Annonce
Horsens

Horsens Kommune skærper indsatsen mod mårhunde

Med 70.000 kr. årligt afsat på det kommunale budget de næste tre år bliver mårhunde i Horsens Kommune for alvor jaget vildt. Arkivfoto
I det budgetforlig, der netop er landet i Horsens Kommune, er der årligt afsat 70.000 kr. i de næste tre år til jagten på mårhunde, og det vækker glæde hos mårhundebanden.

Horsens: "I budgetaftalen for 2019 blev der afsat penge til bekæmpelse af mårhunde. Indsatsen forlænges nu, idet der afsættes 70.000 kr. om året i tre år."

Sådan lyder de to sidste linjer i den budgetaftale, der torsdag blev vedtaget, og det har fået de brede smil frem hos Erik Rosenbæk, koordinator i mårhundebanden i Horsens Kommune.

Den kommunale blåstempling af, at jagten på mårhunden er vigtig, har stor betydning for de ca. 20 lokale jægere, der kæmper en brav kamp for at komme mårhunde i kommunen til livs.

- Det er fantastisk. Det er politik i øjenhøjde, og det viser, at vi bliver anerkendt, siger en glad Erik Rosenbæk.

Annonce

Vi er kommet lidt sent i gang i Horsens, men nu er vi i gang. Og penge afsat i tre år viser, at vi erkender, at problemet ikke forsvinder af sig selv. Hvis vi ikke gør noget nu, bliver det værre end nogensinde.

Esben Hedeager (K)

Nu kan vi tænke langsigtet

At der nu er afsat penge i de næste tre år, betyder, at mårhundebanden kan tænke mere langsigtet, fortæller han.

Det kan for eksempel være at investere i et transportabelt læskur, som jægerne kan tage med til de steder, hvor der er mårhunde.

- Så vi ikke skal sidde udenfor hele natten i regnvejr, mens vi venter på mårhunde, siger Erik Rosenbæk.

Der er også penge til at investere i termisk udstyr i form af en slags natkikkert, så jægerne kan se, hvad det er for et dyr, når det dukker op.

- Vi har en jæger, der ofte sidder i Åbjergskoven, hvor der er mårhunde af og til. Og der altså meget mørkt i Åbjergskoven, konstaterer han.

Vil ændre lovgivning

Et stort ønske fra jægerne er, at riflerne kan blive udstyret med et nightvision, altså en natkikkert-sigte.

Det er ikke tilladt i Danmark, men det håber Erik Rosenbæk, at der kan blive lavet om på.

Den beslutning ligger imidlertid hos lovgiverne, og dem vil byrådsmedlem Esben Hedeager (K) nu forsøge at påvirke.

Det er Esben Hedeager fra Konservative, der er ophavsmand til at få mårhunde-bekæmpelse på budgettet, og med en tre-årig aftale i ryggen er han klar til at presse på for at få ændret lovgivningen.

- Med de ressourcer, der er afsat, kan vi komme på niveau med Hedensted Kommune i løbet af et par år. Der sker noget på hele Juelsminde-halvøen, og Odder og Skanderborg er også i gang. Når kommunerne går så aktivt ind i kampen, skal resten komme fra staten, så jeg vil tage fat i Mona Juul (konservativt folketingsmedlem fra Horsens, red.) og bede hende tage det videre og forklare hende, hvad de kan gøre i Folketinget, siger Esben Hedeager, der også glæder sig over, at der nu bliver afsat penge de næste tre år.

- Vi er kommet lidt sent i gang i Horsens, men nu er vi i gang. Og penge afsat i tre år viser, at vi erkender, at problemet ikke forsvinder af sig selv. Hvis vi ikke gør noget nu, bliver det værre end nogensinde.

Rørfælder i Nørrestrand

Ifølge Erik Rosenbæk er det vigtigt, at jægerne kan få adgang til det fredede område Nørrestrand, der også mistænkes for at være tilholdssted for mårhunde.

For nylig blev en mårhund fundet i en kælderskakt i en villa på Haurowitzvej, og det er Erik Rosenbæks vurdering, at den kom fra Nørrestrand.

Der er også spottet mårhunde på stien ved Nørrestrand, men da området er fredet, må jægerne ikke gå derind.

- Jeg har skrevet til Miljøstyrelsen og foreslået dem at lave rørfælder omkring Nørrestrand, hvor man kan sætte overvågning op, så vi kan få et overblik over, hvor mange mårhunde der er i området. Når vi ikke må gå derind, er det svært for os at sige, at det vrimler med mårhunde der, siger Erik Rosenbæk.

Mandag 16. september kl. 19.30 er der informationsmøde om mårhunde på rådhuset. Alle er velkomne.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Straksdom til 48-årig mand efter to indbrud

Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce