Annonce
Horsens

Horsensianere er klar til at lade sig teste to gange om ugen

Just Hesel (t.v.): Ja, det vil jeg gerne. For mig er det vigtigere at komme tilbage til skolen end at bruge 20 minutter to gange om ugen på at blive testet. Hvis det er det, der skal til, så er jeg med på den, siger den 17-årige gymnasieelev. Han arbejder også i Bilka og er derfor vant til at blive testet.17-årige Cecilie Noe, der også går på gymnasiet, er heller ikke i tvivl: Det vil jeg gøre med glæde. Det er ret begrænset, hvad jeg ikke vil gøre for at komme i skole igen. Det er slemt at gå hjemme. Jeg har i den grad fået nok. Foto: Birgitte Avnesø
To corona-test om ugen blev onsdag præsenteret som en mulig strategi for en gradvis genåbning af Danmark. Og den er vi med på, lød det fra de fleste af dem, vi mødte på Søndergade.
Annonce

Horsens: Udsigten til, at to coronatest om ugen kan blive et af midlerne til en delvis genåbning af Danmark, bliver taget godt imod i Horsens.

I hvert fald var de fleste positive, da avisen gik på gaden og stillede spørgsmålet: Er du villig til at lade dig teste to gange om ugen?

Randi Høgild, Horsens: Ja, det vil jeg. Jeg synes ikke, det er særlig rart at blive testet, men hvis man kan komme corona til livs, så gør jeg det. Jeg er blevet testet to gange før. Så sent som i sidste uge. Foto: Birgitte Avnesø
Admir Nikontovic, Horsens: Det vil jeg helt sikkert, hvis det er det, der skal til. Men det er vigtigt, at det bliver så nemt som muligt for dem, der skal testes. Der skal være rigelige muligheder for at blive testet i byen flere forskellige steder. Hvis det er for besværligt, bliver det sværere at få folk afsted, siger han, der selv er blevet testet et par gange allerede. Foto: Birgitte Avnesø
Jimmi Bodeholt, Horsens: Nej, det  har jeg ikke lyst til. Jeg har lyttet til anbefalingerne og holder mig inden for min egen lille boble. Jeg ser mine forældre en gang om måneden og kun ganske få andre, og når jeg ikke er sammen med flere, synes jeg, jeg har gjort det, jeg skal, siger Jimmi Bodeholt.Han er blevet testet et par gange, men bryder sig ikke om en vatpind i halsen eller i næsen, fortæller han. Foto: Birgitte Avnesø
Amanda Hjort Nielsen, 9. klasse: Ja, det kan jeg godt. Hvis det fremskynder genåbningen, så helt sikkert. Men man skal tænke på, hvad der er sikrest. Hvis det kan gøres, uden at smittetrykket stiger, er jeg villig til flere tests. Men hvis smittetrykket stiger, har jeg det okay med at blive hjemme, Jeg savner mine klassekammerater, men jeg kan godt forstå, hvorfor vi er lukket ned. Foto: Birgitte Avnesø
Oliver La Cour (t.h.):  Ja, det er en super idé. Jeg står selv i Quint i Bytorvet, og hvis folk lader sig teste mere, er vi 100 procent sikre på, at vi ikke er i farezonen. Det vil skabe mere tryghed i samfundet, siger han, mens kollegaen Kasper Nedergaard (t.v.) er lidt mere skeptisk:- Hvis man selv kan tage testen, så OK. Ellers kan man hurtigt bruge meget tid på det, hvis man skal testes flere gange om ugen. Det er også vigtigt at tænke på, hvor pengene skal komme fra. Forretningerne er pressede, så vi bliver snart nødt til at åbne mere. Men selvfølgelig skal vi passe på hinanden. Foto: Birgitte Avnesø
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce