Horsens: Meget vand er løbet i åen, siden Kristina Jørgensen selv repræsenterede Horsens rundt om i landets håndboldhaller.
Kristina Jørgensen, Viborg HKDet gør forskellen, at vi står godt i forsvaret og har en bredere trup end HH, som sammenlignet med os er et hold under udvikling.
Onsdag var hun for en stund tilbage, hvor det hele startede – og det gik ud over byens hold, der tabte stort til en sprudlende Viborg HK-hold anført af netop Jørgensen.
- Det er altid en fornøjelse at spille ”hjemme” i Forum Horsens. Der er jo mange kendte ansigter blandt publikum, og det var her jeg slog mine folder som ungdomsspiller, sagde Kristina Jørgensen.
Trods den umiddelbare skuffelse ovenpå 25-34-nederlaget til Viborg HK, som 23-årige Kristina Jørgensen har spillet for siden 2017, var der flere HH-spillere og -fans, der var henne at få en sludder venstrebacken.
Her fik de formentlig opmuntrende ord med på vejen.
- Forskellen er, at vi står godt i forsvaret og har en bredere trup end HH Elite, som sammenlignet med os er et hold under udvikling, sagde den talentfulde bagspiller, der noterede sig for seks mål i kampen og især i anden halvleg kørte rundt med HH-forsvaret.
Den hjemvendt Horsens-pige blev efter kampen kåret som kampens spiller for udeholdet i Forum Horsens og modtog – meget rammende – stor applaus for sin indsats.
Efter kampen gav hun lidt den anden vej.
- Som håndboldfan er det megafedt at se, det der sker i HH Elite lige nu. At der bliver investeret i Horsens som håndboldby. Jeg håber kun, at klubben får succes, og at erhvervsliv og breddeklubber vil blive ved med at bakke op, sagde Kristina Jørgensen.