Annonce
Horsens

Horsens Lift reagerer på ny tendens: Kunderne vil i højere grad handle med totalleverandører

Horsens Lift med Esben Jensen i spidsen springer nu med ny bølge i udlejningsbranchen og bliver totalleverandør. Arkivfoto: Jørgen Nielsen
Virksomheder, der udlejer materiel, søger i stigende grad status som totalleverandør, erfarer direktør for Horsens Lift, der nu springer med på toget.
Annonce

Horsens: Hvis du vil beholde kunderne i din butik, er du nødt til at have alle varer på dine hylder.

Med det ræsonnement har udlejningsvirksomheden Horsens Lift, der har adresse på Meteorvej, besluttet at lave en gennemgribende udvidelse af sit sortiment, så firmaet fremover kan kalde sig totalleverandør.

- Vi oplever, at mange firmaer gerne vil nøjes med at kunne handle deres matriel ét sted, så for at kunne fastholde vores kunder udvider vi til at have et totalprogram af udlejningsmateriel, siger Esben Jensen, direktør og ejer af Horsens Lift.

- Indtil nu har vi specialiseret os i blandt andet lifte og ergonomiske hjælpemidler. Nu udvider vi med alt, hvad der hører til på en byggeplads, siger han og nævner som eksempel gulvslibere, højtryksrensere og hækkeklippere.

Annonce

Reaktion på tendens

Horsens Lift er ifølge Esben Jensen ikke ene om at gå i retning mod totalleverance.

Direktøren erfarer således, at tendensen generelt peger imod, at virksomheder, der beskæftiger sig med udlejning af materiel, i højere grad søger at have alle efterspurgte varer på hylderne. Ideen om at udvide sortimentet hos Horsens Lift er således blandt andet en reaktion på, at andre konkurrenter har gjort det samme.


Vi er i gang med at afslutte regnskab, og vi kan se, at vi har haft et rigtig godt år. Byggerierne i Horsens har kulmineret det seneste år. Der kan næsten kun komme en afmatning nu, selvom vi håber, at det ikke sker.

Esben Jensen


- Vi har erfaret, at eksempelvis Stark har gjort det samme, og mange andre kon-kolleger har også fået blandet materiel. Vores kunder skal helst ikke flyve hen til dem, forklarer Esben Jensen.

Direktøren påpeger desuden, at virksomheden som totalleverandør står stærkere i tilfælde af, der kommer en nedgang i byggeriet.

- På den her måde blive vi mere bredspektrede, siger han.

Annonce

Byggerier har kulmineret

Horsens Lift, der beskæftiger 22 ansatte, blev etableret i Horsens i 1993, men rykkede sidste år hovedsædet til Middelfart. Firmaet flyttede i den forbindelse sine ansatte til Fyn, men er stadig aktivt i det horsensianske marked, slår direktøren fast.

Et forhold, der har været væsentligt for virksomhedens aktuelle optur.

- Vi er i gang med at afslutte regnskab, og vi kan se, at vi har haft et rigtig godt år. Byggerierne i Horsens har kulmineret det seneste år. Der kan næsten kun komme en afmatning nu, selvom vi håber, at det ikke sker, siger Esben Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Carsten blev fejret på sin 50-års-fødselsdag: Det skulle Mette bare ikke blande sig i

Annonce