Som fri presse er vi de første til at forfægte ytringsfriheden, som er en anden af de helt grundlæggende frihedsrettigheder i Danmark. Men frihed kan også have en pris. Det så vi i denne uge, da Retten i Horsens varetægtsfængslede en mand, der er ramt af demens. Han er sigtet for over 40 forhold: røveri, vold, trusler, hærværk, tyverier m.m., alle begået på Endelave og alle i perioden mellem juli og nu. Sagen er dybt ulykkelig for alle involverede, og et meget stort spørgsmål tårner sig op, efter manden er blevet varetægtsfængslet: Hvordan kan det komme dertil, at det er retten, der skal løse et problem, der i bund og grund handler om sygdom? Svaret er, at det kan det, når en mand har besluttet sig for, at han ikke vil flytte fra sit hjem. At han har den ret, har de fleste utrolig meget sympati for. Alligevel nager tvivlen, når en beslutning som i dette tilfælde har vidtrækkende konsekvenser for ham selv, de pårørende, naboer, hjemmeplejen, politiet, retssystemet og mennesker, han træffer på sin vej. Vi har lovgivning, som i ganske særlige tilfælde og under ganske særlige omstændigheder tillader, at mennesker bliver tvangsindlagt til psykiatrisk behandling. Og vi har lovgivning, som i ganske særlige tilfælde og under ganske særlige omstændigheder tillader, at mennesker bliver tvangsflyttet fra deres hjem til en institution. Der er gode grunde til, at reglerne kun åbner en smal sprække for handling, for det er altid farligt at gradbøje frihed. Også selv om en enkelt sag, hvor rigtig mange parter har gjort en stor indsats for at hjælp en syg mand, ender i et offentligt grundlovsforhør. Den udgang er ubehagelig, men nødvendig for at værne om frihedsrettighederne. For mig personligt betyder sagen, at jeg vil undersøge, hvordan jeg kan lave en fremtidsfuldmagt, som giver mine pårørende den bedst opnåelige mulighed for at træffe beslutninger på mine vegne, hvis jeg skulle blive ramt af demens. For det kan ske for os alle.

Annonce