Annonce
Kultur

Horsens Museum fejrer 75-året for befrielsen

En tysk flyvemaskine over Borgergade. Foto: Byarkivet i Horsens
Besæt/Befri hedder en ny særudstilling, som åbner i museet på Sundvej 9. juni.
Annonce

Horsens: Horsens Museum fortæller historien om byens møde med besættelsesmagten, når det 9. juni slår dørene op for særudstillingen: Besæt/Befri.

Tidligt om morgenen 9. april 1940 kunne Horsens høre flyvemaskiner i luften. De tyske fly fløj lavt over byen, og sedler dalede ned med beskeden om, at den tyske værnemagt nu var i Danmark. Både krigsmateriel og tyske soldater blev hverdagssyn for danskerne i den efterfølgende fem år lange besættelse. Som årene gik mistede værnemagten langsomt sit overtag, indtil Tyskland måtte kapitulere 4. maj 1945.

I særudstillingen bliver der vist en stor samling af velbevarede tyske krigsgenstande. Uniformer, krigsmedaljer og soldaterudstyr fortæller om, hvordan gadebilledet i Horsens ændrede sig.

Publikum kan tage et kig på de mange foto, der fortæller om modstandsfolkenes sabotageaktioner og om kampen for friheden. Gennem fotografier, plakater og originale avisforsider fortælles også om glæden og jubelen, der fyldte byen, da befrielsen endelig kom.

Udstillingen er skabt i samarbejde med Bjarne Dalgaard-Jensen og Kristian Zouaoui. Den kan ses på Sundvej 1a frem til 30. september. Åben alle dage på nær mandag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce