Annonce
Horsens

Horsens Kommune skal bygge bæredygtigt multihus til 30 millioner kroner

Sådan forestiller kommunen sig, at det nye bæredygtige multihus Stablen kunne komme til at se ud. Byggeriet er opbygget i kasser, moduler, der kan bygges i etaper. Illustration fra ressourceplanen
Plan- og miljøudvalget har godkendt Horsens Kommunes nye ressourceplan. Et bæredygtigt hus på Endelavevej skal være med til at formidle viden om affald og genbrug.

Horsens: Et 30 millioner kroner dyrt byggeri, der blandt andet skal huse undervisningslokaler til børn, en genbrugsbutik, et genbrugsbyggemarked og en såkaldt reparationscafé for borgerne. Et multihus, hvor affald og cirkulær økonomi er det gennemgående tema.

Huset har fået navnet Stablen, og det er det vel nok mest spektakulære tiltag i den nye ressourceplan, som plan- og miljøudvalget tirsdag uden de helt store anmærkninger sendte videre til endelig godkendelse i byrådet. Planen beskriver, hvordan kommunen håndterer affald og genbrug frem til 2024.

Visionen for Stablen er formuleret i ressourceplanen. Her står der blandt andet, at "vi vil i Horsens Kommune skabe et værested, hvor innovative ideer inden for cirkulær økonomi kan sås, spire og blomstre, hvor borgere kan mødes på tværs og upcycle egne materialer, og hvor brugte materialer kan få nyt liv".

Annonce
I dag tager vi ud på skolerne og taler om genanvendelse, men den ordning har sine begrænsninger. Her samler vi det hele på ét sted, og det er en stor fordel.

Charlotte Lyrskov, konstitueret teknisk direktør, Horsens Kommune

Cirkulært byggeri

Det står fast, at huset skal stå et endnu ikke defineret sted på Endelavevej i tilknytning til genbrugspladsen. Hvornår det kan tages i brug af borgerne, er endnu uvist, og det er der en god grund til. Som et konkret eksempel på et cirkulært byggeri, skal huset primært bygges af materialer, der er afleveret på genbrugspladserne.

- Vi regner med at gå i gang med byggeriet snart, men tidsplanen afhænger jo af, hvor meget brugbart materiale der kommer ind, og hvor hurtigt det sker. Det er dog mit indtryk, at der vil være meget at tage af på pladserne, siger konstitueret teknisk direktør Charlotte Lyrskov, der godt kunne forestille sig, at kommunen laver et særligt sted på genbrugspladsen i Horsens, hvor man afleverer materialer til Stablen.

Bedre formidling til især den unge generation er en vigtig del af den nye ressourceplan, og her spiller Stablen en stor rolle.

- I dag tager vi ud på skolerne og taler om genanvendelse, men den ordning har sine begrænsninger. Her samler vi det hele på ét sted, og det er en stor fordel, siger Charlotte Lyrskov.

Nuværende sortering fastholdes

Stablen er et af fire hovedelementer i den nye ressourceplan. Et andet element er, at det nuværende affaldssystem skal "forfines", så der kan indsamles endnu mere affald til genanvendelse og i en bedre kvalitet.

Princippet om, at der skal sorteres i fire fraktioner, ændres der dog ikke ved.

- Der har været tanker om, at glas og metal skulle sorteres ved borgeren og ikke som i dag ved sorteringsanlægget. Men så længe det ikke er afklaret, om det reelt er en fordel, fastholder vi den nuværende ordning, siger Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget.

Et tredje hovedelement er en række initiativer, der kan få Horsens Kommune til at "feje foran egen dør" og gå forrest med en bæredygtig omstilling i kommunen som institution. Et fjerde hovedelement er at etablere en ny genbrugsplads, der skal erstatte Vedslet Genbrugsplads.

Målet er at nå en genanvendelsesprocent for husholdningsaffald på 65 procent i 2024.

Skraldespande skal ikke i skel

De nye tiltag betyder, at taksterne for den typiske husstand stiger med 100 kroner i 2020 og efterfølgende lavere prisstigninger de følgende år. Samlet vil taksten stige med cirka 413 kroner frem mod 2024.

