Annonce
Horsens

Horsens' ny ringvej kan blive et forsvarsværk mod vandet

Her ses et udsnit af en illustration i Trafikplan 2030, der viser, hvor den kommende ringvej lander i byen. Om den del, der løber fra Bollervej over til havnen, skal bygges som et sluseanlæg, er endnu uvist - men muligheden er oplagt, vurderer klimatilpasnings-koordinator Rasmus Rønde Møller. Illustration: Horsens Kommune

Bilisme og klimasikring flyder måske sammen på ny vej ind til Horsens midtby.

Horsens: Horsens kommende Ringvej Syd kan ende som mere end en ny rute for bilister ind og ud af byen. Vejen mellem Bjerrevej og Horsens midtby kan også blive en vigtig del af det klima-forsvarsværk, der skal sikre horsensianerne mod fremtidens stigende vandmasser.

Strækningen, som borgmester Peter Sørensen (S) tidligere har udtalt, at han gerne vil have rykket frem i Horsens Kommunes vejplanlægning, skal forbinde den nuværende del af ringvejen ved Bjerre med midtbyen via Boller og havneområdet. Og netop den del, der forbinder Boller-siden med havnen, kan komme i spil, oplyser kommunens klimatilpasnings-koordinator Rasmus Rønde Møller og afdelingschef i Natur og Miljø Flemming Larsen.

Ideen kan være at bygge en dæmning. Bilerne kører ovenpå, og indeni er anlægget udstyret med sluser, der kan regulere vandgennemstrømningen. I kombination med store bassiner og Samn Forsynings systemer vil man kunne styre vandmasserne og deres potentielle hærgen langt bedre end i dag ved at lukke af mod fjorden, forklarer de.

Annonce

I forbindelse med ringvejen kunne man også vælge at bygge en bro, men en bro er meget dyr, og den vil ikke give noget værn mod fjorden.

Rasmus Rønde Møller, koordinator for klimatilpasning

Klima set fra Horsens

De kommende uger stiller Folkebladet skarpt på et altid aktuelt emne, klimaet. Og vi gør det med afsæt i den lokale virkelighed.Hvad er lokalt de største udfordringer på klima-området? Hvad gør kommunen? Og hvad er vigtigt for borgerne? Det er nogle af de spørgsmål, vi i en række artikler i de kommende uger forsøger at besvare.

Klimaet er i sig selv en artikelserie værd, men artiklerne fungerer også som en optakt til avisens uddeling af Bojsen-priserne 5. april.

Til forskel fra tidligere år uddeles priserne i år på baggrund af et tema. Det valgte tema er klimaet, og for at komme i betragtning til en pris skal man have udmærket sig på en måde, der har med klimaet at gøre.

Udover at skrive artikler om emnet vil Folkebladets journalister løbende portrættere nogle af de forhåbentlig mange indstillede kandidater.

Forlængelsen af Ringvej Syd skal lette fremkommeligheden for bilisterne, men den kan også hjælpe til med at sikre horsensianerne mod fremtidens stigende vandmasser. På billedet fra venstre kommunens klimakoordinator, Rasmus Rønde Møller, og Flemming Larsen, afdelingsleder i Natur og Miljø, Horsens Kommune. Foto: Søren E. Alwan

En del af byens fremtids-design

Horsens er adskillige gange i de seneste måneder blevet ramt af oversvømmelser fra fjorden, hvor vandstanden fire gange siden oktober er steget til mellem ca. en meter og 1,50 meter over normalen. Det er oversvømmelser, der ellers ikke "burde" optræde med så høj frekvens, og det er situationer som dem, en dæmning og tilhørende bassiner kan afbøde konsekvensen af.

- I forbindelse med ringvejen har vi mulighed for at lave noget bassindannelse, og vi ser på, om vi og Samn Forsyning også kan have gavn af et dige, ved at vi kan lukke af, så der ikke kommer vand ind over byen ude fra fjorden, siger Rasmus Rønde Møller og peger på, at den langsigtede værdi af projektet også kan være stor.

