Annonce
Kultur

Horsens spiller med på årets store Vinterjazz

I fire årtier har Vestre Jazzværk fået fødder til at vippe i ind- og udland. 22. februar er det skotøjet i Horsens, der er i fare for ekstra slitage. Foto: Peter Leth-Larsen
Garvede Vestre Jazzværk sætter skub i landsdækkende festival. Og i årets Jazzhors-program.

Horsens: Jazz-elskerne i foreningen Jazzhors i Horsens spiller med, når årets udgave af den nationale festival Vinterjazz løber af stabelen.

I det meste af februar sætter spillesteder over hele landet fokus på jazzen i bredeste forstand, og Jazzhors bidrag bliver en koncert med de garvede musikere i Vestre Jazzværk.

Kvintetten, der har været på banen i fire årtier og efter eget udsagn faldt i jazzgryden som unge i 1950'erne og 1960'erne, er anerkendt og beskrives i en pressemeddelelse fra Jazzhors som et af mest professionelle i sin genre herhjemme.

Bandets evner som fodtappe-fremkalder har dog også affødt international anderkendelse, og medlemmerne er blandt andet hædret som æresborgere i New Orleans.

Annonce

Sæsonen er skudt i gang

22. februar gælder det dog Horsens, nærmere bestemt Restaurant Pynten, hvor kvintetten giver prøver på sine evner.

Koncerten kommer samtidig til at fungere som en af årets første markeringer af, at Jazzhors-sæsonen for alvor er begyndt.

2. februar spillede Louisiana Jazzband med Daimi på Horsens Ny Teater, 22. februar gælder det Vestre Jazzværk, og derefter følger syv koncerter frem mod september.

Sådan ser programmet ud: 22. februar, Vestre Jazzværk på Pynten. 21. marts, The Vooo ca Ray på Pynten og 18. april Jazz Vegaz i Håndværkerforeningen. Alle resterende koncerter finder sted i Apotekergården: 16. maj, Jazzerne Fra Horsens, 20. juni, Polles New Orleans Jazzband, 18. juli, Jysk Naturgas, 22. august, Jazz Men Five og 19. september runder Lune Carlsen & Martin Jønsson sæsonen af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens For abonnenter

Tungt nederlag til AC Horsens: Mission overlevelse afhænger af tre ting

Annonce