I et forsøg på at minimere takststigningen havde forvaltningen forud for plan- og miljøudvalget foreslået, at borgerne blev pålagt at placere deres skraldespande i skel for at lette skraldemændenes arbejde og dermed spare tid og penge. Det blev dog afvist af politikerne.

- Det er et forslag, der har været oppe før, men det ønsker vi ikke. I forvejen beder vi borgerne om at sortere, og vi vil ikke pålægge dem den opgave at huske at køre skraldet ud til skel. Det koster en besparelse på 80 kroner, men det er de nye tiltag i planen, for eksempel Stablen, der er årsag til takststigningen, siger Martin Ravn.

Sorteringen af affaldet i fire fraktioner, som blev indført i september 2015, betyder, at kommunen i 2018 nåede en C02-besparelse på 4000 tons. Ambitionen er, at tallet stiger til cirka 8000 tons CO2 årligt fra 2024.

- Det er svært at sætte tal på, men det er vores vurdering, at det er det, vi kan nå, ud fra de initiativer, vi sætter i gang, siger Charlotte Lyrskov.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

DBU-folk reagerer: Besparelser på foreningslivet er en kostbar svækkelse - sunde og raske borgere er en god forretning

Læserbrev: Er frivilligheden og foreningslivet bare en udgift eller en vigtig og værdiskabende faktor for en kommune? Det spørgsmål trænger sig på, når man med bekymring kan læse, at Fredericia Kommune bl.a. har planer om at spare en halv mio. kr. væk på "udendørs idrætsanlæg" på det kommende budget. Det vil konkret betyde, at fodboldklubbernes frivillige frem over selv skal ud at slå græs og kridte baner op - oveni alle de mange andre opgaver, som dagligt skal løses i en forening. I Trelde GI’s fodboldafdeling er der nervøsitet for, at man som en konsekvens må lukke hold og sende spillere til andre klubber. Yderste konsekvens er at lukke hele fodboldafdelingen. Hvis det sker, vil der kun være seks fodboldklubber tilbage i Fredericia Kommune, der allerede ligger utroligt lavt i antal, når man sammenligner med kommuner med ca. samme indbyggertal. Og så er det desværre en kendsgerning, at Fredericia Kommune i forvejen er et af steder i Jylland, hvor der er færrest aktive fodboldspillere set i forhold til indbyggertallet. Kun på Samsø er tallet lavere. Der er med andre ord rigtig mange faktorer, der peger på, at der er behov for investeringer i breddefodbolden og foreningslivet i Fredericia. Ikke besparelser og nedskæringer. Og foreningslivet og frivilligheden er altså ikke en unødvendig luksus. Det er tværtimod en motor til at skabe sundhed, tryghed og fællesskab i ethvert lokalsamfund. En undersøgelse fra Damvad Analytics viser faktisk, at de frivillige timer, der bruges i fodboldklubberne, medfører mellem 400 mio. kr. og 1,1 mia. kr. i besparelser årligt for det danske samfund, bl.a. på grund af færre sygedage. Derfor håber vi, at kommunalpolitikerne vil se midlerne til et stærkt foreningsliv og velfungerende fodboldklubber som en investering i kommunens samlede trivsel og råstyrke. Sunde og raske borgere er en god forretning - også for kommunen. Det er heller ingen hemmelighed, at mange potentielle tilflyttere, i særdeleshed børnefamilier, vægter et godt foreningsliv som en afgørende faktor for valg af bopæl. Netop en udfordring, som aktuelt italesættes af politikerne i Fredericia. Mon besparelser på foreningslivet vil stimulere tiltrækningskraften på nye indbyggere? I DBU er vi altid åbne for dialog med kommunerne omkring fodboldens udvikling, og hvad vi kan bidrage med. Vi er er også indforståede med, at økonomien for kommunerne er en kompleks sag, men vi vil argumentere for, at besparelser på foreningslivet er en kostbar svækkelse på både kort og langt sigt. Foreningslivet er ikke noget, der bare er der. Det kræver prioritering. For de frivillige har altså nok at lave. Og de gør en kæmpe forskel. Også i Fredericia.

Annonce