Annonce
Horsens

Horsensianerne slipper for "taxa-lotteri" til jul og nytår

Selvom Horsens Taxas vognmænd og chauffører måske kunne få flere penge mellem hænderne til julegaver og nytårsfest, bliver priserne holdt i ro i de travle jule- og nytårsdage. Arkivfoto: Mads Hansen

Horsens Taxa kunne skrue takster op, men holder foden på pris-bremsen.

Horsens: Tager du en taxa hjem fra byen i Horsens til jul og nytår, stikker chaufføren dig ikke en større regning end efter en almindelig nattetur i byens hyrevogne.

Horsens Taxa holder priserne i ro i helligdagene, forsikrer selskabets administrerende direktør Astrid Donnerborg, efter flere medier forleden fortalte, at taxakunder i nogle dele af landet i helligdagene skal grave dybere i lommerne. En ny taxa-lov tillader taxaselskaber at skrue op for prisen, f.eks. ved jul og nytår, og det vil flere selskaber angiveligt benytte sig af.

- Det har vi truffet en aktiv beslutning om ikke at gøre, siger Astrid Donnerborg.

Den administrerende direktør forklarer, at den ny lovgivning har betydet, at de vognmænd, der kører med tilladelser efter de gamle regler, skal indrette sig efter de prissætningsregler, der gælder dér. Vognmænd, hvis biler kører efter den ny lovgivning, kan dog skrue op for prisen, så længe den holder sig under det, der kaldes det nationale prisloft.

Den situation kan imidlertid være uheldig for kunderne.

Annonce
Kunderne skal ikke have ekstra kroner op af lommen for at køre med taxa i Horsens mellem jul og nytår. Det er ellers et spørgsmål, der jævnligt møderne chaufførerne for tiden, efter det kom frem, at selskaber andre steder i landet på grund af nye prisregler hæver priserne i den travle tid. Samme tendens afviser administrerende direktør i Horsens Taxa Astrid Donnerborg. Arkivfoto

Uønsket pris-lotteri

- Folk ved ikke, om det er en billig eller en dyr taxa, de får, når de bestiller en vogn. Det bliver en slags taxa-lotteri, og det ønsker vi ikke, fastslår Astrid Donnerborg.

Hun tør ikke spå, om der generelt skal skrues på priserne fremover.

- Den ny taxalov betyder, at der kommer flere og flere taxaer. Færdselsstyrelsen vil fremover tillade 500 ekstra taxaer om året fremadrettet frem til 2021, og efter den dato vil alle, som lever op til lovgivningen, kunne få udstedt en tilladelse.

- Det er klart, at en udvikling med flere og flere selskaber vil få indflydelse på prissætningen i fremtiden. Hvordan kan jeg ikke spå om, men vi kommer på et tidspunkt også til at tilpasse vores priser til markedet, siger Astrid Donnerborg.

I første omgang gælder det dog ikke jul og nytår i Horsens, hvor der altså køres med almindelig nattakst.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klimaangst er de voksnes ansvar

Med mellemrum fortæller psykologer, hvordan flere og flere børn og unge bliver ramt af depression, angst og tvangstanker, fordi de er bange for, at Jorden vil blive oversvømmet, ødelagt af tørke eller helt gå under på grund af klimaforandringerne. Fænomenet har fået sit eget navn - klimaangst. At børn bliver bange, når de hører, at store dele af Danmark bliver oversvømmet, eller at jorden går under om 80 år, er ikke så sært. Problemet er, at vi voksne ikke er i stand til med ro i stemmen at sige: Du skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Jeg har lige været en tur i Island - med fly, jeg indrømmer det straks. Her besøgte vi en gletsjer, som skrumper år for år. Og fik udpeget vulkanen Ok, som har været dækket af en gletsjer i 700 år. Det er den bare ikke længere. Søndag 18. august blev der holdt begravelse for Ok-gletsjeren, som er den første i landet, der er forsvundet på grund af klimaforandringer. På stedet er der sat en mindeplade op, som i et brev til fremtiden fortæller, at i løbet af de næste 200 år vil også landets øvrige gletsjere forsvinde. Skræmmende, når en af dem er større end Sjælland i udbredelse. De islandske gletsjere er bare ét eksempel på, hvorfor ikke kun børn, men også voksne bliver bange. Det nytter bare ikke noget, at vi som voksne udstråler angst og hjælpeløshed. Vi er nødt til både at fortælle og vise, at vi handler - at vi gør noget. Som voksne har vi en forbandet pligt til at sige til børnene, at vi tager ansvaret på os og forklarer, hvordan vi sammen kan være med til at redde kloden. Vi skal fortælle dem, at vi vil bruge mindre plastic og samle det ind, der har samlet sig som øer i verdenshavene. Og at vi skal huske at tage ispapiret og plasticposen med hjem, når vi er på strandtur. Alt det skal vi gøre, selv om der måske stadig bor en rest af tvivl inderst inde. Heldigvis bliver det mere og mere konkret, hvad vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Som når en Gedved-borger i fredagsavisen fortæller, hvordan han sorterer sit affald i en grad, så der ikke er en krumme tilbage til skraldespanden.

Annonce