- Vi skal tage højde for, at vandstanden er stigende, og at den engang ude i fremtiden mere permanent står højt. Derfor skal vi allerede i dag indrette den lave del af Horsens by, så den er designet og tilpasset til at kunne håndtere udfordringerne med mere vand, forklarer han.

Klima-merværdi

Rasmus Rønde Møller og hans kolleger har i tæt samarbejde med bl.a. Samn Forsyning i de senere år arbejdet med enorme datasæt om klimaudvikling, konsekvenser og mulige tiltag i Horsens Kommune.

Senest har deltagelse i det EU-finansierede regionsprojekt Coast to Coast også kastet værdifulde ideer af sig.

I Coast to Coast, der løber over adskillige år, taler klimafolk på tværs af kommuner i Region Midtjylland sammen om, hvordan man bedst sikrer sig mod de våde problemer. Ud af det udspringer bl.a. tiltag, der kan give "klima-merværdi" til projekter, der alligevel skal gennemføres - f.eks. en ny ringvej i Horsens.

- I forbindelse med ringvejen kunne man også vælge at bygge en bro, men en bro er meget dyr, og den vil ikke give noget værn mod fjorden. Derfor kan der være en fordel i, at vi som kommune tænker alternativt, forklarer Rasmus Rønde Møller.

Han og Flemming Larsen pointerer, at det ikke er politisk besluttet, hvilken rolle ringvejen kan få i klimatilpasningen.

Selv om det kommunale forsyningsselskab Samn Forsyning måske kan finansiere en del af projektet, vil en dæmning- og sluseløsning angiveligt fordyre vej-byggeriet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Brædstrup bobler efter 10 flade år

Der var engang... at Brædstrup var en driftig by med eget sygehus, eget rådhus og kommune, egen ret, masser af butikker, travle virksomheder og aktivt foreningsliv. Borgerne var med god grund stolte af deres by. Men så ramte centraliseringens bølge med voldsom kraft. 1. januar 2007 trådte kommunalreformen i kraft og efterlod Brædstrup som en del af Horsens Kommune. Tilbage i det lokale rådhus var kun en ensom borgerservice-afdeling. Samme år blev Retten i Brædstrup nedlagt og lagt ind under Horsens. Tinghuset blev rømmet, og både retsmøder og ansatte forsvandt. To år senere var det Brædstrup Sygehus, der blev ramt. De almindelige sygehusafdelinger lukkede, og i det store bygningskompleks, som i sin glansperiode var arbejdsplads for 200, er nu blot et livstilscenter. For Brædstrup var centraliseringen en mavepuster af rang. Byen ømmede sig og havde mere end svært ved at rumme sætningen "lagt ind under Horsens". Selvfølelsen kom under pres, og i 10 flade år talte byens borgere meget om mistet storhed og om, hvordan alt for meget gik deres næse forbi - og hvor synd det var for dem og byen. Det hjalp lidt, da Brædstrup blev udpeget som hjemsted for et nybygget hospice, der åbnede i 2015. Men det store skub kom først, da Horsens Kommune i 2017 besluttede at bruge 18 millioner kroner på en områdefornyelse. Lokale, driftige erhvervsfolk fulgte kort efter trop og besluttede at kaste penge og gode ideer ind i en række projekter. I dag bobler Brædstrup af byggeplaner. Og al selvmedlidenhed var udvisket, da DLG for kort tid siden besluttede at bygge ud for 100-200 millioner kroner. Investeringerne har givet ny selvtillid og tro på fremtiden. Forhåbentlig kan det omsættes til, at Brædstrup i næste step lykkes med at få løftet bymidten og de forfaldne ejendomme, der præger den. En udvikling, der allerede er i gang. Energi Midts forladte bygninger i centrum erstattes af et boligområde, og på grunden, hvor den nedslidte Brædstrup Kro tidligere stod, er håndværkerne i fuld gang, også med boliger. Så jo, nu bobler det i Brædstrup igen.

Erhverv

Hushandler er steget med mere end 100 procent: Skanderborg, Hedensted og Horsens topper boligstatistik

Annonce