Annonce
Horsens

Horsensianer dyster om at blive årets ildsjæl

Lige nu kæmper Bjarne Ilkjær, formand for ungdomsudvalget i Hatting Torsted IF, for at blive årets ildsjæl. Lykkes det, skal pengene gå til et udendørs mødested for familie, børn og unge i det børnerige lokalområde. I 2012 blev Hatting-Torsted Fodboldungdom iøvrigt valgt som årets børnefodboldklub i Region 3. Arkivfoto: Morten Pape
Sidste chance for at stemme på Bjarne Ilkjær, der er formand for ungdomsudvalget i Hatting-Torsted Fodbold, som årets ildsjæl.

Horsens: Onsdag er sidste chance for at sætte sin stemme på Bjarne Ilkjær, som er med i dysten om at blive kåret som årets ildsjæl af det danskejede benzinselskab Go'on.

Bjarne Ilkjær er formand for ungdomsudvalget i Hatting-Torsted IF og en af de fem finalister i dysten.

I indstillingen står blandt andet, at han er en energisk mand, som tager et stort ansvar i Torsted. At han for tre år siden tog fat med en mission om at gøre den lokale forening til det bedste sted at være. Han har arrangeret alt muligt i den lokale fodboldklub såsom kurser og træning. Han har også stået i spidsen for at arrangere Torsted Bierfest, som tiltrak 3-400 deltagere.

Han er, som det hedder i indstillingen, en ildsjæl, der knokler med ild i øjnene, samtidig med at han er et roligt gemyt.

Vind benzin, hvis du stemmer

Bjarne Ilkjær fortæller i en pressemeddelelse, at hvis han vinder de 25.000 kroner, som går til årets ildsjæl, skal pengene øremærkes et område i lokalområdet, hvor byens børn, unge og familier kan mødes - helt præcist den gamle grusbane, som han gerne vil være med til at omdanne til en oase med planter, aktiviteter, bål og grillområde med mere.

En plan, som lokalområdet selvfølgelig skal inddrages i.

Man stemmer på www.goon.nu

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Annonce