Annonce
Horsens

Horsens vil være Danmarks vildeste - i kamp mod 88 andre

Viceborgmester Andreas Boesen til højre sammen med Christian Sune Hald og Tanja Arnber Trolle fra Let it bee. Privatfoto
Andreas Boesen (S) besøgte Gantrup-virksomhed som et led i en landsdækkende konkurrence - udskrevet af miljøministeren.

Horsens: Horsens Kommune er gået i skarp konkurrence med landets øvrige kommuner.

Det er miljøministeriet, der har udskrevet en konkurrence om at blive Danmarks Vildeste kommune.

- Vi har ikke blot meldt os til - vi går efter at vinde,  understreger viceborgmester Andreas Boesen (S)

Annonce

Det er miljøminister Lea Wermelin (S), der har inviteret Danmarks 98 kommuner til en konkurrence, og Horsens Kommune har taget udfordringen op, fortæller Andreas Boesen (S).

Da tilmeldingsfristen udløb 25. marts, havde 89 af de danske kommuner tilmeldt sig konkurrencen. Andreas Boesen er allerede trukket i arbejdstøjet.

Kommunen har mange virksomheder, hvor det grønne spiller en central rolle. I sidste uge besøgte Andreas Boesen virksomheden, Let it Bee, der ligger i Gantrup. Det er en virksomhed, der kan passe som fod i hose med projektet om vild natur i kommunen.

- Let it Bee henvendte sig, efter vi havde tilmeldt os konkurrencen, og virksomhedens koncept falder fint i tråd med konkurrencen, fortæller Andreas Boesen.

Let it Bee har lavet et koncept, hvor virksomheden med hjælp fra institut for bioscience på Aarhus Universitet har fået sammensat urte- og blomsterfrøblandinger, der kan bruges til gavn for naturen og for insekterne.

- Jeg håber, at så mange som muligt over hele landet vælger Let it Bee's produkter, siger Andreas Boesen efter besøget i Gantrup.

Beslutningen om at deltage i konkurrencen blev til, efter at flere af byrådets partier havde givet udtryk for, at det var en god idé, at Horsens Kommune skulle deltage i den landsdækkende konkurrence.

Folkelig bevægelse

- SF, Enhedslisten og Konservative var sammen med Socialdemokratiet initiativtagerne til, at vi skulle deltage i Danmarks Vildeste Kommune, og på den baggrund stillede jeg på deres vegne forslaget om at deltage. Baggrunden for vores deltagelse er, at vi har vedtaget en biodiversitetsstrategi i Horsens Kommune. Og det er den,  der nu for alvor skal foldes ud, siger Andreas Boesen.

Det er hans tanke, at der gerne må skabes en folkelig bevægelse om at få mere natur i kommunen.

- Vi vil invitere bredt, lige fra virksomheder, grundejerforeninger og lokale boligområder til boligforeninger, private haver - og noget af det, der ligger mig lidt på sinde - lokalrådene ude i vores mellembyer og landsbyer. Vi har set flere lokalråd, der er kommer med input med helhedsplaner. Det ser vi f.eks. i Hovedgård, mens man i Egebjerg arbejder med en grøn kile, siger Andreas Boesen.


Vi vil invitere bredt, lige fra virksomheder, grundejerforeninger og lokale boligområder til boligforeninger, private haver - og noget af det, der ligger mig lidt på sinde - lokalrådene ude i vores mellembyer og landsbyer

Andreas Boesen, viceborgmester (S)


Et af elementerne i forhold til konkurrencen bliver at få gjort nogle af arealerne med plænegræs lidt mere spændende at kigge på og samtidig gøre noget godt for bierne og blomsterne.

- Jeg tror,  det er vigtigt, vi er bevidste om, at projektet er to-delt. Det både handler om at gøre noget godt for dyrene og for planterne, men det handler også om, at vi som mennesker har noget grønt at kigge på, siger Andreas Boesen.

Annonce

Vildt i byerne

Han understreger, at projektet ikke kun handler om grønne arealer i oplandet, men at man også skal indtænke den vilde natur i byerne.

- Nu har vi sagt, at det her er noget, vi vil  - jeg tør vist godt sige, at det vil alle byrådets partier. Vi vil invitere bredt ud og bredt ind.  Derefter vil vi have nogle konkrete projekter, nogle konkrete arealer, nogle konkrete ideer til, hvordan vi kan samarbejde om det.  Og så er der mulighed for, at vi kan kigge på det til efterårets budgetforhandlinger, siger viceborgmesteren.

Konkurrencen kommer til at løbe i hele 2022, dvs. der er næsten to år, til den slutter.

- Det handler om at tænke innovativt, at finde nogle nye partnerskaber, og nogle nye måder et tænke vild natur på både i by og på land, siger Andreas Boesen.

Forvaltningen vil komme med en plan i løbet af foråret om, hvordan projektet skal gribes an.

Annonce
AC Horsens For abonnenter

Live: AC Horsens  jagter en pokaloverraskelse

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

To er blevet fyret: Kommunalt ansatte snagede i 300 personers følsomme oplysninger

Horsens For abonnenter

Det er endnu uvist, om der er PFOS-forurening i Horsens, men "der er ikke risiko for mennesker eller grundvandet"

Erhverv

Afspærring og gravearbejde på Storstranden: Ny bådplads skal snart stå klar

Erhverv

De knokler for landets største oplevelses-legetøjsbutik: Nu ligger åbningsdatoen klar

Debat

Mor har klar besked til bilist, der kørte over for rødt ved McDonald's: Du kunne have ramt os. Du kunne have invalideret os. Du kunne have slået os ihjel

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Slut med frivillige vagter på sygehuset, grøn strøm fra taget og masser af spørgsmål om byudvikling

Horsens

23-årig slog alarm om drab i Køge fra lejlighed i Horsens: Nu sidder han selv på anklagebænken tiltalt for drabet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Havde gang i 50 wienerschnitzler: Forpagter måtte sadle hurtigt om efter brand

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

Hedensted

Lyt til podcasten: Grøn energi er gået i hårdknude i Glud

Horsens For abonnenter

Bilister har svært ved at komme ud på landevej: Her kan der komme en rundkørsel

Alarm 112

Anklager: Parteringsdrab skal koste 51-årig livstid i fængsel

Annonce