Annonce
Læserbrev

Horsensiansk fagforeningsformand om finanslov og OK20: Fint nok, men det er altså alt for små skridt

Det er som om, regeringen har fortrængt, at der er et kæmpe efterslæb, når det gælder om at vedligeholde og udbygge den danske velfærd.

Læserbrev: Der var store forventninger til regeringen. Efter næsten to årtier med Fogh, Løkke, Thorning/Corydon og så igen Løkke er vi rigtig mange, der har fået rigtig meget for meget af den samme nyliberale politik.

Og der er lyspunkter i finansloven for 2020.

Farvel til opholdskrav for dagpenge. Millioner til kamp mod social dumping. Positivliste for virksomheder, der tager lærlinge. Mere menneskelig flygtningeholdning. En ambitiøs klimaplan. Opnormering i daginstitutioner og på skoler. Penge til psykiatrien. Stop for effektiviseringsbidrag. Afskaffelse af uddannelsesloft.

Fint nok, men det er altså alt for små skridt.

Det er som om, regeringen har fortrængt, at der er et kæmpe efterslæb, når det gælder om at vedligeholde og udbygge den danske velfærd.

Mon ikke snart finansministeriets regneark som lovet bliver revideret, så velfærdsinvesteringer optræder som positive investeringer frem for udgift?

Den nye finanslov afspejler ikke, at der er penge nok til fuld genopretning af velfærden efter års systematisk underfinansiering.

Siden 2001 er skatter og afgifter sat ned. Provenuet i dag er mellem 45 og 50 mia. kr. lavere om året. Dertil kan lægges de mange milliarder, Skat har til gode, men ikke kan få indkrævet - for slet ikke at tale om de milliarder, der er fosset ud af statskassen til nationale og internationale svindlere.

Nævnes skal også, at de 50 rigeste familier i Danmark tilsammen har en formue på 650 mia. kr. - langt over halvdelen af statsbudgettet for et år. Ejerne af Lego, Coloplast, Bestseller, Jysk, Danfoss, Ecco m.fl. har næsten firdoblet deres formuer siden 2009.

Jo, der er skam penge i Danmark!

Hvad afholder regeringen og dens støttepartier fra for alvor at indfri valgløfterne til både børn, unge og ældre samt Arne og de andre nedslidte på arbejdsmarkedet? Og til klimaet?

Ambitiøse målsætninger er ikke tilstrækkeligt. Det kræver en pænt stor investering og politisk vilje at føre dem ud i livet.

Som finansloven altså indeholder små, gode skridt, må vi se, om næste års nye overenskomster til omkring 600.000 privatansatte også gør det.

Pengene er der. Sammenhold og vilje i fagbevægelsen er der. Og der er dokumentation for ekstrem grådighed og frækhed hos arbejdsgivere, ofte suppleret med uværdig og umenneskelig optræden! ("Kinesiske kokke lever som slaver". "Rumænske håndværkere med falske lønsedler" osv.)

Skal overenskomstfornyelsen levere løsninger mod social dumping og for bedre løn- og arbejdsvilkår, så er kravene:

Væsentlig højere mindsteløn og et kædeansvar, som kan sikre, at ansvaret for ordentlige løn- og arbejdsforhold placeres i Danmark, uanset hvor "italiensk" underentreprenøren måtte være!

Annonce
Hans A. Sørensen. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Bestseller: "Intet nyt under solen"

Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce